Kandidatuddannelsen i matematik
Kandidatuddannelsen har et omfang på i alt 24 studiepoint, og bygger videre på en bacheloruddannelse i matematik. Studieprogrammet skal sammensættes således at
- det samlede program for cand.scient.-studiet skal indeholde et obligatorisk fagprogram af konstituerende emner i det valgte hovedfag og et afsluttet fagligt grundprogram i det andet af 1. delens fag.
- der indgår kurser i statistik og datalogi enten i bacheloruddanelsen eller i kandidatuddannelsen.
- mindst 36 point inden for cand.scient.-studiet skal udgøres af moduler i matematik.
- højst 4 point af de kurser, der ikke kræves gennem studieordningens øvrige bestemmelser, kan vælges uden for videregående kurser i hovedfaget eller 1. delens andet fag.
- uddannelsen indeholder et speciale.
Studieprogrammet for kandidatuddannelsen i matematiske fag godkendes af studienævnet efter indstilling fra instituttet.
Fagprogrammerne i matematik består af det faglige grundprogram i faget samt de resterende A-moduler inden for faget.
Hovedfagseksamen i matematik
A-moduler evalueres enkeltvis ved afslutningen af kurset under medvirken af ekstern censor og bedømmelsen sker efter 13-skalaen. Eksamensformen i de øvrige kurser fremgår af kursusbeskrivelserne.
For den del af kandidatstudiet, der ikke er evalueret med enkeltprøver afholdes en mundtlig ekstern prøve, som bedømmes efter 13-skalaen. Pensum for denne prøve godkendes af instituttet.
Kandidatuddannelsen i statistik
Kandidatuddannelsen i statistik består af kurser svarende til 18 point og et speciale på 6 point.
I de 18 point kan indgå kurser, der færdiggør sidefag i et andet fag end statistik. Af de resterende point i statistik kan 2 point evalueres ved intern bedømmelse medens resten af kurserne i statistik evalueres samlet efter 13-skalaen ved ekstern censur.
Specialet evalueres efter 13-skalaen.
Studieprogrammet for kandidatuddannelsen i statistik godkendes af studienævnet efter indstilling fra instituttet.