Kandidatuddannelserne i fysik og astronomi består af 24 studiepoint og bygger på en bacheloruddannelse i fysik. Det samlede omfang af fysik og astronomi i bachelor- og kandidatuddannelse er på mindst 36 studiepoint. I kandidatuddannelsen indgår
Hovedfag bestående af B- og C-moduler, projekter
eller studenterkollokvium mindst 6 point
Speciale 6-12 point
Ialt mindst 14-18 point
afhængigt af bachelorårets sammensætning.
Kandidatuddannelsen skal sammensættes efter studieordningens generelle regler for afslutning af de til 1. delen påbegyndte faglige grundprogrammer m.v., og tilrettelæggelsen sker under vejledning fra instituttet.
Specialestudiet tilrettelægges som et individuelt program under vejledning af én eller flere lærere fra Institut for Fysik og Astronomi. Der kan eventuelt træffes aftale om vejledning ved eksterne lærere.
Kandidatuddannelsesprogrammer godkendes af studienævnet efter indstilling fra instituttet.
Hvis der ikke indgår et studenterkollokvium i bacheloruddannelsen, skal det indgå i kandidatuddannelsen.
For studerende med 1. del i datalogi-fysik skal kandidatuddannelsen indeholde modulet Sandsynlighedsteori og statistik, hvis dette eller modsvarende ikke i forvejen indgår i studiet.
Inden den studerende indstiller sig til specialeeksamen skal alle øvrige dele af kandidatuddannelsen være bestået.