Kryptologi

Kryptologi


3-4 timers forelæsninger pr. uge.

Forelæser
Ivan Damgaard

Indhold
Kryptologi er i århundreder blevet brugt til at levere sikker kommunikation over usikre kanaler. Oprindelig handlede kryptologi dog mest om hemmelig kommunikation i lukkede brugergrupper, og blev mest brugt i militære kredse under udfoldelse af stor hemmeligholdelse og mystik. På den tid ansås kryptologi mere som en form for kunst end som en videnskab. Det er kun i de senere år (dvs. siden ca. 1970) at man har indset, at kryptologi er et interessant emne for åben forskning.

I dag har kryptologi produceret praktiske resultater, som er essentielle for at kunne udføre f.eks. DAN-kort transaktioner, home banking, og sikker Ecommerce på Internettet. Samtidig
er kryptologi et hastigt voksende forskningsområde, med dybe rødder i såvel Matematik som Datalogi. Specielt indgår emner som algebra, talteori, kombinatorik, kompleksitet og algoritmik.

Kurset vil dække flg.: informations teori, symmetriske og public-key kryptosystemer, hash funktioner, key management og secret sharing. Herudover vil emner fra talteori og kompleksitet blive dækket, i det omfang det er nødvendigt for at forstå de centrale begreber.

Vi vil gennem hele kurset se på både teoretiske og praktiske anvendelser. Et karakteristisk eksempel: de funktioner til digitale underskrifter, som i dag bruges overalt i home banking systemer kan ikke implementeres uden at bruge ikke-triviel talteori, plus en væsentlig programmeringsindsats for at kunne bygge et system der også er effektivt.

Kurset udbydes til både matematikere og dataloger. Der vil til sidst i kurset være et obligatorisk projekt, som for nogle kan være en programmeringsøvelse, og for andre et studie af en artikel.

Forudsætninger
Mat 10.

Litteratur
Noter og Stinson:"Cryptography, Theory and Practice"

Sprog
Dansk eller engelsk.

ECTS-point
10.