Logtolkning 1B

Logtolkning 1B

A-modul, Forår, 1 point, 5 ECTS

Målsætning:
At give den studerende et grundlæggende kendskab til geofysiske loggers virkemåde og til deres anvendelse sammen med kernedata i formationsevaluering, herunder lithologi-, porøsitets- og mætningsbestemmelse.

Indhold:
Med udgangspunkt i de fysiske principper gives en indføring i de mest anvendte loggers virkemåde. De behandlede logger omfatter elektriske logger, den naturlige og spektrale gammalog, densitets- og soniclogger, samt termiske, epitermiske og pulserede neutronlogger. Teorien bag kvantitativ anvendelse af logger i lithologiporøsitets- og mætningsbestemmelse gennemgås, og principperne indøves gennem opgaveregning ved teoretiske øvelser samt med praktiske logtolkningseksempler.

Form og omfang:
Kurset afvikles over 8 uger i februar og marts med 2 timers forelæsninger og 2 timers øvelser under instruktion pr. uge.

Forudsætninger:
Fysik og matematik svarende til geologisk 1. del

Eksamen:
Mundtlig eksamen. Bedømmelse efter 13-skalaen under medvirken af intern censor.

Lærere:
Søren Bom Nielsen