Uddannelsens opbygning

På den kandidaten i folkesundhedsvidenskab kan du vælge at skrive speciale på enten 30 ECTS eller 60 ECTS. Opbygningen af uddannelsen afhænger af, om du ønsker at skrive den ene eller anden type speciale.

Opbygningen ved 30 ECTS speciale

De 120 ECTS på kandidatuddannelsen med 30 ECTS kandidatspeciale fordeler sig således:

Obligatoriske elementer
  • 1. semester: 3 x 10 ECTS i Interventioner i folkesundhed
  • 2. og 3. semester: 
    • Projektledelse og sundhed = 10 ECTS, der udbydes både forår og efterår.
    • Min. én Fagpakke = 20 ECTS - se nærmere under Fagpakker.
Valgfrie elementer
  • 2. og 3. semester: Min. 10 ECTS og maks. 30 ECTS Valgfrie elementer.
Antallet af Valgfrie elementer afhænger af, hvor mange ECTS fra gruppen Fagpakker du vælger.
Valgfrie elementer kan udgøres af valgfag, erhvervsorienteret projektforløb, selvstændig projektopgave og projektseminar.  
Kandidatspeciale
  • 4. semester: 30 ECTS.

Opbygningen ved 60 ECTS speciale

Vælger du at skrive 60 ECTS speciale, skal du tage den kvalitative fagpakke samt det obligatoriske kursus Projektledelse og sundhed i foråret, da du bruger efteråret på at skrive speciale. Vær opmærksom på, at perioden for tilmelding til forårets kurser er 1.-5. november. Du kan godt tilmelde dig den kvalitative fagpakke og Projektledelse og sundhed i foråret og først senere beslutte, om du vil skrive et 30 eller 60 ECTS speciale, da tilmeldingsfristen til 60 ECTS speciale er 1. april. Læs mere om 60 ECTS speciale og tilmelding her.

De 120 ECTS-point på kandidatuddannelsen med 60 ECTS specialer fordeler sig således:

Obligatoriske elementer
  • 1. semester: 3 x 10 ECTS i Interventioner i folkesundhed.
  • 2. semester:
    • Projektledelse og sundhed = 10 ECTS, der udbydes både forår og efterår
    • Fagpakker = 20 ECTS - se nærmere under Fagpakker.
Kandidatspeciale
  • 3. og 4. semester: 60 ECTS.
I et 60 ECTS speciale er der krav om, at du selvstændigt skal planlægge og gennemføre et eksperimentelt projekt med brug af videnskabelige metoder, der kendetegner uddannelsens fagtraditioner (surveys, aktionsforskning, intervention, interviews etc.). Der kan være tale om både kvalitativt og kvantitativt datamateriale.