Fysik

Studieordning for bacheloruddannelsen i fysik


(1)Uddannelsesbetegnelse:
Bacheloruddannelse i fysik

(2)Grad:
En gennemført bacheloruddannelse giver den færdiguddannede titlen B.Sc. i fysik med angivelse af eventuel tilvalgsfag.
 
På engelsk anvendes betegnelsen Bachelor of Science in Physics med angivelse af eventuel tilvalgsfag.


(3)Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder:
Bacheloruddannelsen i fysik er en forskningsbaseret uddannelse med fokus på teoretiske, eksperimentelle og praktiske discipliner, der giver den studerende en grundlæggende indføring i de matematiske discipliner

Endvidere giver bacheloruddannelsen den studerende de faglige kompetencer indenfor matematik og statistik, der er hensigtsmæssige for anvendelse af de fysiske discipliner.

Bacheloruddannelsen indeholder desuden studieelementer fra andre fagområder, så bacheloruddannelsen:
• enten udgør studieretningen Astronomi, astronomikurser (30 ECTS), hvor den studerende ud over indsigt i fundamentale fysiske discipliner opnår grundlæggende indsigt i astrofysikken (fra solsystemet, til stjerner, galakser og kosmologi/Big BANG), og kendskab til den aktuelle forsknings inden for dette område samt indsigt i observationsteknikker og analysemetoder i forhold til astrofysiske data, herunder digital billedbehandling. Der opnås endvidere kompetence til videre studier inden for astrofysik.
• eller studieretningen Teknisk fysik, kurser inden for fysisk kemi og teknisk fysik (60 ECTS), hvor den studerende ud over indsigt i fundamentale fysiske discipliner opnår teknisk indsigt i fysiske analysemetoder og analyseudstyr samt kompetence til at tilrettelægge og gennemføre teknisk-videnskabelige målinger. Hertil kommer grundlæggende indsigt i kemi og udvalgte andre teknologisk relevante fagområder.
• eller suppleres med mindst en fagpakke af et omfang på 30 ECTS, sammensat af kurser som giver den studerende en supplerende kompetence inden for et andet fag.
• eller suppleres med mindst 45 ECTS af et sidefag . Sidefaget afsluttes på en efterfølgende kandidatuddannelse. Formålet med et sidefag er at opnå kompetence til undervisning i de gymnasiale uddannelser inden for sidefagets fagområde.


(4)Akademiske kompetencer og kvalifikationer:
Uddannelsen giver bacheloren det faglige fundament for varetagelse af selvstændige jobfunktioner i private og offentlige virksomheder og organisationer, som fordrer grundlæggende faglig indsigt og kunnen inden for fysik. Bacheloren har endvidere de fornødne kvalifikationer for videre studier på kandidatniveau.

Bacheloren har gennem uddannelsen erhvervet og udviklet en række intellektuelle, faglige og praksis kompetencer:
• Bacheloren har kendskab til fysik bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for fysik
• Bacheloren kan deltage i planlægning og gennemførelse af projekter og anvende resultaterne af disse i relevante sammenhænge
• Bacheloren kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger
• Bacheloren kan strukturere egen kompetenceudvikling
• Bacheloren er i stand til at sætte sig ind i nye emneområder inden for faget
• Bacheloren kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger
• Bacheloren kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger

 
(5)Normering i ECTS:
Bacheloruddannelsen i fysik er normeret til 180 ECTS svarende til 3 års fuldtidsstudier


(6)Hjemmel:
Studieordningen for bacheloruddannelsen i fysik er fastsat i
henhold til:
Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med de ændringer der følger af bekendtgørelse nr. 805 af 19. august 2005.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings retningslinier nr. 5 af 18. januar 2006 for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser.

Øvrige regler på uddannelsesområdet kan findes i Aarhus Universitets elektroniske regelsamling på www.au.dk/da/regler.

(7)Udarbejdet af:
Studienævn A ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet


(8)Godkendt af:
Dekanen for det Naturvidenskabelige Fakultet d. 1. august 2007.


(9)Ikrafttræden:
Studieordningen træder i kraft den 1. august 2007.

(10)Antal udbudte uddannelsespladser og optagelsesprocedurer: 
Oplysninger om antal udbudte uddannelsespladser og optagelsesprocedurer kan findes på  www.au.dk/da/optag.


(11)Adgangskrav og forudsætninger:
Adgang til bacheloruddannelsen i fysik forudsætter en gymnasial uddannelse med matematik og fysik på A-niveau samt kemi på C-niveau. Fra 2008 matematik-fysik-kemi på enten A-AB- eller A-B-A-niveau samt dansk på A-niveau og engelsk på B-niveau.

(12)Denne uddannelse giver adgang til:
Kandidatuddannelsen i fysik og, afhængigt af tilvalg, andre naturvidenskabelige kandidatuddannelser.

(13)Overgangsregler:

(14)Uddannelsens generelle indhold og faglige progressionsbestemmelser:
Bacheloruddannelsen i fysik er opbygget af et obligatorisk grundprogram indenfor fysiske grunddiscipliner samt et obligatorisk støttefagsprogram indenfor matematik og statistik.

Den resterende del af bachelorprogrammet består af et bachelorprojekt indenfor fysik, tilvalg af kurser i fysik samt enten studieretningen Astronomi eller Teknisk Fysik, eller mindst én fagpakke (30 ECTS) eller første del af et sidefag (mindst 45 ECTS).

Det obligatoriske grundprogram på fysikstudiet er tidsmæssigt placeret som vist i dette skema:
<kassogram>


Tilvalgene foretages under vejledning. Ved sammensætningen af studieprogrammet tages hensyn til den studerendes interesser og ønskede kompetenceprofil og det sikres at den faglige progression og integritet i studiet opfylder kravene til en bacheloruddannelse.


(15)Målbeskrivelse per uddannelseselement:
Målbeskrivelse for uddannelseselementerne findes under det faktiske udbud i kursuskataloget, som kan findes på www.science.au.dk/studerende.

(16)Uddannelses generelle indhold beskrevet med ord:

Bacheloruddannelsen i fysik har et samlet omfang på 180 ECTS. Studieelementer inden for fysik udgør 90 ECTS, herunder et bachelorprojekt inden for fysik af et omfang på 10 ECTS. Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens tredje år.

I uddannelsen indgår obligatoriske studieelementer (støttefag) inden for matematik og statistik af et omfang på 35 ECTS.

Den resterende del af bacheloruddannelsen anvendes til at supplere de basale kompetencer, der erhverves gennem det obligatoriske program i fysik. Den studerende kan supplere gennem tilvalg af enten studieretningen Astronomi eller Teknisk fysik, mindst én fagpakke (30 ECTS) eller første del af et sidefag (mindst 45 ECTS)

Den studerendes samlede studieprogram for uddannelsen godkendes af Studienævn A, jf. pkt. 24.

Bacheloruddannelsen indeholder følgende:

• det obligatoriske program i fysik (80 ECTS):

  - Relativitetsteori (5 ECTS)
  - Indledende mekanik (5 ECTS)
  - Mekanik og termodynamik (5 ECTS)
  - Elektromagnetisme (5 ECTS)
  - Bølger og optik (5 ECTS)
  - Moderne fysik (5 ECTS)
  - Fysikkens videnskabsteori (5 ECTS)
  - Kvantemekanik (10 ECTS)
  - Atom- og molekylfysik (5 ECTS)
  - Eksperimentelle øvelser (5 ECTS)
  - Statistisk fysik (5 ECTS)
  - Faststoffysik (5 ECTS)
  - Numerisk fysik (5 ECTS)
  - Kerne- og partikelfysik (5 ECTS)
  - Kosmologi  (5 ECTS)
  
• støttefag indenfor matematik og statistik (35 ECTS):
  
  - Calculus 1 (5 ECTS)
  - Calculus 2 (5 ECTS)
  - Lineær algebra (10 ECTS)
  - Fourieranalyse (5 ECTS)
  - Vektoranalyse (5 ECTS)
  - Statistik og databehandling (5 ECTS)
  
• et bachelorprojekt på tredje år (10 ECTS),
  
  for studieretningen Teknisk fysik, kurserne (60 ECTS):
  
  - Almen kemi (5 ECTS)
  - Uorganisk kemi (5 ECTS)
  - Organisk kemi (10 ECTS)
  - Fysisk kemi (10 ECTS)
  - Elektronik (5 ECTS)
  - Styring og dataopsamling (5 ECTS)
  - Eksperimentel teknik (5 ECTS)
  - Karakteriseringsmetoder (5 ECTS)
  - Laserfysik (5 ECTS)
  - Materialefysik (5 ECTS)
  

  for studieretningen Astronomi, kurserne (30 ECTS):
  
  - Introduktion til astronomi (5 ECTS)
  - Observationelle værktøjer (5 ECTS)
  - Stjerner (5 ECTS)
  - Galakser (5 ECTS)
  - Relativistisk astrofysik (5 ECTS)
  - Det internstellare medium (5 ECTS)
  
• suppleres med et sidefag, mindst 45 ECTS fra sidefaget
• hvis der ikke vælges retning eller suppleres med sidefag, mindst en godkendt fagpakke af et omfang på 30 ECTS.

Eventuelle forudsætninger for deltagelse i et givet kursus vil fremgå af pågældende kursusbeskrivelse i Kursuskataloget.
Tilvalg af sidefag indgår i programmet hvis sigtet med uddannelsen er undervisning i gymnasiet, og uddannelsen ønskes afsluttet med en kandidatuddannelse med undervisningskompetence i to gymnasiefag. Sidefaget skal indgå i den gymnasiale fagrække.
Fra sidefaget skal der tilvælges kurser i et omfang på mindst 45 ECTS på bacheloruddannelsen. Den resterende del af sidefaget indgår i den efterfølgende kandidatuddannelse.
 For sidefag er udarbejdet særskilte studieordninger, der kan ses på www.science.au.dk.

(17)Hvert element beskrives ud fra rammekravene i UVA-systemet: her beskrives regler for prøveformer og studienævnets godkendelsesprocedurer)
Det Naturvidenskabelige Fakultet udgiver to gange årligt år et kursuskatalog og et fagpakkekatalog med en beskrivelse af alle godkendte kurser og fagpakker inden for de uddannelser, som fakultetet udbyder. To gange årligt og inden kursustilmeldingen revideres og godkendes kursus- og fagpakkekatalogerne. Katalogerne kan findes på www.science.au.dk/studerende.

(18) Regler om 1. årsprøve:
Førsteårsprøven i fysik består af følgende kurser (45 ECTS):

- Calculus 1 (5 ECTS)
- Calculus 2 (5 ECTS)
- Lineær algebra (10 ECTS
- Relativitetsteori (5 ECTS)
- Indledende mekanik (5 eCTS)
- Mekanik og termodynamik (5 ECTS)
- Elektromagnetisme (5 ECTS)
- Bølger og optik (5 ECTS)

Inden udgangen af første studieår af bacheloruddannelsen i fysik skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i ordinære prøver/eksaminer i de kurser der indgår i førsteårsprøven.

For samtlige kurser gælder endvidere, at der er beståelseskrav, således at kurserne skal være bestået inden udgangen af andet studieår efter studiestart.

(19)Merit og fleksibilitet:
Studienævnet kan efter individuel vurdering godkende, at studieelementer fra andre uddannelser kan indgå i denne uddannelse. Der kan dog højst opnås samlet merit for 90 ECTS i uddannelsen.
 
(20)Prøver:
Bedømmelsesform og prøveform for de enkelte kurser fremgår af kursusbeskrivelsen i Kursuskataloget. Heraf fremgår endvidere termin for såvel kursets ordinære prøve (eksamen) som omprøve (reeksamen).
Deltagelse i reeksamen i et givet kursus forudsætter deltagelse i kursets ordinære eksamen.

Kurser skal bestås hver for sig, medmindre det i studieordningen er fastsat, at de indgår i en eksamensmæssig enhed med andre kurser. Der gives én karakter for hver eksamensmæssige enhed.

Alle kurser skal afsluttes med en af følgende prøveformer:
1. Skriftlig eksamen.
2. Mundtlig eksamen.
3. Hjemmeopgave(r) (skriftlig prøve)
4. Multiple Choice (skriftlig prøve)
5. Godkendelse af obligatoriske opgaver og/eller rapporter evt. efterfulgt af en samtale.
6. Aktiv deltagelse i kurset evt. efterfulgt af en samtale. F.eks. fremmøde til min. 80 % af obligatoriske timer, seminarindlæg, aflevering (og godkendelse) af obligatoriske opgaver etc.
7. Færdighedsprøve (praktisk prøve)
• Kombinationer af 1 – 7

Eksamen kan være med eller uden hjælpemidler. For prøveformer med afsluttende samtale (prøveformerne 5 og 6), hvor den afsluttende samtale ikke er forløbet tilfredsstillende, vil andet eksamensforsøg kunne bestå af en intern mundtlig prøve.

Information om brug af hjælpemidler, herunder anvendelse af PC, forberedelse m.v., fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser.

Universitetet kan tilbyde særlige eksamensvilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.

Anmodning om særlige eksamensvilkår sendes til studienævnet senest 4 uger før starten på eksamen.

(20.1)Til- og afmelding:
Tilmelding til undervisningen skal ske via selvbetjeningen for studerende, www.au.dk/da/studerende.  Tilmeldingsperioderne er som følger:

1. og 2. kvarter (efterår): 1.-15. maj
3. og 4. kvarter (forår): 1.-15. november

Det vil fremgå af kursusbeskrivelsen, hvis tilmelding ikke skal foregå via selvbetjeningen.
Læseplaner og et personligt skema for hver studerende offentliggøres på fakultetets hjemmeside www.science.au.dk/studerende senest en uge før undervisningsperiodens start.

For nye bachelorstuderende foretager Studiekontoret tilmelding til kurser i 1. og 2. kvarter på 1. studieår. Fra 3. kvarter på første studieår og fremover i studiet er de studerende selv ansvarlige for kursustilmeldingen.

Tilmelding til eksamen
Tilmelding til eksamen sker automatisk ved tilmelding til kurset.
Eksamensplanerne offentliggøres ca. 1 måned før eksamensperiodens start og kan ses på Studiekontorets opslagstavler, Institutternes opslagstavler og www.science.au.dk/eksamen.
Studerende er forpligtede til at kontrollere oplysninger om eksamen ved hjælp af selvbetjeningen (www.au.dk/da/studerende).

Tilmelding til reeksamen
Tidspunktet for reeksamen i et kursus fremgår af kursusbeskrivelsen. De studerende tilmelder sig til reeksamen på selvbetjeningen (www.au.dk/da/studerende ) i følgende perioder:


Tilmeldingstidspunkt Reeksamenstermin ifølge kursusbeskrivelsen
1. –15. november Efter 2. kvarter
1. –15. februar Efter 3. kvarter
1. –15. maj Efter 4. kvarter
1. -15. juli Reeksamen i august

Afmelding af eksamen
Afmelding af en eksamen foregår ved hjælp af selvbetjeningen for studerende
( www.au.dk/da/studerende ). Sidste frist for rettidig afmelding af en given eksamen er en uge før kursets første eksamensdag. Afmelder den studerende for sent, bliver afmeldingen ikke accepteret, og der registreres et eksamensforsøg i den studerendes studieprogram. 
Eksamensbekendtgørelsen stiller krav om eksamensdeltagelse ved de kurser, der udgør førsteårsprøven.  Med baggrund i reglen om, at deltagelse i reeksamen i et givet kursus forudsætter deltagelse i kursets ordinære eksamen, bør afmelding af førsteårsprøvekurser derfor ikke ske uden forudgående kontakt til en studievejleder og/eller gennem dispensationsansøgning til studienævnet.

Eksamensresultater offentliggøres på de studerendes selvbetjening
(www.au.dk/da/studerende ), så snart de er registrerede.

Sygdom og andre forhold i forbindelse med eksamen
Se www.au.dk/da/eksamen for universitetets regler og vejledning om eksamen.

20.2 Stave- og formuleringsevne:
Ved bedømmelsen af større skriftlige prøver, uanset hvilket sprog prøven er aflagt på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse. 
20.3 Regler for større skriftlige afhandlinger:
Krav til skriftlige afhandlinger fremgår af beskrivelsen af det enkelte kursus under beskrivelsen af hvert uddannelseselement.

Særligt for bachelorprojektet gælder følgende:
• Bachelorprojektet er placeret på bacheloruddannelsens tredje år. Den studerende skal gennem bachelorprojektet demonstrere evne til at formulere, analysere og bearbejde matematiske problemstillinger inden for et fagligt afgrænset emne.

• Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af den studerendes formuleringsevne i forbindelse med projektet.

• Bachelorprojektet bedømmes efter 7-trins-skalaen under medvirken af en censor, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

• Bedømmelsen af bachelorprojektet skal offentliggøres senest to måneder efter at projektet er indleveret til bedømmelse. Juli måned indgår ikke i beregningen af de to måneder.

20.4 Mulighed for brug af pc ved prøver:
PC kan anvendes som tekstbehandlingsværktøj ved skriftlige eksaminer hvis dette fremgår af kursusbeskrivelsen (prøveformen vil være angivet som PC-eksamen). For nærmere herom se www.au.dk/da/eksamen/pc.

PC kan også være angivet som tilladt hjælpemiddel ved skriftlige eksamener, f.eks. som lommeregner eller note-opslagsværk. Det skal det præciseres, at PC her alene kan anvendes til disse formål – altså ikke som tekstbehandlingsværktøj med mulighed for udskrivning og aflevering. Opgavebesvarelsen udarbejdes i hånden. Betingelserne for at bruge PC på denne måde kan findes på www.science.au.dk/eksamen.

20.5 Projektorienterede forløb:
Projektorienterede forløb på virksomheder og institutioner kan indgå som en del af programmet på bacheloruddannelsen. Projektaftale og projektformulering forhåndsgodkendes af studienævnet, som også afgør efter hvilken prøveform projektforløbet bedømmes.

 (21)Dispensationer:
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler fastsat i denne studieordning. Ansøgning om dispensation sendes til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetences, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal sendes hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde en tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra, og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning.

(22)Anke og klage:
Klage over forhold reguleret af studieordningen indgives til Studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at denne er skriftlig og begrundet.

Klager over eksamen, herunder eksamensresultater, indgives til dekanen. De studerende anbefales at kontakte en studievejleder inden indgivelse af en klage. En klage skal være skriftlig og præcis, og den skal være begrundet.

Klagen stiles til:
Dekanen for Det Naturvidenskabelige Fakultet
Ny Munkegade, Bygning 521
8000 Århus C

Klagen skal være Det Naturvidenskabelige Fakultet i hænde senest 14 dage efter offentliggørelsen af eksamensresultatet.

Se i øvrigt www.au.dk/da/eksamen for universitetets regler og vejledning om eksamen.

(23) Vejledning om regler for uddannelse:
Love og bekendtgørelser på uddannelsesområdet kan findes i Aarhus Universitets elektroniske regelsamling på www.au.dk/da/regler .

(24) Studieplan og studievejledning:
Den studerende skal senest ved første tilmelding til ikke obligatoriske kurser indsende en studieplan for uddannelsen. Studieplanen udarbejdes på www.science.au.dk/studerende
og godkendes efterfølgende af studienævnet. I forbindelse med udarbejdelse af studieplanen tilbydes den studerende vejledningssamtale. De studerende vil ligeledes blive tilbudt en personlig samtale, hvis de er bagud i studiet i forhold til den normerede studieplan.