Protein Engineering

Protein Engineering

B-modul, Efterår, 2 point, 10 ECTS

Målsætning

Kursets formål er gennem simulering af protein engineering-projekter at give de studerende en introduktion til planlægning og gennemførelse af molekylærbiologiske/proteinkemiske forskningsprojekter.

Indhold

Kurset introduceres de to første undervisningsdage, hvor der dannes "forskningsgrupper" og projekterne startes. Grupperne vil blive dannet således, at størst mulig bredde m.h.t. kursuserfaring og interesse opnås.

Der opstilles initielt en overordnet løsningsstrategi for det konkrete projekt, hvorefter grupperne udarbejder protokoller for de eksperimenter, der kunne tænkes gennemført. Grupperne vil herefter modtage vort bedste bud på resultaterne af disse eksperimenter, som de efterfølgende må tage stilling til ved opstilling af eksperimenterne.

Form og omfang

2 x 3 timer pr. uge i 13 uger. Skriftlig rapportering i ugerne 45 og 50. Afsluttende mundtlig rapportering i uge 50.

Obl. program

Hele kurset.

Forudsætninger

Biokemi A og Molekylær Biologi A.

Lærebøger

Udleveret materiale, tilgængelige opslagsværker samt lærebøger fra tidligere kurser.

Lærere

Michael Etzerodt og Hans Christian Thøgersen.

Eksamen

Evaluering af skriftlige rapporter samt mundtlig rapportering. Bedømmes efter 13-skalaen under medvirken af ekstern censor.

Bemærkninger

Højst 24 deltagere.