Studieordning for bacheloruddannelsen i molekylær medicin
(1)Uddannelsesbetegnelse:
Bacheloruddannelse i molekylær medicin.
(2)Grad:
En gennemført bacheloruddannelse giver den færdiguddannede titlen B.Sc. i molekylær medicin.
På engelsk anvendes betegnelsen Bachelor of Science (BSc) in Molecular Medicine.
(3)Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder:
Bacheloruddannelsen i molekylær medicin er en forskningsbaseret uddannelse med fokus på teoretiske, eksperimentelle og praktiske discipliner, der giver den studerende en grundlæggende indføring i de molekylær medicinske fagdiscipliner og bibringer den studerende grundlæggende faglig viden indenfor de elementer af biokemi, molekylærbiologi og humanbiologi der er centrale i relation til molekylær medicin.
Endvidere indfører bacheloruddannelsen den studerende i en række naturvidenskabelige grunddiscipliner
(4)Akademiske kompetencer og kvalifikationer:
Uddannelsen giver bacheloren det faglige fundament for varetagelse af selvstændige jobfunktioner i private og offentlige virksomheder og organisationer, som fordrer grundlæggende faglig indsigt og kunnen inden for molekylær medicin. Bacheloren har endvidere de fornødne kvalifikationer for videre studier på kandidatniveau.
Bacheloren har gennem uddannelsen erhvervet og udviklet en række intellektuelle, faglige og praksis kompetencer:
Bacheloren har kendskab til og bred indsigt i molekylær medicin og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for molekylær medicin
Bacheloren kan deltage i planlægning og gennemførelse af projekter og anvende resultaterne af disse i relevante sammenhænge
Bacheloren kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger
Bacheloren kan strukturere egen kompetenceudvikling
Bacheloren er i stand til at sætte sig ind i nye emneområder inden for faget
Bacheloren kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger
Bacheloren kan på baggrund af sin indsigt i natur- og sundhedsvidenskab indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af molekylær medicinske problemstillinger
(5)Normering i ECTS:
Bacheloruddannelsen i molekylær medicin er normeret til 180 ECTS svarende til 3 års fuldtidsstudier
(6)Hjemmel:
Studieordningen for bacheloruddannelsen i molekylær medicin er fastsat i
henhold til:
Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med de ændringer der følger af bekendtgørelse nr. 805 af 19. august 2005.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings retningslinier nr. 5 af 18. januar 2006 for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser.
Øvrige regler på uddannelsesområdet kan findes i Aarhus Universitets elektroniske regelsamling på www.au.dk/da/regler.
(7)Udarbejdet af:
Studienævn B ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.
(8)Godkendt af:
Dekanen for det Naturvidenskabelige Fakultet d. 1. august 2007.
(9)Ikrafttræden:
Studieordningen træder i kraft den 1. august 2007.
(10)Antal udbudte uddannelsespladser og optagelsesprocedurer:
Oplysninger om antal udbudte uddannelsespladser og optagelsesprocedurer kan findes på www.au.dk/da/optag.
(11)Adgangskrav og forudsætninger:
Optag på bacheloruddannelsen i molekylær medicin forudsætter en gymnasial uddannelse med matematik på A-niveau, fysik på B-niveau og kemi på B-niveau. Fra 2008 forudsættes endvidere dansk på A-niveau og engelsk på B-niveau.
(12)Denne uddannelse giver adgang til:
Kandidatuddannelsen i molekylær medicin og kandidatuddannelsen i molekylærbiologi.
(13)Overgangsregler:
(14)Uddannelsens generelle indhold og faglige progressionsbestemmelser:
Bacheloruddannelsen i molekylær medicin er opbygget af et obligatorisk program indenfor molekylær medicinens grunddiscipliner samt et obligatorisk støttefagsprogram indenfor matematik, kemi og statistik.
Det obligatoriske program på molekylær medicinstudiet er tidsmæssigt placeret som vist i dette skema:
(15)Målbeskrivelse per uddannelseselement:
Målbeskrivelse for uddannelseselementerne findes under det faktiske udbud i kursus- og fagpakkekataloget, som kan findes på www.science.au.dk/studerende.
(16)Uddannelses generelle indhold:
Bacheloruddannelsen i molekylær medicin har et samlet omfang på 180 ECTS. Herunder et bachelorprojekt inden for molekylær medicin af et omfang på 10 ECTS samt valgfri elementer af et omfang på 10 ECTS. Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens tredje år.
I uddannelsen indgår naturvidenskabelige grundfag i et omfang af 45 ECTS.
Bacheloruddannelsen indeholder følgende:
det obligatoriske program i molekylær medicin (115 ECTS)
Almen biokemi (5 ECTS)
Almen molekylærbiologi (5 ECTS)
Anatomi (5 ECTS)
Cellebiologi 1 (5 ECTS)
Cellebiologi 2 (10 ECTS)
Cellebiologi 3 (10 ECTS)
Eksperimentel molekylærbiologi (5 ECTS)
Fysisk biokemi (5 ECTS)
Lægemiddeludvikling og farmakologi (10 ECTS)
Medicinsk biokemi og fysiologi 1 (10 ECTS)
Medicinsk biokemi og fysiologi 2 (10 ECTS)
Medicinsk genetik (5 ECTS)
Medicinsk mikrobiologi og immunologi (10 ECTS)
Videnskabsteori og etik (5 ECTS)
Videregående biokemi (10 ECTS)
Videregående molekylærbiologi (5 ECTS)
naturvidenskabelige grundfag (45 ECTS)
Almen kemi (5 ECTS)
Calculus 1 (5 ECTS)
Calculus 2 (5 ECTS)
Datalogi og bioinformatik (10 ECTS)
Organisk kemi (10 ECTS)
Statistik (10 ECTS)
valgfrie kurser
bachelorprojekt (10 ECTS)
Den studerendes samlede studieprogram for uddannelsen godkendes af Studienævn B, jf. pkt. 24.
Eventuelle forudsætninger for deltagelse i et givet kursus vil fremgå af pågældende kursusbeskrivelse i kursuskataloget.
(17)Hvert element beskrives ud fra rammekravene i UVA-systemet: her beskrives regler for prøveformer og studienævnets godkendelsesprocedurer)
Det Naturvidenskabelige Fakultet udgiver to gange årligt år et kursuskatalog og et fagpakkekatalog med en beskrivelse af alle godkendte kurser og fagpakker inden for de uddannelser, som fakultetet udbyder. To gange årligt og inden kursustilmeldingen revideres og godkendes kursus- og fagpakkekatalogerne. Katalogerne findes på www.science.au.dk/studerende.
(18) Regler om 1. årsprøve:
Førsteårsprøven i molekylær medicin består af følgende kurser (45 ECTS):
Almen biokemi (5 ECTS)
Almen kemi (5 ECTS)
Almen molekylærbiologi (5 ECTS)
Anatomi (5 ECTS)
Calculus 1 (5 ECTS)
Calculus 2 (5 ECTS)
Cellebiologi 1 (5 ECTS)
Cellebiologi 2 (10 ECTS)
Inden udgangen af første studieår af bacheloruddannelsen i molekylær medicin skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i ordinære prøver/eksaminer i de kurser der indgår i førsteårsprøven.
For samtlige kurser gælder endvidere, at der er beståelseskrav, således at kurserne skal være bestået inden udgangen af andet studieår efter studiestart.
(19)Merit og fleksibilitet:
Studienævnet kan efter individuel vurdering godkende, at studieelementer fra andre uddannelser kan indgå i denne uddannelse. Der kan dog højst opnås samlet merit for 120 ECTS i uddannelsen.
(20)Prøver:
Prøveform og bedømmelsesform for de enkelte kurser fremgår af kursusbeskrivelsen i kursuskataloget. Heraf fremgår endvidere termin for såvel kursets ordinære prøve (eksamen) som omprøve (reeksamen).
Deltagelse i reeksamen i et givet kursus forudsætter deltagelse i kursets ordinære eksamen.
Kurser skal bestås hver for sig, medmindre det i studieordningen er fastsat, at de indgår i en eksamensmæssig enhed med andre kurser. Der gives én karakter for hver eksamensmæssige enhed.
Alle kurser skal afsluttes med en af følgende prøveformer:
1. Skriftlig eksamen.
2. Mundtlig eksamen.
3. Hjemmeopgave(r) (skriftlig prøve)
4. Multiple Choice (skriftlig prøve)
5. Godkendelse af obligatoriske opgaver og/eller rapporter evt. efterfulgt af en samtale.
6. Aktiv deltagelse i kurset evt. efterfulgt af en samtale. F.eks. fremmøde til min. 80 % af obligatoriske timer, seminarindlæg, aflevering (og godkendelse) af obligatoriske opgaver etc.
7. Færdighedsprøve (praktisk prøve)
Kombinationer af 1 – 7
Eksamen kan være med eller uden hjælpemidler. For prøveformer med afsluttende samtale (prøveformerne 5 og 6), hvor den afsluttende samtale ikke er forløbet tilfredsstillende, vil andet eksamensforsøg kunne bestå af en intern mundtlig prøve.
Information om brug af hjælpemidler, herunder anvendelse af PC, forberedelse m.v., fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser.
Universitetet kan tilbyde særlige eksamensvilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau.
Anmodning om særlige eksamensvilkår sendes til studienævnet senest 4 uger før starten på eksamen.
(20.1)Til- og afmelding:
Tilmelding til undervisningen skal ske via selvbetjeningen for studerende, www.au.dk/da/studerende. Tilmeldingsperioderne er som følger:
1. og 2. kvarter (efterår): 1.-15. maj
3. og 4. kvarter (forår): 1.-15. november
Det vil fremgå af kursusbeskrivelsen, hvis tilmelding ikke skal foregå via selvbetjeningen.
Læseplaner og et personligt skema for hver studerende offentliggøres på fakultetets hjemmeside www.science.au.dk/studerende senest en uge før undervisningsperiodens start.
For nye bachelorstuderende foretager Studiekontoret tilmelding til kurser i 1. og 2. kvarter på 1. studieår. Fra 3. kvarter på første studieår og fremover i studiet er de studerende selv ansvarlige for kursustilmeldingen.
Tilmelding til eksamen
Tilmelding til eksamen sker automatisk ved tilmelding til kurset.
Eksamensplanerne offentliggøres ca. 1 måned før eksamensperiodens start og kan ses på Studiekontorets opslagstavler, Institutternes opslagstavler og www.science.au.dk/eksamen. Studerende er forpligtede til at kontrollere oplysninger om eksamen ved hjælp af selvbetjeningen på www.au.dk/da/studerende.
Tilmelding til reeksamen
Tidspunktet for reeksamen i et kursus fremgår af kursusbeskrivelsen. De studerende tilmelder sig til reeksamen på selvbetjeningen (www.au.dk/da/studerende) i følgende perioder:
Tilmeldingstidspunkt Reeksamenstermin ifølge kursusbeskrivelsen
1. –15. november Efter 2. kvarter
1. –15. februar Efter 3. kvarter
1. –15. maj Efter 4. kvarter
1. -15. juli Reeksamen i august
Afmelding af eksamen
Afmelding af en eksamen foregår ved hjælp af selvbetjeningen for studerende
(www.au.dk/da/studerende). Sidste frist for rettidig afmelding af en given eksamen er en uge før kursets første eksamensdag. Afmelder den studerende for sent, bliver afmeldingen ikke accepteret, og der registreres et eksamensforsøg i den studerendes studieprogram.
Eksamensbekendtgørelsen stiller krav om eksamensdeltagelse ved de kurser, der udgør førsteårsprøven. Med baggrund i reglen om, at deltagelse i reeksamen i et givet kursus forudsætter deltagelse i kursets ordinære eksamen, bør afmelding af førsteårsprøvekurser derfor ikke foretages uden forudgående kontakt til en studievejleder og/eller gennem dispensationsansøgning til studienævnet.
Eksamensresultater offentliggøres på de studerendes selvbetjening
(www.au.dk/da/studerende), så snart de er registrerede.
Sygdom og andre forhold i forbindelse med eksamen
Se www.au.dk/da/eksamen for universitetets regler og vejledning om eksamen.
20.2 Stave- og formuleringsevne:
Ved bedømmelsen af større skriftlige prøver, uanset hvilket sprog prøven er aflagt på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse.
20.3 Regler for større skriftlige afhandlinger:
Krav til skriftlige afhandlinger fremgår af beskrivelsen af det enkelte kursus under beskrivelsen af hvert uddannelseselement.
Særligt for bachelorprojektet gælder følgende:
Bachelorprojektet er placeret på bacheloruddannelsens tredje år. Den studerende skal gennem bachelorprojektet demonstrere evne til at formulere, analysere og bearbejde biologiske problemstillinger inden for et fagligt afgrænset emne.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af den studerendes formuleringsevne i forbindelse med projektet.
Bachelorprojektet bedømmes efter 7-trins skalaen under medvirken af en censor, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Bedømmelsen af bachelorprojektet skal offentliggøres senest to måneder efter at projektet er indleveret til bedømmelse. Juli måned indgår ikke i beregningen af de to måneder.
20.4 Mulighed for brug af pc ved prøver:
PC kan anvendes som tekstbehandlingsværktøj ved skriftlige eksaminer hvis dette fremgår af kursusbeskrivelsen (prøveformen vil være angivet som PC-eksamen). For nærmere herom se www.au.dk/da/eksamen/pc.
PC kan også være angivet som tilladt hjælpemiddel ved skriftlige eksamener, f.eks. som lommeregner eller note-opslagsværk. Det skal det præciseres, at PC her alene kan anvendes til disse formål – altså ikke som tekstbehandlingsværktøj med mulighed for udskrivning og aflevering. Opgavebesvarelsen udarbejdes i hånden. Betingelserne for at bruge PC på denne måde kan findes på www.science.au.dk/eksamen.
20.5 Projektorienterede forløb:
Projektorienterede forløb på virksomheder og institutioner kan indgå som en del af programmet på bacheloruddannelsen. Projektaftale og projektformulering forhåndsgodkendes af studienævnet, som også afgør efter hvilken prøveform projektforløbet bedømmes.
(21)Dispensationer:
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra regler fastsat i denne studieordning. Ansøgning om dispensation sendes til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal sendes hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra, og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning.
(22)Anke og klage:
Klage over forhold reguleret af studieordningen indgives til Studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at denne er skriftlig og begrundet.
Klager over eksamen, herunder eksamensresultater, indgives til dekanen. De studerende anbefales at kontakte en studievejleder inden indgivelse af en klage. En klage skal være skriftlig og præcis, og den skal være begrundet.
Klagen stiles til:
Dekanen for Det Naturvidenskabelige Fakultet
Ny Munkegade, Bygning 521
8000 Århus C
Klagen skal være Det Naturvidenskabelige Fakultet i hænde senest 14 dage efter offentliggørelsen af eksamensresultatet.
Se i øvrigt www.au.dk/da/eksamen for universitetets regler og vejledning om eksamen.
(23) Vejledning om regler for uddannelse:
Love og bekendtgørelser på uddannelsesområdet kan findes i Aarhus Universitets elektroniske regelsamling på www.au.dk/da/regler .
(24) Studieplan og studievejledning:
Den studerende skal senest ved første tilmelding til ikke obligatoriske kurser indsende en studieplan for uddannelsen. Studieplanen udarbejdes på www.science.au.dk/studerende og godkendes efterfølgende af studienævnet. I forbindelse med udarbejdelse af studieplanen tilbydes den studerende vejledningssamtale. De studerende vil ligeledes blive tilbudt en personlig samtale, hvis de er bagud i studiet i forhold til den normerede studieplan.