På 5. semester skal du have et valgfag på 5 ECTS-point, hvis du skriver bachelorprojekt på 10 ECTS-point.
Det er en god idé at komme i gang med planlægningen i god tid, hvis du ønsker et projektorienteret valgfag eller et fag på en anden uddannelse.
På andre uddannelser/universiteter kan der også være andre ansøgningsfrister.
Ledige pladser på Bachelorprojekter:
Når du tilmelder dig valgfag skal du prioritere mellem de udbudte valgfag. Det skal du i tilfælde af, at der ikke er plads til alle på et valgfag.
Vær dog opmærksom på, at valgfaget i Sund Innovation – fra ide til implementering løber over 8 uger og ligger typisk mellem 16-18 to gange om ugen. Ønsker du ikke at tage dette kursus, skal du ikke prioritere det.
Du kan tage fag på Summer University som valgfag. Vær opmærksom på, at der er særlige tilmeldingsfrister for Summer University-kurser.
Du har mulighed for at tage dit valgfag på et andet universitet eller på en anden af AU's uddannelser.
Det kræver, at du får en tilladelse fra studienævnet (en forhåndsgodkendelse).
Kurset, du søger forhåndsgodkendelse til, skal være relevant for din uddannelse.
En god måde at undersøge det på, er ved at sammenligne dit kursus med kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen i medicin. Du finder kompetenceprofilen i studieordningen for bacheloruddannelsen i medicin.
Udover at kurset skal altså være relevant for din uddannelse, skal det også adskille sig fra indholdet af de andre kurser, du tager på din uddannelse. Det er for at undgå, at du lærer det samme to gange.
Du skal være opmærksom på ikke at blive tilmeldt kurser, hvor undervisningen og/eller eksamen ligger på samme tid.
Det er særligt vigtigt, hvis du tager kurser på forskellige uddannelser eller semestre.
Du kan se, hvornår undervisningen ligger på https://timetable.au.dk/ og du kan se, hvornår der er eksamen, i eksamensplanerne.
1.- 5. november for tilmelding til undervisning i forårssemesteret
1.- 5. maj for tilmelding til undervisning i efterårssemesteret
Bemærk, der er andre tilmeldingsfrister for Empirisk bachelorprojekt og Projektorienteret valgfag.
Frist for at søge forhåndsgodkendelse er hhv. 1. oktober og 1. april.