Arbejds- og træningsfysiologi

Arbejds- og træningsfysiologi

Formål
Formålet med kurset er at bibringe de studerende viden om menneskets fysiologiske reaktioner og muligheder under enhver form for fysisk aktivitet (arbejde og idræt) i videste forstand. Gennem denne humanbiologiske baggrund er det målet, at sætte de studerende i stand til at anvende den erhvervede viden i forbindelse med testning af menneskets arbejds- og funktionsevne, analyse af fysiske krav ved idræt og arbejde og anden fysisk aktivitet. Faget er en syntese og videreudvikling af fysiologi og anatomi, og danner baggrund for de problemstillinger, der er relateret til udforskning af fysisk aktivitet og dens betydning for menneskets sundhed.
Undervisningsform
Undervisningen finder sted i 3. og 4. semester og omfatter i alt 112 lektioner. Undervisningen foregår dels som forelæsninger og dels som laboratorieøvelser. De studerende skal gennemføre et antal obligatoriske laboratorieøvelser, der hver skal afsluttes med en øvelsesrapport.
Evaluering
En skriftlig 4-timers prøve uden hjælpemidler. Der gives én karakter efter 13-skalaen. Ekstern evaluering. Rapporterne fra laboratorieøvelserne skal være godkendt før indstilling til eksamen kan ske.