Almen kemi for biologer og geologer

Almen kemi (for biologer og geologer)

 

 

Målsætning

Med udgangspunkt i gymnasiets kemiundervisning udbygger kurset den studerendes viden inden for almen og fysisk kemi. Dette omfatter en makroskopisk beskrivelse af en række almene kemiske reaktioner samt fysisk-kemiske processer. Endvidere introduceres en mikroskopisk beskrivelse af atomers og molekylers struktur. Det er hensigten, at den studerende efter kursets afslutning har opnået en basisviden inden for almen og fysisk kemi, der kan understøtte de efterfølgende biologiske og geologiske kurser.

 

Kurset omfatter grundbegreber inden for almen kemi, kemisk termodynamik, syre-base reaktioner og kemisk ligevægt, elektrokemi, reaktionskinetik samt en kvalitativ beskrivelse af atomer og molekylers mikroskopiske struktur samt kemisk binding. 

 

 

Forudsætninger

Kemi på gymnasialt B-niveau.

 

Undervisningsform

3 forelæsninger pr. uge.

2 timers teoretiske øvelser pr. uge.

 

Evaluering

3-timers skriftlig prøve med hjælpemidler. Bedømmelse efter 13-skalaen med intern cencur.

 

Lærebog

Niels Thorup: ”Elementær fysisk kemi”, 5. udgave, Polyteknisk Forlag.

Niels Thorup og Inger Søtofte: ”Opgaver i Kemi”, 4. udgave, Polyteknisk Forlag.

 

Bemanding

Jørgen Skibsted.

 

Belastning

5 ETCS

 

Varighed

Kurset forløber over et kvarter og udbydes i foråret i 3. kvarter.