Geofysik 1

Geofysik 1

Grundkursus, Forår, 3 point, 15 ECTS

Målsætning:
At give den studerende et grundlæggende kendskab til Jordens fysiske forhold og struktur samt til de geofysiske metoder og deres anvendelse i geologisk sammenhæng.

Indhold:
Under Jordens fysiske forhold og struktur behandles Jordens form og tyngdefelt, jordskælv, seismiske bølger og Jordens globale indre struktur, geo- og palæomagnetisme, dateringsmetoder, termisk struktur samt pladetektonik.
Geofysiske metoder og deres geologiske anvendelse gennemgås. Der behandles seismiske, gravimetriske, magnetiske, elektriske/elektromagnetiske metoder samt borehulslogging. Der gennemgås eksempler på resultater af geofysiske undersøgelser fra kontinental og oceanisk lithosfære.

Form og omfang:
4 f/uge og 4 ø/uge i 4. semester.

Obl. program:
I tilknytning til fagmodulet og efter undervisningens afslutning afholdes et obligatorisk feltkursus på 1 uge. (Geofysisk feltkursus A - Mønsted).

Forudsætninger:
Geologi 1 og Matematik alfa 1

Lærebøger:
C.M.R. Fowler: The Solid earth: An introduction to global geophysics - Cambridge Univ. Press.
N. Balling, B.H. Jacobsen, N. Abrahamsen og S.B. Nielsen: Introduktion til geofysiske metoder - Forelæsningsnoter til Geofysik 1. - Aarhus Universitet.

Eksamen:
En skriftlig 4-timers prøve. Bedømmelse efter 13- skalaen under medvirken af censor. Feltkurset vurderes på grundlag af udarbejdet rapport (godkendt/ikke godkendt).

Lærere:
Niels Balling, Bo Holm Jacobsen, Niels Abrahamsen, Søren Bom Nielsen, Geofysik.