Når du starter på kandidaten, bliver du automatisk tilmeldt undervisningen på dit 1. semester.
På alle andre semestre skal du selv sørge for at blive tilmeldt. Det gælder både obligatorisk undervisning og valgfag.
Du tilmelder dig undervisningen via studieselvbetjeningen (STADS), i perioden:
1. -5. november (forårets undervisning)
Log på STADS
Under menuen undervisning vælger du “tilmeld”
Vælg de kurser, du ønsker at tilmelde dig
Vælg “Bekræft tilmelding”
Du er først tilmeldt, når du får et billede med overskriften “Registrering af tilmeldinger”
Du bliver automatisk tilmeldt eksamen, når du tilmelder dig undervisningen i et fag.
Det er en god idé, du lige dobbelttjekker, at du er korrekt tilmeldt.
Sådan gør du:
Log på STADS
Vælg menuen “Undervisning”
Klik på “Vis til- og afmeldinger”
Tjek at du er tilmeldt de kurser, du ønsker.
Din tilmelding binder, når tilmeldingsperioden er slut.
Ønsker du at blive frameldt et kursus efter tilmeldingsperioden, skal du søge en dispensation.
Du bliver automatisk tilmeldt specialet uden mulighed for afmelding, når du kommer til dit 4. semester (7. semester for erhvervskandidater).
Du bliver tilmeldt kandidatspecialet, selvom du mangler at bestå andre kurser på kandidatuddannelsen.
Det er Aarhus Universitets prøveregler, der siger, at du skal tilmeldes specialet på det semester, hvor specialet ligger (ifølge den normerede tid).
Det er muligt at komme på venteliste, hvis du ønsker at blive eftertilmeldt undervisning efter tilmeldingsfristen 5. maj/5. november.
Du skal være opmærksom på, at du er noget dårligere stillet i den situation:
Vi behandler ventelisten første gang sidst i november (ved tilmelding til forårets undervisning) og sidst i maj (ved tilmelding til efterårets undervisning).
Vi forventer at behandle ventelisten anden gang midt i januar (ved tilmelding til forårets undervisning) og midt i august (ved tilmelding til efterårets undervisning).
Du får svar på mail om du har fået plads, så snart vi har behandlet ventelisten.
Er der plads på et kursus fylder vi op med studerende fra ventelisten efter “først-til-mølle-princippet”.
Er der plads på flere hold på et kursus med ledige pladser, kommer du på det hold, hvor der er færrest tilmeldte.
Får du plads på et kursus, du har søgt om at blive eftertilmeldt, binder denne tilmelding. Det samme gør undervisning, du evt. har tilmeldt dig inden for tilmeldingsfristen.
Vil du gerne framelde et kursus, du har fået plads på ved eftertilmelding, skal du søge en dispensation.
Har vi ikke behandlet din ansøgning endnu, kan du dog godt komme af ventelisten igen. Du sender blot en mail til health.studieservice@au.dk.
To gange årligt – i forbindelse med kursustilmelding i november og i maj - vil universitetet kontrollere, at du som erhvervskandidat fortsat opfylder kravet om, at du arbejder mindst 25 timer ugentligt i gennemsnit.
Det betyder, at du i forbindelse med kursustilmeldingen skal oplyse, om der er sket ændringer i dine arbejdsopgaver eller ansættelsesforhold.
I forbindelse med kursustilmeldingen i henholdsvis 1.-5. november og 1.-5 maj skal du sætte kryds ved én af to muligheder:
Hvis dit ansættelsesforhold er uændret, vælger du ”Mit ansættelsesforhold er uændret”, og behøver ikke foretage dig yderligere efter at kursustilmeldingen er gennemført.
Hvis du derimod har et ændret ansættelsesforhold, skal du vælge ”Nej, jeg uploader ny ansættelsesaftale”, og derudover skal du udfylde og underskrive blanketten vedrørende ansættelsesaftale igen med den opdaterede information om din ansættelse. Den skal du sende fra din au-mail til kandidat@au.dk.
Blanketten skal sendes senest den 15. november / den 15. maj.
1.- 5. november for tilmelding til forårssemesteret
1.- 5. maj for tilmelding til efterårssemesteret
Når du er tilmeldt undervisningen i et kursus, er du automatisk også tilmeldt eksamen.