Studieordning for bacheloruddannelsen i idræt
(1)Uddannelsesbetegnelse:
Bacheloruddannelse i idræt.
(2)Grad:
En gennemført bacheloruddannelse giver den færdiguddannede titlen B.Sc. i idræt med angivelse af eventuel tilvalgsfag.
På engelsk anvendes betegnelsen Bachelor of Science in Sport Sciences med angivelse af eventuel tilvalgsfag.
(3)Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder:
Bacheloruddannelsen i idræt er en forskningsbaseret uddannelse med fokus på teoretiske, eksperimentelle og praktiske discipliner, der giver den studerende en grundlæggende indføring i idrættens discipliner. Kernen i bachelorstudiet består af obligatoriske studieelementer inden for idrættens tre faglige kerneområder: Biologisk idrætsteori, Humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsteori samt Praktisk-teoretisk idrætsteori.
(4)Akademiske kompetencer og kvalifikationer:
Uddannelsen giver bacheloren det faglige fundament for varetagelse af selvstændige jobfunktioner i private og offentlige virksomheder og organisationer, som fordrer grundlæggende faglig indsigt og kunnen inden for idræt. Bacheloren har endvidere de fornødne kvalifikationer for videre studier på kandidatniveau.
Bacheloren har gennem uddannelsen erhvervet og udviklet en række intellektuelle, faglige og praksis kompetencer:
Bacheloren har kendskab til idræt bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for idræt
Bacheloren kan deltage i planlægning og gennemførelse af projekter og anvende resultaterne af disse i relevante sammenhænge
Bacheloren kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger
Bacheloren kan strukturere egen kompetenceudvikling
Bacheloren er i stand til at sætte sig ind i nye emneområder inden for faget
Bacheloren kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger
Bacheloren kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger
(5)Normering i ECTS:
Bacheloruddannelsen i idræt er normeret til 180 ECTS svarende til 3 års fuldtidsstudier
(6)Hjemmel:
Studieordningen for bacheloruddannelsen i idræt er fastsat i henhold til:
Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med de ændringer der følger af bekendtgørelse nr. 805 af 19. august 2005.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings retningslinier nr. 5 af 18. januar 2006 for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser.
Øvrige regler på uddannelsesområdet kan findes i Aarhus Universitets elektroniske regelsamling på www.au.dk/da/regler.
(7)Udarbejdet af:
Studienævn B ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
(8)Godkendt af:
Dekanen for det Naturvidenskabelige Fakultet d. 1. august 2007.
(9)Ikrafttræden:
Studieordningen træder i kraft den 1. august 2007.
(10)Antal udbudte uddannelsespladser og optagelsesprocedurer:
Oplysninger om antal udbudte uddannelsespladser og optagelsesprocedurer kan findes på www.au.dk/da/optag.
(11)Adgangskrav og forudsætninger:
Optag på bacheloruddannelsen i idræt forudsætter en gymnasial uddannelse med matematik på C-niveau, fysik /kemi på C-niveau eller naturfag på C-niveau eller kemi og fysik på C-niveau. Derudover forudsætter optagelse på bacheloruddannelsen i idræt, at der bestås en praktisk optagelsesprøve.
Fra 2008 forudsættes matematik på B-niveau, fysik på B-niveau, dansk på A-niveau samt engelsk på B-niveau. Endvidere skal den praktiske optagelsesprøve bestås.
(12)Denne uddannelse giver adgang til:
Kandidatuddannelsen i idræt og kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik.
(13)Overgangsregler:
(14)Uddannelsens generelle indhold og faglige progressionsbestemmelser:
Bacheloruddannelsen i idræt er opbygget af et obligatorisk grundprogram indenfor idrættens grunddiscipliner. Den resterende del af bachelorprogrammet består af et bachelorprojekt indenfor idræt samt enten et tilvalg af overbygningskurser i idræt eller første del af et sidefag (45 ECTS).
Det obligatoriske grundprogram på idrætsstudiet er tidsmæssigt placeret som vist i dette skema:
Idræt de første to år.
Tilvalgene og bachelorprojektet placeres på studiets 3. år. Tilvalgene foretages under vejledning. Ved sammensætningen af studieprogrammet tages hensyn til den studerendes interesser og ønskede kompetenceprofil og det sikres at den faglige progression og integritet i studiet opfylder kravene til en bacheloruddannelse.
(15)Målbeskrivelse per uddannelseselement:
Målbeskrivelse for uddannelseselementerne findes under det faktiske udbud i kursus- og fagpakkekataloget, som kan findes på www.science.au.dk/studerende.
(16)Uddannelses generelle indhold beskrevet med ord:
Bacheloruddannelsen i idræt har et samlet omfang på 180 ECTS, herunder et bachelorprojekt inden for idræt af et omfang på 10 eller 15 ECTS. Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens tredje år.
I uddannelsen indgår et obligatoriske program samt et tilvalg af overbygningskurser inden for det idrætsfaglige område. Den studerende kan vælge at kombinere de idrætsfaglige elementer med første del et sidefag.
Den studerendes samlede studieprogram for uddannelsen godkendes af Studienævn B, jf. pkt. 24..
Bacheloruddannelsen indeholder følgende:
o det obligatoriske program i idræt (120 ECTS)
kurser inden for biologisk idrætsteori (25 ECTS)
Anatomi (5 ECTS)
Arbejds- og træningsfysiologi (10 ECTS)
Biomekanik (5 ECTS)
Menneskets fysiologi (5 ECTS)
kurser inden for humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsteori (30 ECTS)
Idræt og sundhed (5 ECTS)
Idrætshistorie (5 ECTS)
Idrætssociologi (5 ECTS)
Idrættens videnskabsteori (5 ECTS)
Sport og etik (5 ECTS)
Teoretisk pædagogik (5 ECTS)
kurser inden for praktisk-teoretisk idræt (45 ECTS)
Atletik (5 ECTS)
Bevægelseskommunikation (5 ECTS)
Boldbasis (5 ECTS)
Boldspil 1: Håndbold og basketball (5 ECTS)
Boldspil 2: Fodbold og volleyball (5 ECTS)
Friluftsliv (5 ECTS)
Gymnastik (5 ECTS)
Spring og rytmegymnastik (5 ECTS)
Svømning og vandaktiviteter (5 ECTS)
i det obligatoriske program indgår endvidere kurser af et samlet omfang på 20 ECTS valgt mellem følgende:
kurser inden for biologisk idrætsteori
Idrætsskader (5 ECTS)
kurser inden for humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsteori
Idrætspsykologi (5 ECTS)
Klassisk kultur og samfundsteori (5 ECTS)
Professionsstudier i idræt (10 ECTS)
kurser inden for praktisk-teoretisk idræt
Friluftsliv – med fokus på kajak og klatring (5 ECTS)
Fysisk træning (5 ECTS)
Præstationsoptimering i boldspil (5 ECTS)
Vandaktiviteter, livredning og undervisningslære (5 ECTS)
o valgfrie kurser inden for de idrætslige fagområder
o bachelorprojekt (10 eller 15 ECTS)
Eventuelle forudsætninger for deltagelse i et givet kursus vil fremgå af pågældende kursusbeskrivelse i Kursuskataloget.
Deltagelse i kurser placeret på uddannelsens tredje år kræver, at de obligatoriske kurser på studiets to første år er gennemført. Dog kan man, når mindst 105 ECTS af programmet på de to første studieår, er gennemført deltage i kurser placeret på tredje studieår i et samlet omfang på 15 ECTS
Tilvalg af sidefag indgår i programmet hvis sigtet med uddannelsen er undervisning i gymnasiet, og uddannelsen ønskes afsluttet med en kandidatuddannelse med undervisningskompetence i to gymnasiefag. Sidefaget skal indgå i den gymnasiale fagrække.
Fra sidefaget skal der tilvælges kurser i et omfang på mindst 45 ECTS på bacheloruddannelsen. Den resterende del af sidefaget indgår i den efterfølgende kandidatuddannelse.
For sidefag er udarbejdet særskilte studieordninger, der kan ses på www.science.au.dk.
(17)Hvert element beskrives ud fra rammekravene i UVA-systemet: her beskrives regler for prøveformer og studienævnets godkendelsesprocedurer)
Det Naturvidenskabelige Fakultet udgiver to gange årligt år et kursuskatalog og et fagpakkekatalog med en beskrivelse af alle godkendte kurser og fagpakker inden for de uddannelser, som fakultetet udbyder. To gange årligt og inden kursustilmeldingen revideres og godkendes kursus-og fagpakkekatalogerne. Katalogerne kan findes på www.science.au.dk/studerende.
(18) Regler om 1. årsprøve:
Førsteårsprøven i idræt består af følgende kurser (40 ECTS):
Anatomi (5 ECTS)
Biomekanik (5 ECTS)
Boldbasis (5 ECTS)
Gymnastik (5 ECTS)
Idrætshistorie (5 ECTS)
Idrætssociologi (5 ECTS)
Menneskets fysiologi (5 ECTS)
Teoretisk pædagogik (5 ECTS)
Inden udgangen af første studieår af bacheloruddannelsen i idræt skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i ordinære prøver/eksaminer i de kurser der indgår i førsteårsprøven.
For samtlige kurser gælder endvidere, at der er beståelseskrav, således at kurserne skal være bestået inden udgangen af andet studieår efter studiestart.
(19)Merit og fleksibilitet:
Studienævnet kan efter individuel vurdering godkende, at studieelementer fra andre uddannelser kan indgå i denne uddannelse. Der kan dog højst opnås samlet merit for 90 ECTS i uddannelsen.
(20)Prøver:
Bedømmelsesform og prøveform for de enkelte kurser fremgår af kursusbeskrivelsen i kursuskataloget. Heraf fremgår endvidere termin for såvel kursets ordinære prøve (eksamen) som omprøve (reeksamen).
Deltagelse i reeksamen i et givet kursus forudsætter deltagelse i kursets ordinære eksamen.
Kurser skal bestås hver for sig, medmindre det i studieordningen er fastsat, at de indgår i en eksamensmæssig enhed med andre kurser. Der gives én karakter for hver eksamensmæssige enhed.
Alle kurser skal afsluttes med en af følgende eksamensformer:
1. Skriftlig eksamen.
2. Mundtlig eksamen.
3. Hjemmeopgave(r) (skriftlig prøve)
4. Multiple Choice (skriftlig prøve)
5. Godkendelse af obligatoriske opgaver og/eller rapporter evt. efterfulgt af en samtale.
6. Aktiv deltagelse i kurset evt. efterfulgt af en samtale. F.eks. fremmøde til min. 80% af obligatoriske timer, seminarindlæg, aflevering (og godkendelse) af obligatoriske opgaver etc.
7. Færdighedsprøve (praktisk prøve)
Kombinationer af 1 – 7
Eksamen kan være med eller uden hjælpemidler. For prøveformer med afsluttende samtale (prøveformerne 5 og 6), hvor den afsluttende samtale ikke er forløbet tilfredsstillende, vil andet eksamensforsøg kunne bestå af en intern mundtlig prøve.
Information om brug af hjælpemidler, herunder anvendelse af PC, forberedelse m.v., fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser.
Universitetet kan tilbyde særlige eksamensvilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.
Anmodning om særlige eksamensvilkår sendes til studienævnet senest 4 uger før starten på eksamen.
(20.1)Til- og afmelding:
Tilmelding til undervisningen skal ske via selvbetjeningen for studerende, www.au.dk/da/studerende. Tilmeldingsperioderne er som følger:
1. og 2. kvarter (efterår): 1.-15. maj
3. og 4. kvarter (forår): 1.-15. november
Det vil fremgå af kursusbeskrivelsen, hvis tilmelding ikke skal foregå via selvbetjeningen.
Læseplaner og et personligt skema for hver studerende offentliggøres på fakultetets hjemmeside www.science.au.dk/studerende senest en uge før undervisningsperiodens start.
For nye bachelorstuderende foretager Studiekontoret tilmelding til kurser i 1. og 2. kvarter på 1. studieår. Fra 3. kvarter på første studieår og fremover i studiet er de studerende selv ansvarlige for kursustilmeldingen.
Tilmelding til eksamen
Tilmelding til eksamen sker automatisk ved tilmelding til kurset.
Eksamensplanerne offentliggøres ca. 1 måned før eksamensperiodens start og kan ses på Studiekontorets opslagstavler og på www.science.au.dk/eksamen.
Tilmelding til reeksamen
Tidspunktet for reeksamen i et kursus fremgår af kursusbeskrivelsen. De studerende tilmelder sig til reeksamen på selvbetjeningen (www.au.dk/da/studerende) i følgende perioder:
Tilmeldingstidspunkt Reeksamenstermin ifølge kursusbeskrivelsen
1. –15. november Efter 2. kvarter
1. –15. februar Efter 3. kvarter
1. –15. maj Efter 4. kvarter
1. -15. juli Reeksamen i august
Afmelding af eksamen
Afmelding af en eksamen foregår ved hjælp af selvbetjeningen for studerende (www.au.dk/da/studerende). Sidste frist for rettidig afmelding af en given eksamen er en uge før kursets første eksamensdag. Afmelder den studerende for sent, bliver afmeldingen ikke accepteret, og der registreres et eksamensforsøg i den studerendes studieprogram.
Eksamensbekendtgørelsen stiller krav om eksamensdeltagelse ved de kurser, der udgør førsteårsprøven. Med baggrund i reglen om, at deltagelse i reeksamen i et givet kursus forudsætter deltagelse i kursets ordinære eksamen, bør afmelding af førsteårsprøvekurser derfor ikke foretages uden forudgående kontakt til en studievejleder og/eller gennem dispensationsansøgning til studienævnet.
Eksamensresultater offentliggøres på de studerendes selvbetjening (www.au.dk/da/studerende), så snart de er registrerede.
Sygdom og andre forhold i forbindelse med eksamen
Se www.au.dk/da/eksamen for universitetets regler og vejledning om eksamen.
20.2 Stave- og formuleringsevne:
Ved bedømmelsen af større skriftlige prøver, uanset hvilket sprog prøven er aflagt på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse.
20.3 Regler for større skriftlige afhandlinger:
Krav til skriftlige afhandlinger fremgår af beskrivelsen af det enkelte kursus under beskrivelsen af hvert uddannelseselement.
Særligt for bachelorprojektet gælder følgende:
Bachelorprojektet er placeret på bacheloruddannelsens tredje år. Den studerende skal gennem bachelorprojektet demonstrere evne til at formulere, analysere og bearbejde idrætsfaglige problemstillinger inden for et fagligt afgrænset emne.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af den studerendes formuleringsevne i forbindelse med projektet.
Bachelorprojektet bedømmes efter 7-trins skalaen under medvirken af en censor, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Bedømmelsen af bachelorprojektet skal offentliggøres senest to måneder efter at projektet er indleveret til bedømmelse. Juli måned indgår ikke i beregningen af de to måneder.
20.4 Mulighed for brug af pc ved prøver:
PC kan anvendes som tekstbehandlingsværktøj ved skriftlige eksaminer hvis dette fremgår af kursusbeskrivelsen (prøveformen vil være angivet som PC-eksamen). For nærmere herom se www.au.dk/da/eksamen/pc.
PC kan også være angivet som tilladt hjælpemiddel ved skriftlige eksamener, f.eks. som lommeregner eller note-opslagsværk. Det skal det præciseres, at PC her alene kan anvendes til disse formål – altså ikke som tekstbehandlingsværktøj med mulighed for udskrivning og aflevering. Opgavebesvarelsen udarbejdes i hånden. Betingelserne for at bruge PC på denne måde kan findes på www.science.au.dk/eksamen.
20.5 Projektorienterede forløb:
Projektorienterede forløb på virksomheder og institutioner kan indgå som en del af programmet på bacheloruddannelsen. Projektaftale og projektformulering forhåndsgodkendes af studienævnet, som også afgør efter hvilken prøveform projektforløbet bedømmes.
(21)Dispensationer:
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler fastsat i denne studieordning. Ansøgning om dispensation sendes til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal sendes hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra, og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning.
(22)Anke og klage:
Klage over forhold reguleret af studieordningen indgives til Studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at denne er skriftlig og begrundet.
Klager over eksamensresultater indgives til dekanen. De studerende anbefales at kontakte en studievejleder inden indgivelse af en klage. En klage skal være skriftlig og præcis, og den skal være begrundet.
Klagen stiles til:
Dekanen for Det Naturvidenskabelige Fakultet
Ny Munkegade, Bygning 521
8000 Århus C
Klagen skal være Det Naturvidenskabelige Fakultet i hænde senest 14 dage efter offentliggørelsen af eksamensresultatet.
Se i øvrigt www.au.dk/da/eksamen for universitetets regler og vejledning om eksamen.
(23) Vejledning om regler for uddannelse:
Love og bekendtgørelser på uddannelsesområdet kan findes i Aarhus Universitets elektroniske regelsamling på www.au.dk/da/regler .
(24) Studieplan og studievejledning:
Den studerende skal senest ved første tilmelding til ikke obligatoriske kurser indsende en studieplan for uddannelsen. Studieplanen udarbejdes på www.science.au.dk/studerende
og godkendes efterfølgende af studienævnet. I forbindelse med udarbejdelse af studieplanen tilbydes den studerende vejledningssamtale. De studerende vil ligeledes blive tilbudt en personlig samtale, hvis de er bagud i studiet i forhold til den normerede studieplan.