Professionsuddannet akademiker

Dette arrangement er for dig, der studerer på Arts med en professionsbaggrund (fx lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver eller andet), og som er nysgerrig på job- og karrieremuligheder med en akademisk kandidatgrad.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 9. februar 2022,  kl. 15:15 - 17:00

Sted

Aarhus, Bygning 1482 lokale 105

Med en professionsbaggrund har du en kombinationsprofil, hvor du kan koble din professionsbaggrund med et akademisk afsæt. 

Hvad kan denne kombination? Hvilke kompetencer giver det dig som dimittend? Hvordan formidler du, hvad din kombination kan? Det ser vi nærmere på til dette arrangement. 

Ud over at arbejde med koblingen mellem det professionsorienterede og det akademiske, vil vi også tale om, hvordan du jobsøgningsstrategisk kan bevæge dig mod det arbejdsmarked, du ønsker.

Vi har inviteret Emilie Stougård, der er Udviklingskonsulent hos dcum, der har en professionsbachelor som pædagog fra 2015. Efter et par års arbejde fandt Emilie ud af, at hun skulle noget andet med sit arbejdsliv. Hun tog derfor en kandidat i pædagogisk antropologi på Aarhus  Universitet, som hun blev færdig med i 2019. Emilie vil fortælle om sin vej fra uddannelse til arbejdsmarked og hvordan hun bruger sin faglige baggrund i sit daglige arbejdsliv.

// EFTER ARRANGEMENTET HAR DU FÅET … 

  • Input til hvilke særlige styrker, du har med både en professionsuddannelse og en akademisk baggrund i ryggen. 

  • Inspiration til hvor og hvordan, du finder eksempler på andre professionsuddannede akademikeres jobs.