Udlandsophold på molekylær medicin

Hvis du har spørgsmål ift. den mere faglige del af din udveksling, kan du tale med din studievejleder eller med din uddannelsesansvarlige. Hvis du har spørgsmål til ansøgningsprocessen m.m., så kontakt din internationale koordinator. 

Hvornår kan du komme afsted?

Som studerende i molekylær medicin kan du kun rejse ud på kandidatens andet semester, da der er obligatoriske fag om efteråret.

Det er ikke muligt at placere udlandsophold på bachelordelen af uddannelsen.

Kurser under udlandsopholdet

Du kan se, hvilke kurser andre studerende har taget og fået godkendt på deres udvekslingsophold i vores Database over tidligere meritoverførte kurser.

Når du har fundet nogle spændende kurser, du vil følge på det udenlandske universitet, skal du undersøge følgende:

  • Om kursets indhold overlapper med kurser, du allerede har taget på din molekylærmedicinuddannelse. Hvis overlappet er for stort, vil du få afslag på at tage kurset i udlandet.
  • Om du har de faglige forudsætninger for at følge kurset.
  • Om kurset svarer til det niveau, du læser på.
  • Om kursets faglige indhold er forskningsbaseret – dvs. er underviseren selv aktiv forsker indenfor emnet eller noget nært beslægtet? Hvis det ikke er forskningsbaseret undervisning, vil du få afslag på at tage kurset.

Som kandidatstuderen kan du godt få lov til at tage et bachelorkursus, hvis kurset er et videregående kursus på bachelordelen på det udenlandske universitet, eller et lignende kursus ikke udbydes af AU. 

Ovenstående tjekker vi også, men du gør dig selv (og os) en tjeneste ved selv at tjekke det. Ellers får du en afvisning, når du søger din forhåndsgodkendelse.

Forhåndsgodkendelse

Når du søger om forhåndsgodkendelse (en liste over de kurser, du vil tage på dit udlandsophold, som skal godkendes af studienævnet), skal du med et par linjer argumentere for, hvorfor netop disse kurser skal indgå på uddannelsen og samtidig skal niveau og proportionalitetsprincippet medtænkes i begrundelsen.
 

Populære destinationer for studerende på din uddannelse

  • Institut Supérieur des Biotechnologies de Paris (Sup'Biotech), France
  • University of Barcelona, Spain
  • NTNU, Norway
  • University of Helsinki, Finland
  • University of Pavia, Italy
  • University of Oslo, Norway
  • Université Grenoble Alpes, France
  • Wageningen University, Netherlands
  • University of Groningen, Netherlands
  • Charles University, Czech Republic
  • Albert-Ludwigs University of Freiburg, Germany (spring semester)
  • University of North Carolina at Chapel Hill, USA


Du kan se alle tilgængelige pladser i MoveOn-databasen.

International koordinator

Signe er i øjeblikket ikke tilgængelig.

Tidligere meritoverførte kurser

Du kan se, hvilke kurser andre studerende har taget og fået godkendt på deres udvekslingsophold i vores database.

Udtalelser fra studerende, der har været på udveksling


"My time abroad has by far been the best semester I've had at university. I've had so many nice experiences during my stay and met a lot of wonderful people. Most importantly, I've also learned a lot about myself"

"Det bedste ved min udveksling var, hvordan naturen påvirkede mig og mit sind. Jeg udviklede mig og voksede ved at være afsted alene og bruge naturen så meget, som jeg gjorde"

"I was introduced to new knowledge and methods I did not know about beforehand"

"I can very much recommend going abroad! It gives you so many different things both personally, socially and academically"