Professionsuddannet akademiker

Dette arrangement er for dig, der studerer på Arts med en professionsbaggrund (fx lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver eller andet), og som er nysgerrig på job- og karrieremuligheder med en akademisk kandidatgrad.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 9. februar 2022,  kl. 15:15 - 17:00

Sted

Emdrup, A210

Med en professionsbaggrund har du en kombinationsprofil, hvor du kan koble din professionsbaggrund med et akademisk afsæt. 

Hvad kan denne kombination? Hvilke kompetencer giver det dig som dimittend? Hvordan formidler du, hvad din kombination kan? Det ser vi nærmere på til dette arrangement. 

Ud over at arbejde med koblingen mellem det professionsorienterede og det akademiske, vil vi også tale om, hvordan du jobsøgningsstrategisk kan bevæge dig mod det arbejdsmarked, du ønsker.

// EFTER ARRANGEMENTET HAR DU FÅET … 

  • En større forståelse af, hvad du kan bidrage med på arbejdsmarkedet. 

  • Sat ord på og fået en større bevidsthed om dine kompetencer og styrker. 

  • En viden som du kan tage afsæt i og bygge videre på, når du skal finde et specialesamarbejde, en praktik eller et job.