Kandidatuddannelsen i materialefysik-kemi

4.6 Kandidatuddannelsen i materialefysik-kemi

Kandidatuddannelsen i materialefysik-kemi består af 24 studiepoint og bygger på en bacheloruddannelse i fysik eller kemi med en fysik-kemi 1.del. I bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen indgår sammenlagt

Fysikmodulerne Af.5, Af.7 og Af.8 5 point
Bachelorprojekt 2 point
Bf.25 Laserfysik 1 point
Bf.26 Faststoffysik II 1 point
Ak.8 Krystallografi og strukturkemi 2 point
Bk.21 Faststofkemi og anvendt krystallografi 2 point
Bk.23 Faststof NMR øvelser 1 point
Datalogi K eller F 2 point
Bf.61 Overfladefysik 1 point
Bf.63 Materials Science 1 point
Moduler efter aftale 5 point
Studenterkollokvium 1 point
Speciale 12 point
I alt 36 point

Bachelorprojektet kan kombineres med studenterkollokvium eller Bf.26, hvorved der frigøres yderligere 1 point til "moduler efter aftale".

Tilrettelæggelsen af kandidatuddannelsen sker under vejledning fra institutterne.

Specialestudiet tilrettelægges som et individuelt program under vejledning af èn eller flere lærere fra Institut for Fysik og Astronomi. Der kan eventuelt træffes aftale om vejledning ved eksterne lærere.

Kandidatuddannelsesprogrammer godkendes af studienævnet efter indstilling fra instituttet.


4.6.1 Evaluering af hovedfagsstudiet i materialefysik-kemi

Samtlige moduler i fysik og kemi på hovedfaget samt det eventuelle studenterkollokvium bedømmes ved intern prøve med bestået/ikke-bestået ved de pågældende kursers afslutning. A-moduler i fysik og kemi bedømmes dog efter reglerne herfor.


4.6.2 Specialeeksamen i materialefysik-kemi

Kandidatuddannelsen afsluttes med aflevering af en skriftlig rapport (specialet), som bedømmes sammen med den efterfølgende mundtlige eksamen i specialet. Der bedømmes efter 13-skalaen under medvirken af ekstern censor.

Den mundtlige prøve finder sted senest 6 uger efter aflevering af specialet.

Inden den studerende indstiller sig til specialeeksamen skal alle øvrige dele af kandidatuddannelsen være bestået.