Fugle har en høj tæthed af lysfølsomme celler (fotoreceptorer) bagerst i nethinden, som giver dem dyrerigets skarpeste syn. Nethindens celler har et ekstremt højt stofskifte og skal derfor forsynes med ilt fra blodet for at kunne danne de nervesignaler, som skaber synsoplevelsen. Men fugles røde blod vil skygge for fotoreceptorerne og sløre synet, så fugles nethinder mangler de små blodkar, som forsyner ilt og næringsstoffer til alle andre hvirveldyrs nervevæv. Vi undersøger derfor paradokset om hvordan et af dyrerigets mest metabolisk aktive væv kan fungere uden en blodforsyning. Denne type forskning giver indblik i samspillet mellem dyrs sanse- og respirationsfysiologi, men den vil samtidig kunne inspirere nye behandlingsformer mod sygdomme, som skyldes manglede ilttilførsel til hjernen.
Jeg søger derfor studerende, som har interesse i at lave bachelorprojekt, biologisk projektarbejde eller speciale indenfor dette forskningsemne. Projekter kan sammensættes, så de imødekommer de studerendes interesse og kan involvere f.eks. ilt-målinger i nethinden, sansefysiologiske målinger på øjet under simulering af forskellige lys- og højdeforhold, kredsløbsscanninger med CT og ultralyd, metabolismemålinger på mitokondrier, målinger af gen-ekspression med spatial transcriptomics m.m.. Vi bruger typisk duer, kyllinger og finker til at forstå fugleøjet funktion, men vi er også interesserede i fuglenes tætteste slægtninge (krokodiller, skildpadder, slanger og firben) for at kunne få indsigt i de evolutionære ændringer i øjets fysiologi, som understøttede evolutionen af godt syn i fugle.
Alle studerende vil få grundig oplæring inden projektstart. Under projektet vil de studerende få stor erfaring med håndtering af dyr, moderne eksperimentelle teknikker og databehandling. Kom gerne forbi eller skriv en e-mail, hvis du er interesseret i at høre mere omkring mulige projekter.
Kontakt: Christian Damsgaard
Intern vejleder: Tobias Wang
Projektforslaget er lagt op 15.06.2024.
Fugle, inklusiv zebrafinker, mange blodkar i øjets nethinde og bruges som modelorganismer til at forstå hvordan nervevæv kan fungere under iltmangel.