Ulandslære

Ulandslære

B-modul, Forår, 3 point, 15 ECTS

Fagets sigte og formål

Ved Aarhus Universitet vil der i forårssemestret 1999 blive udbudt et tværfagligt og tværinstitutionelt kursus for studerende ved Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Århus og Danmarks Journalisthøjskolen i faget u-landslære.

Det generelle sigte med faget er at øge deltagernes indsigt i u-landsproblematikken og -arbejdet i en tværfaglig sammenhæng. Der vil især blive lagt vægt på lavindkomstlandenes problemer.

Det vil være muligt for den enkelte student at tage udgangspunkt i sit eget fags emner og metoder. Det forudsættes i undervisning-en, at alle studenter har Internet-adgang og er fortrolige med elektronisk post.

Metode og timetal

Undervisningen strækker sig over forårssemestret med 2 x 3 timer ugentligt fordelt over 14 uger. Grundlaget for gennemgangen er den obligatoriske litteratur og forelæsninger. Der lægges vægt på aktiv studenterdeltagelse ved forelæggelse af udvalgte dele af pensum, opgaveskrivning og opposition på opgaver.

Leder

Cand.scient.pol. Frands Dolberg, ekstern lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet - konsulent med tilknytning til projekter i u-lande. Kurset benytter danske og internationale gæstelærere med førstehåndskendskab til praktiske og teoretiske aspekter ved u-landsarbejdet.

Turnus

Hvert forår.

Fagets placering

2. del.

Fagets status

Tværfagligt.



Forudsætninger

1. del eller tilsvarende skal være bestået.

Varighed

2 gange 3 timer i 14 uger.

Points

Det afhænger af de respektive studienævn, som det anbefales studenterne at kontakte.

Emnekredse

  • Tværfagligt arbejde
  • 2. Nyere og dominerende paradigmer

  • Projekt- og programrelateret udviklingsarbejde
  • 4. Bæredygtighed

    Desuden vil mulighederne for efterfølgende praktikophold blive belyst.

    Studietur

    En obligatorisk to-dages studietur til København, som typisk vil indeholde besøg hos Danida, biblioteket på Center for Udviklingsforskning, et konsulentfirma, en folkelig u-landsorganisation etc.

    Litteratur

    R. Chambers (1997), Whose Reality Counts? Putting the First Last, Intermediate Technology Publications.

    Desuden en materialesamling, der vil være til rådighed ved kursets start.

    Plan

    En kursusplan vil foreligge ved kursets start.

    Prøveform

    Skriftlige hjemmeopgaver. Der kan vælges mellem bestået/ikke-bestået eller karakterbedømt hjemmeopgave. For studerende, som efterfølgende planlægger et ophold i et udviklingsland, anbefales det at skrive på engelsk.

    Tilmelding

    Inden 1. december 1998

    Til Biologisk Studienævn, Institut for Fysik og Astronomi,

    Bygn. 520, Universitetsparken, 8000 Århus C.

    Telefon (direkte) 89 42 48 90

    Holdstørrelse & -sammensætning

    Der vil maksimalt blive optaget 40 studerende på holdet. De studerende opfordres derfor til på tilmeldingsblanketten at give oplysninger om deres u-landserfaring, studieanciennitet og formål med deltagelsen i kurset, som for eksempel indføring til et specialeemne. Ved optagelsen vil der blive taget hensyn til en rimelig balance mellem de deltagende fag.