Formålet med kurset er at udvikle og styrke dine sproglige færdigheder, så du kan begå dig på spansk i almindelige hverdagssituationer i en arbejds- eller studiemæssig sammenhæng. Det kan være, når du opholder dig i de spansktalende lande eller har kontakt med spansktalende i Danmark eller i udlandet.
Kurset omfatter:
Kurset sigter mod, at du kan forstå overskuelige instruktioner og spørgsmål og fungere i nemmere dialoger. Du kan udtrykke dig på et elementært sprog i hverdagssituationer i en arbejds- og studierelateret sammenhæng, og du kan give enkle instruktioner og deltage aktivt i en simpel samtale om almindelige emner.
Kurset afholdes med fysisk fremmøde i Aarhus.
Kurserne er målrettet studerende, der har haft spansk i gymnasiet, men som måske ikke har vedligeholdt det.
Efter tilmelding skal du gennemføre en sproglig indplaceringstest, hvorefter du bliver placeret på det kursus, der passer bedst til dit aktuelle sproglige niveau. Du modtager nærmere information om dette efter tilmelding.
Du modtager et officielt kursusbevis fra Aarhus Universitet ved gennemført kursus.
Der påkræves minimum 75% deltagelse. Der må påregnes minimum 1-2 timers forberedelse.