STADS kører igen planmæssigt, og du kan nu tilmelde dig forårets undervisning og eksamen. Fristen for tilmelding er torsdag den 7. november kl. 23.59.
På denne side finder du vejledning til at arbejde med din tilgang til eksamen/eksamensperioden.
Siden er bygget op på samme måde som et vejledningsforløb, hvor du med fordel kan vælge at følge øvelserne kronologisk, men du er også velkommen til at udvælge de afsnit, som er mest relevante for dig.
Du vil i afsnittene finde spørgsmål, som vi ofte vil stille, når du er til en studievejledning hos os. Besvar gerne spørgsmålene for dig selv og notér eventuelt svarene på et stykke papir eller udfyld de tilhørende PDF-skabeloner. Hvis du booker en tid hos din studievejleder, kan du med fordel medbringe dine svar og refleksioner til vejledningssamtalen.
I studievejledningen møder vi ofte studerende, som henvender sig i forbindelse med eksamensperioderne. Det kan være studerende:
Alle disse situationer kan være med til at skabe bekymring og måske gøre én nervøs for, hvordan man skal klare sig til eksamen. Det er almindeligt, at man i eksamensperioderne er under pres, men hvis du oplever, at bekymringer og nervøsitet tager overhånd, og påvirker dig i en udpræget negativ grad, er det måske på tide at overveje, hvordan du griber dine eksamener an på en konstruktiv måde.
"Jeg håndterer min eksamensnervøsitet ved at planlægge mig ud af det", Nikoline Rytter, studerende Odontologi.
Det er helt almindeligt at føle en grad af spænding eller nervøsitet i forbindelse med en eksamen, og det kan ligefrem være en fordel, fordi det skærper sanserne og får én til at yde sit bedste i situationen. Det er mange gange et spørgsmål om, hvordan man bruger nervøsiteten konstruktivt. Men hvis nervøsiteten bliver for dominerende, så kan det blive hæmmende for din forberedelse og præstation til eksamen.
Du kan afhjælpe noget af din nervøsitet ved at spørge dig selv:
Skriv dine svar ned i skabelonen og snak evt. med en ven, et familiemedlem eller din studievejleder om, hvad der gør dig nervøs, og hvad/hvem der kan hjælpe dig i situationen.
Den indre kritiker
Det kan også være din indre kritiker som er på spil? Den indre kritiker er den indre stemme, der kritiserer, og som aldrig er tilfreds med dine præstationer. På trods af en ellers god indsats og gode resultater, bagatelliserer og kritiserer den dig, afviser komplimenter og betragter ros som tomme høflighedsfraser.Den indre kritiker gør det svært at være studerende. Den dræner dig for energi og får dig til at overse alt det gode, du gør, og de resultater, du har opnået. Og værst af alt fratager den dig følelsen af stolthed og tilfredshed og efterlader dig i stedet med en følelse af usikkerhed og tvivl på dig selv.
Du skal derfor øve dig i at lukke munden på din indre kritiker. Når du lærer at betragte kritikeren, som det den er, nemlig en unuanceret og urimelig stemme, som du ikke skal tage alvorligt, vil du opnå en større følelse af tilfredshed og mere tro på dig selv. Eksamener er sjældent sjove, men det behøver ikke at blive unødvendigt ubehageligt, fordi man er nervøs.
"Jeg har haft svært ved at erkende min eksamensangst men efter, at jeg lærte at arbejde med min eksamensform og læsning, formåede jeg at gå til min allerværste eksamen til dags dato med sindet i ro samt at bestå med en rigtig god karakter", studerende på Molekylær medicin
For de fleste vil eksamenssituationer være forbundet med nervøsitet og bekymring for egen præstation. Når nervøsiteten bliver voldsom, er den ofte forbundet med negative tankemønstre.
Det er vigtigt at lære, hvilke typiske negative tankemønstre, der kan være forbundet med eksamen men også, hvor og hvornår de opstår.
Eksempler på negative tanker kan være:
Kender du dine mønstre, kan du arbejde med dem. Det første du kan gøre er derfor at blive opmærksom på dine tankemønstre (skrivevenlig version).
Hvis du bliver god til at bemærke dine tegn på nervøsitet, vil du lettere kunne registrere, hvad dine tanker handler om, for der er ofte meget kort reaktionstid mellem negative tanker og de fysiske reaktioner.
Når du ser på dit mønster, er der så noget, som du allerede nu ved, kan gøre en forskel? Hvad vil være det første, som du vil ændre på?
Vi har en tendens til at fokusere på det, der ikke virker frem for det, der virker. Til eksamen betyder det, at vi husker alle de negative resultater og fejltrin, og det øger kun nervøsiteten. Men du har helt sikkert også oplevet nogle eksamenssituationer, hvor du kan trække nogle positive erfaringer frem til den forestående eksamen. Find dine succesoplevelser frem og brug dem! Søg også gerne inspiration hos dine studiekammerater. Hvad virker for dem?
Tænk tilbage på en eksamen, som du har klaret godt/bedre (skrivevenlig version).
Hvilke vigtige elementer var med til at det gik godt?
Overvej om du har positive erfaringer fra andre situationer i dit liv, hvor du har haft det svært men overvundet udfordringerne. Hvad gjorde du, siden det lykkedes, og hvordan kan de erfaringer bruges i forbindelse med dine eksamener?
Hvis du følger de links til Studypedia og Studenterrådgivningen, vi har sat ind nedenfor, vil du finde nogle gode råd og værktøjer, som kan hjælpe dig i din eksamensperiode. Det er vigtigt at huske på, at alle studerer på forskellige måder, og at der ikke findes én rigtig måde at tilrettelægge sin eksamensperiode på. Vi anbefaler dig derfor, at du eksperimenterer med de forskellige strategier for at finde ud af, hvad der fungerer for dig.
Læs mere om hvad du kan gøre før, under og efter eksamen på Studypedia og hos Studenterrådgivningen.