Bf.13 Videregående elektrodynamik (1p)

Bf.13 Videregående elektrodynamik

Indhold

I forlængelse af Fysik 211 og 212 vil der blive diskuteret både grundlæggende teori og moderne anvendelser af elektrodynamik i eksperimentalfysik. Der introduceres matematiske metoder, som har stor anvendelighed også inden for andre grene af fysikken, f.eks. kvantemekanik. Følgende emner behandles:
Randværdiproblemer i elektrostatik og magnetostatik. Laplaceligningen i forskellige koordinatsystemer. Greens funktioner. Multipol-udvikling af felterne. Symmetriegenskaber ved felterne. Dispersion og dissipation i medier. Kramers-Kronigrelationer. Bølgeledere og hulrum. Lienard-Wiechert-potentialer og stråling fra relativistiske, ladede partikler, specielt synchrotronstråling.

Litteratur
J.D. Jackson, Classical Electrodynamics, 3. udgave.

Kursets form og omfang
2 timers forelæsning og 2 timers teoretiske øvelser om ugen i E00.

Lærere
Ejvind Bonderup og Jeffrey Hangst.