Du er her: AU  Studerende  Studieportaler Studieportaler Health Generelt om eksamen

Generelt om eksamen

PERIODE FOR EKSAMENSTJEK OG EKSAMENSTILMELDING:

  • 15. februar - 28. februar
  • 15. september - 30. september

Du er automatisk tilmeldt 1. prøveforsøg, hvis du er tilmeldt faget.

Det er dog DIT ANSVAR, at du er tilmeldt de rigtige eksamener.
Husk derfor at kontrollere om din tilmelding er korrekt, inden eksamenstjekperioden udløber.

Hvad skal jeg tjekke?

Når du kigger på din eksamenstilmelding, skal du som minimum tjekke følgende:

  • Er du tilmeldt alle de fag, du vil gå til eksamen i?
  • Er det den rigtige prøveform?

Har du problemer med din eksamenstilmelding, skal du kontakte (husk studienummer i mailen):

Tilmelding til 2. og 3. prøveforsøg

Du skal selv tilmelde dig til eventuelle 2. og 3. prøveforsøg. Du kan i tabellen se, hvad du skal gøre, hvis du vil bruge 2. eller 3. prøveforsøg i samme eksamenstermin, eller hvis du er ved at planlægge, hvor du skal lægge dit 2. eller 3. prøveforsøg i en anden eksamenstermin.

2. og 3. forsøgTilmeldingAfmelding

I samme termin  

Du skal tilmelde dig reeksamen senest to hele dage efter fristen for offentliggørelse af karakteren i den ordinære eksamen.  


Senest syv dage inden første eksamensdag i faget.

OBS: det er ikke altid muligt at lægge reeksamen, således at der bliver mulighed for at afmelde sig igen.

Se mere i boksen nedenfor.

I anden termin

Samme frister som nu:  

15.-30. september / 15.-28. februar.

Her skal du tilmelde dig den ordinære prøve (jf. begrænset adgang til reeksamen - se nærmere nedenfor).

Adgang til reeksamen:
For at kunne deltage i prøven i forbindelse med reeksamen er det en betingelse, at du har deltaget/brugt et forsøg ved den ordinære prøve i samme eksamenstermin.

Særligt på bacheloruddannelsen i medicin:
Eneste undtagelse herfra er bacheloruddannelsen i medicin, hvor du selv kan vælge, om du vil placere dit 3. prøveforsøg ved den ordinære eksamenstermin eller i forbindelse med reeksamen.

Tilmelding til 2. og 3. prøveforsøg på speciale

Hvis du ikke overholder afleveringsfristen for 1. prøveforsøg, vil du automatisk blive tilmeldt 2. prøveforsøg. Uddannelsen godkender i den forbindelse en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig en ny afleveringsfrist tre måneder efter den oprindelige frist. Overholder du ikke denne frist, bliver du, i modsætning til alle øvrige prøver, automatisk tilmeldt 3. prøveforsøg på kandidatspecialet.
Her gælder samme vilkår som ved 2. prøveforsøg.

Læs mere om Vejledning til specialer her.

Eksamensafmelding 2. og 3. forsøg

Du kan afmelde dit 2. og 3. eksamensforsøg indtil 7 dage før eksamensdatoen. Herefter er det ikke længere muligt at afmelde sig eksamen.

For at afmelde dig eksamen skal du enten skrive til HE Studier på health.studadm@au.dk eller udfylde blanketten, som du finder et link til på forsiden af Studieselvbetjeningen (STADS) under ”Eksamensafmelding”. Dette skal ske senest 7 dage før eksamensdatoen.

Hvis dit 3. forsøg er tvunget grundet progressionsregler, så kan det ikke afmeldes.

Digital Eksamen på Health

Du kan læse meget mere om, hvordan du skal forholde dig til Digital Eksamen på denne side.

Eksamenskrav og hjælpemidler

Du finder informationer om krav og hjælpemidler til din eksamen her:

I venstremenuen på din studieportal under "Undervisning og eksamen" kan du se, hvornår der er ordinær eksamen og reeksamen.

Eksamensresultater

Så snart resultatet er registreret, kan du se dit eksamensresultat på

Studiekort (legitimation til eksamen)

Du skal altid medbringe dit studiekort til alle eksamener.

Har du ikke fået dit studiekort, skal du medbringe følgende tre ting til eksamen:

  1. Billedlegitimation (pas eller kørekort)
  2. Indskrivningsbekræftelse
  3. Eksamensnummer

Indskrivningsbekræftelsen og eksamensnummeret finder du på Studieselvbetjeningen (STADS).

  1. Indskrivningsbekræftelsen finder du under fanebladet ”Udskrifter”
  2. Vælg udskrifter: Indskrivningsbekræftelse
  3. Eksamensnummeret finder du under fanen ”Eksamen” under Tilmeldinger.
  4. Klik på det fag du skal til eksamen i, hvorefter eksamensnummeret vil fremgå.

Eksamenssnyd

Snyd til eksamen kan have alvorlige konsekvenser.

Eksamensklage

Er du utilfreds med bedømmelsen af din eksamen, eksamensgrundlaget (eksamensspørgsmål, opgaver og lign.) eller forløbet af din eksamen, er det muligt at klage.

410535 / i40