Jura kaldes også samfundets færdselslov, og den juridiske metode er som en ragekniv, der skærer alt uvæsentligt bort for at nå ind til den juridiske kerne i en sag. En god jurist har analytisk sans og formår at sætte den juridiske problemstilling ind i en samfundsmæssig sammenhæng. Derfor er jura meget mere end tålmodigt terperi af paragraffer, domme og love. Jura handler om at forstå og anvende reglerne i praksis.
Det kræver en betydelig arbejdsindsats at læse jura. Der skal læses en del, men du ender ikke som en ensom paragrafrytter. På det første år af studiet foregår halvdelen af undervisningen på mindre hold, og der er gode muligheder for at danne læsegrupper. Studiet er placeret i hjertet af campus, og det sikrer nærhed og sammenhæng i dit studieliv. Fagene på jurastudiet afsluttes enten med en mundtlig eller skriftlig eksamen. På bacheloruddannelsen er de fleste eksamener skriftlige.
Hovedvægten i undervisningen ligger på fastlæggelse og indlæring af retsreglernes indhold – også kaldet retsdogmatik:
På bacheloruddannelsen ligger de fleste fag fast, men derefter er frihedsgraden stor. Når du først har fået et solidt overblik over retssystemet og en metodisk indsigt, kan du på kandidatuddannelsen vælge at tage op til halvdelen af dine fag uden for Juridisk Institut, for eksempel psykologi eller statskundskab. Fagene skal blot have samme faglige niveau som på jura og have nærliggende betydning for juristens arbejde.
Forskningen ved Juridisk Institut tager udgangspunkt i de grundlæggende juridiske discipliner: