AU vil være et klimavenligt universitet

AU har et mål om at være klimaneutral i 2040, og i 2025 skal universitetets CO₂-udledning være reduceret med 35% sammenlignet med 2018. Aarhus Universitets klimastrategi 2020-2025 tegner vejen derhen og indeholder mål og indsatser på 4 områder:

• Campus
• Indkøb
• Transport
• Affald

Klimastrategien er udarbejdet i et samarbejde mellem studerende, forskere og administrative medarbejdere og vedtaget i universitetsledelsen efter en bred høring på universitetet.

I forlængelse af klimastrategien udvikles der hvert år en handleplan med en række indsatser, som bidrager til at reducere universitetets CO₂-udledning. Hvert år følges der op på aktiviteterne for det forgangne år. 

Læs også:

• Handleplan 2023
• Handleplan 2022

Klimaregnskabet viser universitetets klimaaftryk og er et redskab til at følge udviklingen. Se de seneste regnskaber:

• Klimaregnskab 2023
• Klimaregnskab 2022
• Klimaregnskab 2021

---

Om klimaregnskabet

Klimaregnskabet indeholder en oversigt over de drivhusgasser, som AU har udledt det pågældende år omregnet i CO₂-ækvivalenter. Klimaregnskabet skal hjælpe AU til at få indsigt i universitets klimaaftryk, og giver et indblik i, om universitetet er på rette vej med at reducere sin CO₂-udledning.

Aarhus Universitets klimaregnskab udregnes bagudrettet hvert efterår, når emissionsfaktorerne for det forgange år er fastlagt.

Greenhouse Gas Protocol (GHG)

Aarhus Universitets klimaregnskabet tager udgangspunkt i Greenhouse Gas Protocol (GHG), som er en anerkendt metode, der opgør udledning af drivhusgasser omregnet i CO₂-ækvivalenter, fordelt på tre såkaldte scopes:

1. Direkte udledning fra universitetets matrikel, fx fra fyr eller kraftvarmeproduktion på AU samt ifm. kørsel og sejlads med forskningsskibet Aurora eller udledning på landbrugsområdet.
2. Indirekte udledninger relateret til universitetets indkøb af fx varme, el og køling.
3. Værdikædeudledning, som bl.a. omfatter flyrejser og indkøb.

Det er en global anvendt og anerkendt metode, som også bruges af andre virksomheder/universiteter verden over for at bestemme deres CO₂-udledning. 5000-7000 virksomheder bruger dette værktøj globalt. Under 10% af dem bruger scope 3.

Danske netværk:

• Klimaalliancen Aarhus: AU har formandskabet i en arbejdsgruppe om Cirkulære indkøb og var desuden med i arbejdsgruppen om ”Klimavenlige arbejdspladser og klimavenlige medarbejdere”. Arbejdsgrupperne er 2 af i alt 5 arbejdsgrupper under Klimaalliancen Aarhus, der er etableret på initiativ fra Aarhus Kommune, og som er et samarbejde mellem nogle af de største virksomheder og organisationer i Aarhus.
• Energispring Aarhus - Netværk om energi, bygningsdrift og data: Et professionelt netværk om energieffektivisering. Deltagerne i netværket er bygningsejere, administratorer og interesseorganisationer inden for energi og byggeri, som sammen med Kredsløb og Aarhus Kommune sætter fokus på energibesparelser gennem videndeling og tæt samarbejde.

Internationale netværk:

• NUAS sustainability har til formål at fremme og integrere bæredygtig praksis indenfor campusdrift på højere uddannelsesinstitutioner i Norden.