Kulstofophobning ved nordens saltmarsk områder

Kystnære økosystemer er hotspots for kulstofophobning i jorden, men deres eksistens er truet af klimaforandringer. Vegetationen spiller en central rolle for kystnære økosystemer. CO2 både optages og udskilles af planter. Deres evne til at akkumulere organiske kulstofforbindelser, fremfor at nedbryde dem, er afgørende for at bestemme, om økosystemet er kulstof source eller sink. Planterødder påvirker jordens mikroorganismer og stofnedbrydning, men planters konkrete rolle i kulstofophobning er ukendt. Tidevandspåvirkningen i mange danske saltmarskområder er fysisk begrænset og på mange arealer bruges græsning som forvaltningsstrategi. Det vides dog ikke, hvordan græsning påvirker kulstofophobning, mens begrænset tidevandspåvirkning sandsynligvis medfører en øget klimabelastning i form af metan-udledning. I projektet kan du bl.a. undersøge, hvordan vegetationen påvirker kulstofbalancen i saltmarskområder, ved forskellige forvaltningsstrategier ved Vadehavet og Østersøen. Desuden kan du dokumentere metan-udledninger fra de kystområder, som ofte overses i kysternes kulstofbalance.

Kontakt vejleder:

Franziska Eller

Medvejleder:

Dorte Krause-Jensen

Projektforslaget er lagt op 23.11.2020.