En typisk arbejdsdag

Normalt bruger jeg den første times tid på at svare og følge op på mails og læse nyhedsbreve. Som regel har jeg en række kommende møder og projekter, som jeg bruger tid på at forberede. Forberedelsen består for det meste i at lave research, læse op på det konkrete materiale eller skrive noter til de instruktører eller dramatikere, jeg arbejder med. Det går det meste af dagen med. Opgaver afbrydes af nye mails, der tikker ind, som skal læses igennem og kommenteres eller besvares. Jeg har nogle faste møder hver uge, og i nogle perioder er der prøver, jeg skal følge. Så jeg oplever ikke, at der er en typisk arbejdsdag som sådan. Det er forskelligt fra periode til periode. 

Mine arbejdsopgaver

• Læsning af manuskripter og diverse projektbeskrivelser
• Skrive respons på manuskripter eller noter til kommende møder 
• Møder med instruktører og dramatikere. Møder med mine meddramaturger.

Min fedeste arbejdsopgave

Det, synes jeg, er enormt svært at sige. Jeg synes jo, at det er fantastisk at være med til at udvikle teater - på alle niveauer. Så det, jeg nyder mest, er samtalerne med mine meddramaturger eller kunstnere, når vi behandler og reflekterer over den forestilling, vi er i gang med, eller den vi skal til at udvikle. Men det kan også være, når vi planlægger, hvordan teatret skal udvikles. Alt det kræver et grundigt forarbejde. Så en del af det givende ved sådanne samtaler er, at man får brugt den viden, man har og sin analyse af stoffet. Det fedeste er, når man kan bruge sin viden og analyse produktivt og give kunstnerne noget til deres koncept. Man er ansat til at være en slags "nørd", og man mærker også, at det nogle gange er forventningen, selvom jeg egentligt synes, det er åndsvagt, så er det fedt, når man kan byde ind med sine refleksioner og viden.

Min vej fra studie til job

Jeg var så heldig, at jeg have nogle studierelevante jobs allerede, mens jeg studerede. Lønnede såvel som ulønnede. Dem holdt jeg fat i, efter jeg blev færdig. Jeg havde bl.a. en tjans som læser på Aarhus Teater, jeg underviste som instruktor på universitetet og på en af skuespillerskolerne. De jobs opgav jeg, da jeg søgte og fik en løntilskudsstilling som assistent for dramaturgerne i Skuespilhuset. Et halvt år efter jeg var stoppet, søgte de dramaturger til Skuespilhuset, og jeg søgte uden at forvente det store, må jeg indrømme. Men jeg kom til samtale og fik jobbet. Jeg ved ikke helt, hvor meget det spillede ind, at jeg havde været i huset før. Jeg blev bedt om at lave et repertoire, som jeg skulle fremlægge til samtalen. Det tror jeg var vigtigt, for der kunne jeg vise min viden og kunstneriske smag, men også at jeg havde brugt meget tid på opgaven, og at det var rimelig tjekket og gennemtænkt, det jeg havde forberedt.

Det overraskede mig i overgangen fra studie til job

Man bliver pludselig meget klog på, hvordan det er at være studerende, fordi ens viden kommer på prøve i virkeligheden. Man opdager, hvor meget tid man reelt havde som studerende til at fordybe sig i og specialisere sig i sit fag. Det kommer selvfølgelig an på, hvad man kommer ud til på arbejdsmarkedet, men det overraskede mig meget, at jeg måtte bruge mange timer på at tilegne mig viden, som jeg lige så godt kunne have tilegnet mig på studiet, eller som jeg kun overfladisk have kendskab til. 

Der er enormt langt fra den teoretiske viden og så at skulle omsætte den til praksis. Det kan føles lidt som at starte forfra nogle gange. Så overraskede det mig, hvor lidt praktisk og hvor lidt udsyn, der er på universitetet. Helt fagligt overraskede det mig, at jeg ikke kendte ret mange instruktører eller scenografer, og at jeg kun kendte meget lidt til det praktiske arbejde i teaterverdenen. 

Min faglighed i spil

Jeg bruger min uddannelse hele tiden. Der er også rigtig store dele af mit arbejdsliv, jeg ikke have berøring med på min uddannelse, det er overvejende alt det praktiske arbejde med organisation og planlægning. Når jeg bruger min uddannelse, bruger jeg dels den teaterhistoriske viden og dels de analytiske kompetencer, uddannelsen trænede mig i. Og så øver jeg mig stadig på at komme væk fra den akademiske kommunikation eller i hvert fald bløde den op. 

Et godt arbejdsliv er

Gode kollegaer og en anerkendende arbejdsform. Det betyder nok meget for mig at blive hørt og anerkendt, fordi jeg er relativ ung i forhold til mine kollegaer, som måske har mindst 10 års erfaring mere end mig. Samtidig er det enormt vigtigt for mig at være ordentligt forberedt, hvilket er udgangspunktet for at blive anerkendt.

I fremtiden drømmer jeg om

Det er svært at svare på. Jeg drømmer ikke om at komme til at træde op ad karrierestigen. Jeg drømmer om at sætte mit præg på teatret og de forestillinger, jeg arbejder med. Jeg drømmer faktisk mest om at blive ved med at udvikle mig som dramaturg og få lov til at arbejde med teatret som dramaturg. 

Et godt råd

Brug tiden fornuftigt. Find ud af, hvad du synes er interessant og dyrk det. Læs bøgerne, mens du har dem. I stedet for at blive så bredt uddannet som muligt, så udnyt tiden til at specialisere dig inden for dit fag og bliv bevidst om, hvad der foregår på det område, som du interesserer dig for. Når det så er sagt, så synes jeg også, at man skal komme ud af starthullerne og finde de mennesker, man kan komme til at samarbejde med i fremtiden. 

Man bliver nødt til at komme ud i branchen for at finde ud af, hvad det er man kan og vil, og for at be- eller afkræfte, at man arbejder i den rigtige retning. Find en retning og et mål, vil nok være mit råd til de studerende. Det er en proces, man kun kan blive klogere af. Og så brug de undervisere og forskere, der er lige i nærheden, mens du er på uddannelsen. Det er det eneste sted, du har tid og mulighed for at være nørd - så vær det! 

Artiklen er skrevet i februar 2016