Sidefag og suppleringsuddannelser

§ 12 Sidefag

Sidefag, der kan indgå i eller supplere andre uddannelser ved videregående uddannelsesinstitutioner, tilbydes inden for fagene biologi, datalogi, matematik, fysik og kemi samt eksakte videnskabers historie. Sidefagsprogrammer har et omfang på 24 studiepoint og omfatter det faglige grundprogram i faget samt evt støttefag.

Sidefagsprogrammer fastlægges i studieordningens faglige rammebeskrivelser.

§ 13 Suppleringsuddannelser

Der kan tilbydes suppleringsuddannelser som overbygning til andre videre-gående uddannelser. Uddannelserne har et omfang på 12-24 studiepoint og kan udbydes under Jysk Åbent Universitet.

Suppleringsuddannelser kan tilrettelægges individuelt efter godkendelse i studienævnet for det pågældende fagområde.

Den 1/2-årlige faglige supplering af gymnasiesidefaget sker som et individuelt tilrettelagt program godkendt af studienævnet.