Studieportaler

Sådan tilmelder du dig fag

Tilmeldingsperiode for valgfag

Forårsfag: Tilmeld dig 1.-5. november 
Efterårsfag: Tilmeld dig 1.-5. maj

Tilmelding til bachelorfag

Du skal vælge fordybelsesseminar, valgfag og bachelorseminar

I løbet af din bacheloruddannelse skal du selv vælge i alt 3 fag. Dvs. på:

  • 5. semester skal du vælge 1 fordybelsesseminar
  • 6. semester skal du vælge 1 valgfag og 1 bachelorseminar

Trin-for-trin-guide til tilmelding til fordybelsesseminar, valgfag og bachelorseminar

1. Se, hvilke fag du kan vælge i kursuskataloget
Find de fordybelsesseminar, valgfag eller bachelorseminarer, der udbydes på din uddannelse i AU kursuskatalog. Du kan afgrænse din søgning ved at vælge:

  • ’Uddannelse’ (Bacheloruddannelsen i psykologi)
  • ’Periode’ (Efterårssemester/Forårssemester)


2. Udvælg det ønskede fag
Du skal nu vælge, hvilket fordybelsesseminar, valgfag eller bachelorseminar du ønsker at blive tilmeldt og lave en prioritering af dine mulige fag.


3. Gå til tilmeldingsblanketten i tilmeldingsperioden
Log på mitstudie.au.dk og find det direkte link til studieselvbetjeningen (STADS). Gå til ’Undervisning’ -> ’Tilmeld’. Her finder du en tilmeldingsblanket med en liste over dine mulige fag.


4. Prioritering af fag i tilmeldingsblanketten
I tilmeldingsblanketten skal du nu prioritere dine ønsker til fordybelsesseminar, valgfag eller bachelorseminar. 

Du SKAL prioritere alle fordybelsesseminarer, valgfag eller bachelorseminarer ved at angive hhv. 1,2,3… osv. ud for de ønskede fag, hvor 1 angiver det fordybelsesseminar, valgfag eller bachelorseminar, du er mest interesseret i.

Bachelorprojekter skal skrives alene eller i grupper af to (dog kun inden for samme bachelorprojektseminar). Selvom du laver samme prioritering, som den du ønsker at skrive bachelorseminar sammen med, så er der dog ikke nogen garanti for at I får plads på samme seminar.

5. Fordeling af fag

Fordybelsesseminar (efterårssemesteret)
Fordelingen af fordybelsesseminarer er endelig i slutningen af maj.

Bachelorseminar og valgfag (forårssemesteret)

  1. Fordelingen af fag er endelig den 21. november 2024. Du tjekker dine tilmeldinger i studieselvbetjeningen STADS under ‘Undervisning –> ’Vis til- og afmeldinger’. Der kan ske ændringer i tildeling af valgfagene helt frem til den 21. november 2024. Hvis du ikke kan se dine fag i tilmeldingsoversigten, skyldes det, at du desværre ikke har fået en plads på dine ønskede fag i første tilmeldingsrunde. Du kan tilmelde dig fag i anden tilmeldingsrunde.
  1. Anden tilmeldingsrunde afvikles den 22.– 24. november 2024. Her kan du tilmelde dig fag med ledige pladser. Når fordelingen af fag er endelig, skal du herefter igen tjekke, om du har fået plads på de ønskede antal fag i studieselvbetjeningen STADS. 

Overstiger antallet af tilmeldinger det antal pladser, der er på fordybelsesseminaret, valgfaget eller bachelorseminaret, vil pladserne blive fordelt ved lodtrækning.

Du kan se, hvilket fordybelsesseminar/valgfag/bachelorseminar du er blevet tilmeldt i studieselvbetjeningen STADS under ‘Undervisning –> ’Vis til- og afmeldinger’.

Tilmelding til kandidatfag

Trin for trin guide til tilmelding

  1. Find de valgfag, der udbydes på din uddannelse, i AU kursuskatalog. Du kan afgrænse din søgning ved at vælge din ’Uddannelse’ og ’Periode’.
  2. Du skal nu vælge, hvilke valgfag du ønsker at blive tilmeldt. Tilmelding til valgfag er bindende. Det betyder, at du efter tilmeldingsfristens udløb ikke kan afmelde dig eller ændre i de valgfag, som du har tilmeldt dig, medmindre du søger og får en dispensation fra studienævnet.
  3. Log på mitstudie.au.dk – find direkte link til studieselvbetjening (STADS) – tilmeld dig valgfag. Gå til ’Undervisning’ -> ’Tilmeld’. Her finder du en tilmeldingsblanket med en liste over mulige valgfag.
  4. Du skal kun tilmelde dig de valgfag/ECTS, som du ønsker at tage i det kommende semester (og du har plads til i dit studieprogram). Hvis du f.eks. mangler 10 ECTS, så kan du kun tilmelde dig valgfag svarende til 10 ECTS. Du skal ikke tilmelde dig valgfag, hvis du skal på udveksling. Hvis du ønsker at følge valgfag samtidig med et projektorienteret forløb, Summer University eller gæstefag på anden uddannelsesinstitution kan du tilmelde dig det ønskede antal valgfag/ECTS.
  5. Du skal angive ”1” ved hvert valgfag, du ønsker at blive tilmeldt.
  6. Fordelingen af valgfag er endelig den 21. november 2024. Du tjekker dine tilmeldinger i studieselvbetjeningen STADS under ‘Undervisning –> ’Vis til- og afmeldinger’. Der kan ske ændringer i tildeling af valgfagene helt frem til den 21. november 2024. Hvis du f.eks. i første omgang har tilmeldt dig tre valgfag, og du nu kun kan se to valgfag i tilmeldingsoversigten, skyldes det, at du ikke har fået en plads på alle ønskede valgfag i første tilmeldingsrunde. Du kan tilmelde dig et tredje valgfag i den anden tilmeldingsrunde.
  7. Anden tilmeldingsrunde afvikles den 22.– 24. november. Her kan du tilmelde dig valgfag med ledige pladser. Når fordelingen af valgfag er endelig, skal du herefter igen tjekke, om du har fået plads på de ønskede antal fag i studieselvbetjeningen STADS. 

Oversigt over valgfag

Inden du vælger fag, skal du orientere dig om sammenfald af timer og eksamener på fagene. Det er dit ansvar at sikre dig, at der ikke er sammenfald. Inden du tilmelder dig fag, er det derfor meget vigtigt, at du tjekker:

  • undervisningssammenfald i timetable.au.dk 
  • eksamenssammenfald i eksamensplanen 

Du har også mulighed for at sikre dig mod undervisningssammenfald ved at orientere dig i de såkaldte ”fagklynger”. De fag, der er i samme fagklynge, har ikke undervisnings- og eksamenssammenfald.

Som bachelorstuderende skal du kun vælge 1 fordybelsesseminar.

Hvis du sammen med dit valgfag skal have et obligatorisk fag, skal du også huske at tjekke, om der er overlap mellem det obligatoriske fag og valgfaget. Det kan du ligeledes gøre i timetable.au.dk.

Efter tilmeldingsfristen kan der desværre forekomme løbende ændringer i skema der forårsager undervisnings-og/eller eksamensoverlap.

Du skal være særligt opmærksom på, at dit valg af fag er bindende.

Pladsfordeling og aflysning af fag

Pladsfordeling

Overstiger antal tilmeldinger til et fag det antal pladser, der er på faget, vil pladserne på faget fordeles ved lodtrækning. 

Får du ikke plads på et eller flere fag, skal du tilmelde dig i anden tilmeldingsrunde.

Hvis du eksempelvis i første omgang har tilmeldt dig tre fag, og du nu kun kan se to fag i din tilmeldingsoversigt, er det, fordi du ikke har fået en plads på alle ønskede fag i første tilmeldingsrunde. Det betyder, at du får mulighed for at tilmelde dig et tredje fag i en ny tilmeldingsrunde.

Aflysning af fag

Fag kan aflyses, såfremt der er for få tilmeldinger. Beslutning om aflysning ved for få tilmeldinger træffes af studielederen efter tilmeldingsfristen udløb.

Afmelding af valgfag

Alle studerende, der er blevet tilmeldt deres ønskede fag, er bundet af deres valg. Det vil sige, at efter tilmeldingsfristens udløb kan tilmeldte valgfag ikke afmeldes eller udskiftes, og valgfaget udgør en bindende del af dit studieprogram.  

Når du er tilmeldt et fag, kan dette derfor kun frameldes igen, hvis det pågældende semester i stedet skal bruges til: 

  • Udvekslingsophold
  • At være gæstestuderende ved andre uddannelser/uddannelsesinstitutioner

Dispensation til afmelding 

Hvis ingen af de ovennævnte afmeldingsårsager gør sig gældende for dig, kan studienævnet give tilladelse til at afmelde eller udskifte valgfag, såfremt der foreligger usædvanlige forhold, der konkret vurderes at have indflydelse på din mulighed for at gennemføre faget. Du søger om dispensation via mitstudie.au.dk.

Kontakt

Har du problemer med at tilmelde dig fag i STADS eller opdager du fejl i din fagtilmelding, så skriv til studieadministrationen:

Har du brug for hjælp til planlægning af dine fag, så kontakt studievejledningen.