Events

Informationsmøder om udrejse for studerende på NAT-TECH

På denne side kan du læse om de forskellige arrangementer der afholdes for studerende på Nat og Tech, som er interesseret i udveksling eller har fået en udvekslingsplads.

Pre-departure møde og Nat og Tech Q&A - udrejse foråret 2027


International Center afholder Pre-departure møde, som blandt andet omhandler ansøgningsprocessen, forsikringer, opholdstilladelse og sprogtest. Mødet er særligt tiltænkt studerende, som skal på udlandsophold i foråret 2027.

Tid: Onsdag den 16. september 2026 klokken 16.30 

Sted: online (zoom-link bliver tilsendt direkte via email)

Internationalt Kontor Nat og Tech afholder i forlængelse online Q&A klokken 17.30, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål vedrørende ansøgning om forhåndsgodkendelse

AU Study Abroad Fair

Få inspiration til udlandsophold som en del af din uddannelse på Aarhus Universitet til et arrangement med oplæg og mulighed for at besøge diverse stande.

Tid: Onsdag 7. oktober 2026 klokken 14.00-17.00

Sted: Universitetsbyen 1790-330

Her kan du finde programmet for AU Study Abroad Fair

Meet and Greet på dit fakultet Nat og Tech

En særlig chance for at møde Nat og Tech medstuderende som har været på udlandsophold, samt nuværende internationale exchange studerende til en hyggelig eftermiddag med kage og sodavand. Arrangementet er åbent for alle, som skulle være nysgerrig på at studere et semester i udlandet! Arrangementet inkluderer et oplæg fra Internationalt Kontor og din internationale koordinator på Nat og Tech vil være til stede i Vandrehallen - klar til at svare på små og store spørgsmål.

Tid: Onsdag 4. november 2026 klokken 16.00

Sted: Vandrehallen ved Matematik og Aud. F

Workshop - ansøgningsskemaet

På Nat og Tech tilbyder vi to workshops i november, hvor du kan få sparring vedrørende din ansøgning i MoveOn. Medarbejdere fra Det Internationale Team på Nat og Tech vil være til stede til at hjælpe med dine spørgsmål, fx vedrørende ansøgningsskemaet eller værtsuniversitetets hjemmeside. Vær opmærksom på, at det gælder ansøgningsrunden med frist 1. december 2026 - efteråret 2027 og foråret 2028.

Tid: 17. november 2026, klokken 16-18.00

Sted: Mat-Lab 1536-114 (Ny Munkegade)

Tid: 26. november 2026, klokken 15-17.00

Sted: 5522-115 (Katrinebjerg)