Robotter og droner er blevet allestedsnærværende, og de er centrale medspillere i den teknologiske udvikling. På specialiseringen Robotics and Drone Technology lærer du at programmere, modellere og designe hardware og software til robotter. I en af landets største robot- og dronehaller, Aarhus Universitets Tech Experimental Hub, løser du opgaver på forskellige typer af robotter og droner. Du lærer også at implementere teknologi indenfor computer vision, machine learning, neurovidenskab og AI.
Specialiseringen giver dig desuden mulighed for at udvikle banebrydende eksperimentelle robotter. Det kan for eksempel være robot-ortoser og exoskeletter til sundhedssektoren, undervandsrobotter til miljøovervågning, selvkørende biler eller gående robotter til akutberedskab.
Som civilingeniør med speciale i Robotics and Drone Technology opnår du efterspurgte kompetencer til arbejdsmarkedet. Du kan være med til at skabe en bæredygtig fremtid i mange forskellige brancher og virksomheder i hele verden.
Bliv klogere på opbygningen, mød de studerende, læs om adgangskrav mv. :