STADS kører igen planmæssigt, og du kan nu tilmelde dig forårets undervisning og eksamen. Fristen for tilmelding er torsdag den 7. november kl. 23.59.
Som studerende på Natural Sciences eller Technical Sciences har du god mulighed for at tage på udveksling i udlandet.
Det meste af guiden nedenfor kan du også bruge, hvis du rejser ud på egen hånd (freemover).
Du finder dine udvekslingmuligheder i MoveONs database over aftaler. I databasen kan du læse en beskrivelse af hvert enkelt partneruniversitet, og du kan læse travel reports fra andre studerende. Du vil også kunne se, om der er særlige krav, du skal være opmærksom på og finde links til hjemmesider og kursuskataloger.
Ansøgningen udfyldes og sendes elektronisk via MoveONs ansøgningsportal inden ansøgninsfristen (1. december eller 1. maj).
Dine oplysninger og din prioritering af universiteter er registreret og låst, når du har trykket på ”submit”, og herefter er det ikke muligt at ændre i din ansøgning.
Hvis der opstår spørgsmål under indtastning af din ansøgning, kan du sende en mail til studyabroad@au.dk.
Vi behandler alle ansøgniger på det Internationale Kontor på Nat-Tech efter ansøgningsfristen.
Du vil modtage svar inden for 7 uger.
Hvis der er flere ansøgninger til ét universitet, end der er pladser, så tildeler vi pladserne efter 1) karaktergennemsnit og 2) studieanciennitet (hvor langt du er i studiet).
Når vi er færdige, giver vi dig besked per mail om, om du er blevet tildelt en plads på et af dine ønskede universiteter.
Har du fået en plads, så beder vi dig om enten at acceptere eller afvise pladsen.
Accepterer du pladsen, så er næste skridt, at vi på AU nominerer dig hos dit værtsuniversitet. Det gør vi som regel i starten af foråret for udveksling i efterårssemesteret og i begyndelsen af efteråret for rejser i forårssemesteret.
En nominering vil sige, at vi oplyser dit værtsuniversitet om, at vi har givet dig en plads hos dem, og så giver vi dem dine kontaktoplysninger. Herefter kontakter de dig via mail og sender dig oplysninger om, hvordan du søger om optagelse hos dem. Du skal altså ikke gøre noget, før du hører fra dit værtsuniversitet.
Du skal selv søge ind som udvekslingsstuderende på det udenlandske universitet.
Bemærk: selv om du er nomineret til pladsen, er det ikke en garanti for at du optages på det udenlandske universitet. Der kan i sjældne tilfælde opstå en situationen i ansøgningsprocessen, som AU ikke har kunnet forudse ved tildelingen af udvekslingspladsen. I sidste ende er det alene værtsuniversitetets afgørelse, om du kan optages.
Guide til ansøgningen:
I semesteret inden du skal ud at rejse, skal du sørge for at indlevere en ansøgning om forhåndsgodkendelse af de kurser, du vil tage hos det udenlandske universitet, hos dit studienævn via din Selvbetjening på mitstudie.au.dk.
Hvis du er i tvivl om, hvilke kurser du skal vælge og, om de kan godkendes til at indgå i din uddannelse, skal du kontakte din uddannelsesansvarlige for at få vejledning, inden du søger forhåndsgodkendelsen.
Du finder kontaktoplysninger i menuen under 'Kontakt og Studieservice' > 'Uddannelsesansvarlige og udannelsesudvalg'.
Og du kan læse om, hvordan du vælger kurser og søger om en forhåndsgodkendelse i menuen under 'Udveksling og studieophold i udlandet' > 'Sådan søger du' > 'Valg af kurser og forhåndsgodkendelse'.
Inden afrejse
Inden afrejsen er der en række ting, du skal have ordnet, bl.a. billet, forsikring, visum og opholdstilladelse, fremleje bolig m.m.
Du har mulighed for at tilmelde dig et Goin' Abroad Network, som giver dig mulighed for at finde og komme i kontakt med andre studerende fra AU eller øvrige universiteter i netværket, som skal på udveksling ved samme destination som dig!
AU's Internationale Center vil inviterere dig til et pre-departuremøde, hvor de vil informere dig om alt dette.
Du kan også læse mere under 'Udveksling og studieophold i udlandet' -> 'Praktisk information inden afrejse'.
Lidt om økonomi
Du kan læse mere om økonomi under 'Udveksling og studieophold i udlandet' -> 'Økonomi'.
Hvis du får brug for at lave ændringer i din studieplan i udlandet (fx kan du opleve, at et kursus ikke bliver udbudt alligevel), skal du kontakte din uddannelsesansvarlige direkte og få det nye kursus godkendt per mail.
Du skal IKKE søge om en ny forhåndsgodkendelse.
Vær opmærksom på, at det nye kursus opfylder samme krav om ECTS-point og niveau.
Er du på udveksling under ERASMUS+ eller Nordplus/Nordlys, skal du også huske at opdatere din Learning Agreement (LA).
Efter hjemkomst er det tid til at søge om endelig godkendelse af meritoverførslen hos dit studienævn via din Selvbetjening på mitstudie.au.dk
Du kan læse om, hvordan du søger om merit i menuen under 'Regler og vejledning –> Merit –> Merit ved kurser taget på en anden uddannelsesinstitution (ind- og udland).
Og så håber vi, du vil gøre os og andre studerende en stor tjeneste ved at udfylde en evaluering/travel report i MoveOn om dit udlandsophold, så dine erfaringer kan komme andre til gode!
For rejser i efteråret
For rejser i foråret