Kan man forudsige biodiversitet i skove ud fra sammensætningen af træarter og skovstrukturer?

Specialeprojekt

De globale klimaændringer gør det nødvendigt at fokusere på udledningen af kuldioxid til atmosfæren, og mange større virksomheder vil i fremtiden sørge for en bedre balance i deres kuldioxidregnskab ved at plante større arealer til med skov. Træerne vil ved deres vækst trække kuldioxid ud af atmosfæren og indlejre den i rødder, ved, blade og jordbund. Da hovedformålet med skovrejsning i de kommende år således vil være kulstoflagring, kan man forvente at der vil blive rejst store plantager med hurtigt voksende grantræer uden større naturmæssig værdi. For at søge at fremme plantningen af mere biodiversitetsfremmende skove er vi sammen med IGN på Københavns Universitet og en lang række offentlige og kommercielle partnere i gang med et projekt kaldet INNO4EST, som handler om at rejse skove med fire formål, kulstoflagring, biodiversitet, rekreation og grundvandsbeskyttelse, og ikke udelukkende kulstoflagring. Vores del af projektet handler om at fremme biodiversiteten i forbindelse med de næste mange års skovrejsninger

Der er groft sagt fire elementer, der bestemmer hvilke arter, der kommer i en skov: 1) artssammensætningen af træer, 2) jordens fugtighed, 3) skovstrukturer (lagdeling, lysninger, skovkanter) og levestedsressourcer (vand, dødt ved, lort, blomster mm). De fleste træarter har tilknyttede specialiserede insekter og svampe, som er helt afhængige af træart, og de vil naturligvis kun indfinde sig hvis værtsarten bliver plantet. Derudover vil jordens fugtighed, skovens struktur og forekomsten af levestedsressourcer spille en betydelig rolle for hvilke arter, der vil etablere sig.

Specialet vil som udgangspunkt bestå af to trin: 1) forsøge at forudse hvilke dyre-, plante- og/eller svampearter, der kan forventes ved udvalgte sammensætninger af træer, skovstruktur og levestedsressourcer baseret på eksisterende viden fra litteraturen, og 2) undersøgelser af hvor godt forudsigelsen holder i udvalgte skove. Det sidste vil kunne gøres ved hjælp af både klassiske indsamlings- og artsbestemmelsestekniker, og ved hjælp af eDNA.

Hvis du synes det lyder spændende så kontakt eller kig forbi ved: 

Anne Mette Lykke (aml@ecos.au.dk)
Jørgen Axelsen (jaa@ecos.au.dk) i kontor 316
Christian Kjær (ckj@ecos.au.dk) i kontor 313
Beate Strandberg (bst@ecos.au.dk) i kontor 321

alle kontorer er i bygning 1120 og send gerne først en e-mail.