Sygdom ved eksamen

Hvis du bliver syg til eksamen

Hvis du bliver syg til eksamen, kan du:

  • søge dispensation til at blive afmeldt, hvis eksamen ikke har fundet sted endnu
  • søge om at få annulleret prøven, hvis den allerede er i gang, når du bliver syg
  • søge om dispensation efter eksamen til at få annulleret eksamensforsøget, hvis du pga. sygdom ikke deltog i eksamen.
     


Hvis du gennemfører eksamen selvom du er syg

Gennemfører du en eksamen, selvom du er syg, bruger du et eksamensforsøg. Du kan ikke bagefter få eksamen annulleret med begrundelsen, at du var syg. 

Det er selvfølgelig særligt vigtigt at være opmærksom på, hvis det er dit 3. eksamensforsøg. Som udgangspunkt har du kun 3. eksamensforsøg, og du kan ikke være sikker på at få et ekstra eksamensforsøg, hvis du ikke består. 

Syg til skriftlig eksamen på universitetet (1. forsøg)

Hvis du bliver syg i forbindelse med en skriftlig eksamen på universitetet, kan du søge en dispensation til enten:  

  • at blive afmeldt eksamen hvis den ikke har fundet sted endnu 
  • at få annulleret dit eksamensforsøg, hvis eksamen har fundet sted og du ikke deltog.  
     

Sådan gør du

  1. Søg læge samme dag som din eksamen og få hurtigst muligt en lægeerklæring, der dokumenterer din sygdom.
  2. Søg en dispensation via mitstudie.au.dk
  3. Husk at sende dokumentation fra din læge med din ansøgning.

Får du dispensation til at blive afmeldt dit 1. eksamensforsøg, tilmelder Health Studieservice dig eksamen igen, når den bliver udbudt næste gang. 


Akut syg under eksamen

Hvis du bliver akut syg, mens eksamen er i gang, skal du søge om at få annulleret dit eksamensforsøg.

Sådan gør du:

  1. Kontakt eksamensvagten og fortæl, at du afbryder eksamen på grund af sygdom.
  2. Aflevér blankt, hvis du vil undgå at bruge et eksamensforsøg.
  3. Søg læge samme dag og få en lægeerklæring, der dokumenterer din sygdom.
  4. Søg en dispensation via mitstudie.au.dk
  5. Husk at sende dokumentation fra din læge med din ansøgning.

Health Studieservice tilmelder dig eksamen igen, når den bliver udbudt næste gang.   

Syg under en hjemmeopgave (1. forsøg)

Hvis du bliver syg i forbindelse med din hjemmeopgave kan du søge om en dispensation.

Det gælder både:

  • hvis du bliver syg inden hjemmeopgaven går i gang
  • hvis afleveringsfristen er overskredet, og du ikke afleverede en besvarelse. 


Sådan gør du

  1. Søg læge og få en lægeerklæring, der dokumenterer, at du ikke kan gennemføre eksamen
  2. Søg en dispensation via mitstudie.au.dk
  3. Husk at vedlægge dokumentation fra din læge.

Får du dispensation til at blive afmeldt dit 1. eksamensforsøg tilmelder Health Studieservice dig eksamen på ny, når den bliver udbudt næste gang.

Syg til mundtlig eksamen (1. forsøg)

Hvis du bliver syg før eksamen går i gang eller under eksamen, kan du søge om dispensation til at blive afmeldt eksamen.

Hvis eksamen allerede er afholdt, og du ikke deltog i eksamen, kan du søge om dispensation til at få eksamensforsøget annulleret.
 

Sådan gør du

  1. Søg læge senest samme dag som din eksamen og få en lægeerklæring, der dokumenterer, at du ikke kan gennemføre eksamen
  2. Søg en dispensation via mitstudie.au.dk
  3. Husk at vedlægge dokumentation fra din læge.

Får du dispensation til at blive afmeldt dit 1. eksamensforsøg tilmelder Health Studieservice dig eksamen på ny, når den bliver udbudt næste gang.

Syg under et kursus med deltagelse som eksamensform

Hvis du bliver syg og ikke kan leve op til deltagelseskravene, har du tre muligheder.

Du kan:

  • søge om at deltage i den alternative prøve som dit 1. prøveforsøg (hvis der på kurset er fastsat en alternativ eksamensform til "deltagelse")
  • søge om dispensation til at blive afmeldt kurset
  • søge dispensation til at få annulleret eksamensforsøget, hvis kurset allerede er afsluttet, og du ikke deltog
     

Sådan gør du

  1. Søg læge og få en lægeerklæring, der dokumenterer, at din sygdom gør, at du ikke kan leve op til deltagelseskravene på kurset.
  2. Søg en dispensation om enten at blive afmeldt, få annulleret dit eksamensforsøg eller deltage i den alternative prøve som 1 prøveforsøg via mitstudie.au.dk.
  3. Husk at vedlægge dokumentationen fra din læge.

Får du dispensation til at blive afmeldt kurset, skal du selv tilmelde dig på ny i perioden for undervisningstilmelding. 

Syg til eksamen i 2. og 3. eksamensforsøg - alle eksamensformer

Ved 2. og 3. eksamensforsøg har du mulighed for at blive afmeldt eksamen uden at søge dispensation.

Fristerne for de forskellige eksamensformer er: 

  • Stedprøver: syv dage inden eksamensdagen.
  • Bunde hjemmeopgaver: syv dage inden udlevering af opgaven.
  • Frie hjemmeopgaver: syv dage inden afleveringsfristen.
  • Undervisningsdeltagelse: syv dage inden semester/kursusstart.
  • Ved kurser, der har elementer, som du skal have godkendt, inden du må deltage i eksamen: syv dage inden semester/kursusstart.
     

Sådan gør du

Søg dispensation hvis afmeldingsfristen er overskredet 

Hvis du bliver syg, og fristen for at blive afmeldt prøven er overskredet, kan du søge om en dispensation til at blive afmeldt. 

Hvis eksamen allerede er afholdt og du ikke gennemførte eksamen, kan du søge dispensation om at få eksamensforsøget annulleret.  

Syg i forbindelse med specialet

Hvis du bliver syg inden specialeperioden går igang

Sådan søger du om at blive afmeldt specialet:

  • Søg læge og få en lægeerklæring, der dokumenterer, at du ikke kan gå i gang med specialet.
  • Søg en dispensation til at blive afmeldt specialet via mitstudie.au.dk.
  • Husk at vedlægge dokumentationen fra din læge.

Får du dispensation, bliver du tilmeldt specialet igen semesteret efter, og du får en helt ny specialeperiode.
 

Hvis du bliver syg i specialeperioden

Sådan søger du om at få udsat afleveringsfristen:

  • Søg læge og få en lægeerklæring, der dokumenterer, at du ikke kan aflevere specialet inden afleveringsfristen.
  • Søg en dispensation til udsættelse af afleveringsfristen via mitstudie.au.dk.
  • Husk at vedlægge dokumentationen fra din læge.

Hvad skal fremgå af lægeerklæringen?:

  • Hvilke symptomer forhindrer dig i at arbejde på dit speciale?
  • Hvornår er du først tilset i klinikken med symptomerne?
  • Hvornår forventer lægen, at du bliver raskmeldt?
  • I hvilken grad er din studieevne påvirket af din sygdom?

Det er studienævnet, der vurderer, om du kan få lov at aflevere senere.

Bliver du fuldtidssygemeldt og får sat din specialeperiode på pause, har du ikke ret til vejledning, før du igen kan genoptage specialet.
 

Hvis du bliver syg ved det mundtlige forsvar

Du kan søge dispensation om at blive afmeldt den mundtlige prøve.

Får du dispensation, fastsætter studienævnet en ny dato for det mundtlige forsvar.