Indledende Mekanik N

INDLEDENDE MEKANIK N

 

Målbeskrivelse

Mekanik handler om sammenhængen mellem kræfter og bevægelse. Kurset tager udgangspunkt i de mekanikkundskaber, den studerende har tilegnet sig i gymnasiet. Emnerækken er i nogen grad sammenfaldende med det allerede kendte og inkluderer bl.a. kraft- og impulsbegreberne, Newtons love, arbejde og energi. Det er kursets mål at den studerende bliver i stand til at behandle de enkelte emner på et væsentligt mere avanceret teknisk niveau end tidligere og samtidig opnår en dybere forståelse.

Kurset "Indledende mekanik" er den første del af et indledende forløb på fire dele. Forløbet giver en sammenhængende præsentation af den klassiske fysik i sin helhed. Målsætningen for det samlede forløb er, at den studerende skal få et klart indblik i sammenhængen den klassiske fysiks enkelte discipliner samt blive i stand til at behandle karakteristiske problemstillinger inden for de enkelte discipliner. Endvidere skal den studerende opnå indsigt i historiske aspekter af fysikkens udvikling.

Indhold

Kurset består af en teoretisk og en eksperimentel del. Den teoretiske del har følgende overskrifter:
1. Enheder, fysiske størrelser og vektorer
2. Bevægelse, hastighed og acceleration
3. Newtons love og anvendelser heraf
4. Arbejde og kinetisk energi
5. Potentiel energi og energibevarelse
6. Impulsbegrebet
7. Stive legemers bevægelse
Den eksperimentelle del er snævert forbundet med den teoretiske del og består af en række laboratorieøvelser.

Lærebog

H. D. Young and R. A. Freedman, 'University Physics' (10. udgave), kapitlerne 1-10.
Noter mv. til eksperimentelle del.

Undervisningsform

3 timers forelæsning og 4-5 timers klasseundervisning om ugen. I klasseundervisningen indgår diskussion af teorien, opgaveregning og eksperimentelle øvelser.

Evalueringsform

Bestået/ikke-bestået på grundlag af godkendelse af 5 afleveringsopgaver, rapport over de 3 laboratorieøvelser samt eksperimentelt projekt der afvikles i ugerne 42 og 43.

Placering

1. kvarter

Omfang

5 ECTS