B101, B102, B103 og B106 Kemisk projektarbejde

B101, B102, B103 og B106 Kemisk projektarbejde

Formål

Kurset har til formål at give deltagerne mulighed for at foretage dyberegående eksperimentelle eller teoretiske studier af specielle emner inden for kemien. Emnerne vælges i samarbejde med en lærer, og projektet beskrives med en kort titel. Gennem projektarbejdet vil deltagerne blive bibragt en forståelse af og praktiske færdigheder i teknikker relevante for det valgte emne. Disse færdigheder vil sætte deltagerne i stand til at formulere og planlægge et specialeprojekt.


Lærebøger

Monografier og originallitteratur efter aftale.


Forudsætninger

Bestået 1. del på en af kemilinjerne samt mindst 1/2 år på bacheloråret i kemi.


Undervisningsform

Øvelser og seminarer.


Eksamensform

Efter aftale med læreren en af følgende former:

  • En skriftlig rapport over det udførte arbejde. Rapporten bedømmes med bestået/ikke bestået.

  • En 10-dages skriftlig hjemmeopgave over et givet emne med tilknytning til projektet. Opgaven bedømmes bestået/ikke bestået.

  • Et foredrag på ca. 3/4 time over et givet emne med tilknytning til projektet. Emnet udleveres 10 dage før foredrages afholdelse, og der skal afleveres et kort skriftligt resume over foredraget ved afholdelsen af dette. Foredraget bedømmes bestået/ikke bestået.

    Flere studerende kan være fælles om et projekt. Der skal dog foretages individuel bedømmelse efter ovenstående.


    Bemanding

    Kemisk Instituts lærere. Tilmelding og aftale om projektets form sker ved henvendelse til en af instituttets lærere.


    Belastning og timetal

    Kurset udbydes i fire versioner:

    B101: 2 point svarende til 120 skematimer i et semester.

    B102: 4 point svarende til 240 skematimer i et eller to semestre.

    B103: 6 point svarende til 360 skematimer i et eller to semestre (ikke for cand.scient.-uddannelsen).

    B106: 12 point svarende til 720 skematimer i to semestre (ikke for cand.scient.-uddannelsen).


    Bemærkninger

    Der kan højst indgå 4 points kemisk projektarbejde på kemistudiet. Kurserne B103 og B106 udbydes kun for Socrates-studerende eller andre udenlandske studerende på udveksling. Disse kurser kan ikke følges af studerende på cand.scient.-uddannelsen.