Her kan du finde forklaringer på nogle af de ord og forkortelser, som du vil støde på i løbet af din tid på Aarhus Universitet.
Akademisk kvarter | Hvis man "overholder det akademiske kvarter", begynder undervisningen først 15 minutter efter det aftalte tidspunkt. Så kl. 10 betyder i virkeligheden kl. 10.15. |
Alumne/Alumni | Alumne er en betegnelse af, at du har studeret og afsluttet en uddannelse. Fx Alumne fra Aarhus Universitet |
Aud. | En forkortelse for Auditorium, som er et undervisningslokale velegnet til forelæsninger og foredrag. |
Brightspace | Aarhus Universitets e-læringssystem, som bruges til vidensdeling og kommunikation mellem studerende og undervisere i forbindelse med et undervisningsforløb. |
Bygninger | Alle bygninger på Aarhus Universitet har et nummer eller bogstav. Nogle af dem har også navne, som i de fleste tilfælde er skrevet ved hovedindgangen. |
Campus | Campus er de fysiske områder, hvor du har undervisning og færdes som studerende. |
ECTS-point | ECTS er betegnelsen for den måde dit arbejde på universitetet opgøres. Et semesters fuldtidsstudier svarer til 30 ECTS-point eller 830 arbejdstimer. |
Empiri | I nogle undervisningsforløb vil du blive bedt om at finde empiri. Det vil sige, at du skal ud i virkeligheden og indsamle information, fx i form af undersøgelser eller observationer. |
Fag | De timer, som du har på et semester inden for et emne, kaldes et fag eller kursus. Et fag afsluttes med en eksamen. |
Forelæsning | Forelæsningen er den ”klassiske" undervisningsform på universitetet, hvor underviseren tager udgangspunkt i en tekst, som gennemgås og perspektiveres til andre tekster. Det forventes, at du møder forberedt op til forelæsningerne for at få mest muligt ud af studiet. |
Immatrikulation | At du er blevet indskrevet ved universitetet og nu kan kalde dig studerende (fx stud.merc.). |
Kompendium/kompendier | Et kopieret hæfte med en masse artikler, som bruges til undervisning. |
Fagene, som udbydes på et semester, samles i et kursuskatalog, som i forbindelse med valgfag kan hjælpe dig med at beslutte, hvilke fag du ønsker at følge. | |
Læsepladser | På universitetet er der en del steder, hvor du kan lave gruppearbejde eller læse. En fælles betegnelse for disse pladser er Læsepladser. Læs mere under 'Studiemiljø' i venstremenuen. |
mitstudie.au.dk | AU's selvbetjeningssystem, hvor du skifter password, får adgang til mail, adgang til din studieoversigt samt mulighed for at tilmelde dig omeksamen. |
Rejiceret | Hvis du ikke har bestået en eksamen, vil den blive registreret som rejiceret. |
Rus | Rus bruges som en kærlig måde at betegne nye studerende på. |
Semester | Det akademiske år inddeles hos os i to semestre. Efterårssemestret går fra september til og med januar, og forårssemestret går fra februar til og med juni. |
Studiekort | Studiekortet bruger du til at få adgangskort til bygningerne, rabatordninger rundt i byen, og du skal medbringe det til skriftlige stedprøver. Læs mere under 'Studiemiljø' i venstremenuen. |
Studienummer | Studienummeret er din identifikation på AU og et nummer, som du skal bruge fx i forbindelse med eksamen. Studienummeret kan også blive kaldt årskortnummer eller studiekortnummer. |
Studieordning | Studieordningen er det regelgrundlag, som bestemmer, hvilke fag du skal have, hvilken rækkefølge du skal tage dem i, og hvordan du skal gå til eksamen. Det er en god idé at læse studieordningen i starten af dit studium samt vende tilbage til den jævnligt. Find den under 'Undervisning' i venstremenuen. |
Studieportal | Der, hvor du befinder dig nu, og hvor du kan finde alle de informationer, som vedrører dit studium herunder eksamensinformation, timeplaner, studievejledning etc. Tjek venstremenuen for flere informationer. |
Teori | De bøger og kompendier, som du læser på dit studie, betegnes som teori. |
Timeplaner | Dit skema over, hvornår du har undervisning. Du kan ikke være sikker på at have samme skema hele semestret igennem. Timeplanerne finder du her på din studieportal under 'Undervisning'. |
| Tutor | En studerende, der er med til at tage imod de nye studerende og gøre RUSugen sjov, god og tryg. |
Øvelsestimer | Nogle hold har øvelsestimer, hvor du har mulighed for at få diskuteret teorierne fra forelæsningerne og få en større forståelse for dem. |
Fakultet | Fakultet er en afdelingsbetegnelse, som viser, hvilket forsknings- og undervisningsfelt, der arbejdes med. Et fakultet består af et antal institutter. På AU er der 5 fakulteter (Du er studerende på Aarhus BSS): |
Institut | Institut er en samling af uddannelser og forskning fra forskellige retninger. Et institut hører altid kun til et fakultet, og på Aarhus BSS er der seks institutter: |
Studienævn | Studienævnene er det institutorgan, der sammen med studielederen og studieadministrationen bestyrer alt, hvad der angår undervisning og eksamen på dit fag. Læs mere under 'Undervisning' i venstremenuen. |
Aarhus BSS Student Services | Aarhus BSS Student Services kan hjælpe dig med spørgsmål til den undervisning eller eksamen, som du følger. Det er desuden i Aarhus BSS Student Services, eksamensopgaver skal afleveres. Læs mere under 'Kontakt' i venstremenuen. |
Studenterforeninger | Der findes et hav af studenterforeninger af både faglig og social karakter. Læs mere under 'Studiemiljø' i venstremenuen. |
Bachelor (BA) | Bacheloruddannelsen er den uddannelse, du går på de første 3 års studier på universitetet. |
Kandidat (KA) | Efter bacheloruddannelsen har du mulighed for at læse en kandidat, hvilket vil sige 2 års overbygning på dit bachelorstudium. De fleste tager en kandidat. |
Forsker | En betegnelse for ansatte i stillinger som ph.d., adjunkt, lektor og professor. |
Ph.d. | Efter en kandidateksamen kan man opnå et ph.d.-stidendium på tre år (eller fire eller fem år), hvor man udarbejder en afhandling. Efter et vellykket forsvar kan man kalde sig ph.d. Ph.d.-studerende er også undervisere. |
Adjunkt | Efter ph.d. søger man ofte en adjunkt-stilling i en årrække, før man kan blive lektor. |
Lektor | Lektor er en fastansat ph.d. med minimum nogle års erfaring. |
Professor | Professor er den højeste titel inden for forskerverden. Den opnås via ansøgning, hvor forskeren skal bevise sit bidrag til udviklingen inden for fagfeltet. |
Emeritus | Forsker emeritus er en forsker, som er gået på pension, men som stadig forsker og er tilknyttet og publicerer sin forskning gennem universitetet. |
Dekan | Dekanen er lederen af fakultetet. |
Prodekan | Prodekanen er dekanens stedfortræder i dekanens fravær. Og leder af et overordnet område: fx uddannelse eller forskning (ex prodekan for uddannelse) |
TAP | TAP er en forkortelse af Teknisk Administrativt Personale, hvilket vil sige de medarbejdere på Universitetet, som er en del af administrationen, eller administrative medarbejdere på institutterne. |
VIP | VIP er en forkortelse for Videnskabelig Personale, det vil sige undervisere og forskere. |
Mangler du nogle ord? Spørg dine medstuderende og tutorer, hvis du hører et skørt navn, som du ikke forstår - det er den hurtigste måde at navigere i dit nye studieliv.