Kurset er for dig, som ikke har brugt tysk i lang tid og/eller har begynderkundskaber. Formålet med kurset er at styrke dine sproglige færdigheder, så du kan begå dig på tysk i meget elementære hverdagssituationer i en arbejds-, studiemæssig eller social sammenhæng. Det kan være, når du opholder dig i de tysktalende lande eller har kontakt med tysktalende i Danmark eller i udlandet.
Kurset omfatter:
Kurset sigter mod, at du kan forstå meget elementære instruktioner og spørgsmål og indgå i nemme dialoger. Du kan udtrykke dig på et meget elementært sprog i hverdagssituationer i en arbejds- og studierelateret sammenhæng, og du kan give og forstå enkle instruktioner og give simple oplysninger om fx dig selv og andre samt om din familie-, studie- og arbejdsforhold.
Kurset omfatter 11 undervisningsuger med 2 timer ugentligt + to weekendworkshops á fire timer hver. Information om undervisningsdage følger.
Information om undervisningsuger og lokale vil fremgå af kursets læringsrum i Brightspace.
Kurset afholdes med fysisk fremmøde i Aarhus.
Kurserne er målrettet studerende, der som minimum har Folkeskolens afgangsprøve 9. klasse i tysk og ikke har brugt tysk i lang tid og/eller kun har begynderkundskaber. Men du er velkommen til at ansøge, hvis du har opnået sprogkompetencer på anden vis.
Efter ansøgning skal du gennemføre en sproglig indplaceringstest, hvorefter du bliver placeret på det kursus, der passer bedst til dit aktuelle sproglige niveau, forudsat, at der er plads på kurset. Du modtager nærmere information om dette via den e-mail du har brugt i forbindelse med ansøgningen.
Du modtager et officielt kursusbevis fra Aarhus Universitet ved gennemført kursus.
Der påkræves minimum 75% deltagelse.