Studieportaler

Sundhedsinnovation: gør en forskel med nyt valgfag

Vil du være med til at udvikle nye løsninger på samfundets sundhedsudfordringer? Så tilmeld dig til det nye valgfag ”Sund innovation – fra idé til implementering”. Valgfaget er åbent for alle bachelorstuderende på Health fra efteråret 2025.

Fra efteråret 2025 kan du tage et nyt, tværfagligt bachelorvalgfag, hvor du samarbejder med studerende fra alle studieretninger på Health om at udvikle løsninger til sundhedsvæsnet og til fremme af folkesundheden.

Det fælles bachelorvalgfag ”Sund innovation – fra idé til implementering” er både for dig, der er optaget af udvikling af sundhedsvæsnets ydelser og måder at imødekommer borgernes behov, eller dig som er optaget af teknologi og kommercialisering. Eller dig, som er nysgerrig på hele paletten af innovationsprocesser.
 

Derfor skal du med!

På 5-ECTS-valgfaget lærer du om:

  • Hvordan forskellige aktører skaber værdi (startup/spinout, store organisationer som et hospital eller en virksomhed, civilsamfund, kommune, NGO/foreninger osv.)
  • Sundhedsudfordringer fra flere vinkler
  • Problemløsning i et tværfagligt miljø
  • Innovationsprocesser i teori og praksis
  • Hvordan du bliver bedre rustet til fremtidens innovation

 

Læs mere og tilmeld dig

Læs mere om valgfaget her: Sund innovation - fra idé til implementering - Kursuskatalog - Aarhus Universitet

Du kan tilmelde dig valgfaget via studieselvbetjeningen (STADS) i perioden 1.-5. maj 2025. 


Valgfagsoversigter for E25

Idrætsvidenskab

Odontologi

Klinisk tandtekniker

Tandplejer

Medicin*

*OBS for studerende på medicin: Valgfaget strækker sig over 8 uger og ikke de normale 4 uger. Undervisningen kører derfor i en periode sideløbende med den øvrige undervisning på 5. semester.