Det er markant anderledes at læse på universitetet end at gå i gymnasiet, så det kan virke som en stor omvæltning. Der er ikke længere nogen, som holder øje med, om man laver noget i løbet af undervisningsperioden, og det er således nemt at falde for at slappe lidt for meget af og bruge sin tid på alt for mange andre ting. Men vi kan godt allerede her afsløre, at det for langt de fleste ikke er sådan man klarer sig igennem fem års studier.
Et studieår er for naturvidenskabeligt studerende på Århus Universitet inddelt i semestre, hvilket cirka svarer til ca. 14 ugers undervisning. Der er indlagt skemafri periode i hhv. efterårsferien og påskeferien. Det normale er, at man følger 3 fag i hvert kvarter, og der eksamineres selvfølgelig i dem alle. Nogle af disse eksaminer kan også ligge i de sidste forelæsninger. Det varierer naturligvis mellem studieretningerne hvilke fag, man skal følge, da du allerede specialiserer dig fra starten.
Hvis du vil have noget uddybet angående fag og eksamener, samt se opbygningen af den pågældende uddannelse du har søgt ind på for de første 3 år, kan du gå ind på: bachelor.au.dk/bacheloruddannelser/ -> Indtast studienavn i søgefeltet 'Studie' (fx. Medicinalkemi) -> 'Opbygning og struktur'.
I din ruspjece står der også lidt om de fag, du skal følge den første tid.
På naturvidenskab findes der groft sagt tre forskellige undervisningsformer, nemlig forelæsninger, TØ og LØ.
Forelæsningerne finder sted i store auditorier, typisk med plads til 150-300 studerende. Forelæseren gennemgår stoffet enten på den gammeldags måde på tavlen eller ved powerpoint eller slides. Under forelæsningen er der mulighed for at stille spørgsmål eller påpege skrive/regnefejl på tavlerne. Forelæsninger er dog typisk envejs-kommunikation.
TØ står for Teoretiske Øvelser. I TØ-timerne gennemgås de opgaver, du har haft for. TØ-timerne foregår på hold med 20-30 personer. De første år vil disse hold fungere som stamklasser, og holdene vil stort set være de samme i alle fagene.
I TØ-timerne er der ikke en forelæser, men en instruktor. Instruktoren er enten en ældre studerende eller en underviser på universitetet. Typisk skiftes man til at gennemgå en opgave ved tavlen, men også dét bestemmer man sammen med instruktoren.
I nogle af fagene vil der være mulighed for at aflevere en opgave, som instruktoren retter til ugen efter. I visse fag vil der sågar være et vist antal af disse afleveringsopgaver, der er obligatoriske.
LØ står for Laboratorie Øvelser. I LØ-timerne er man sammen på stamholdene, og man arbejder i laboratoriet typisk sammen to og to. Som forberedelse til LØ-timerne bør man have læst øvelsesvejledningen til dagens øvelse. Øvelsesvejledningen er en opskrift på, hvad der skal ske. Efter hver øvelse skal der i de fleste fag afleveres en rapport, som skal godkendes.
I laboratorierne er der også en instruktor, og på kemi er der af og til også en laborant, man kan spørge om hjælp, hvis der er noget du vil have hjælp til.