Mentorordninger

Kunne du tænke dig at blive mentor? 

Har du lyst til at hjælpe nye studerende til større erfaring og indsigt? Og har du lyst til at krydre dit CV med noget fagligt relevant?

Hvis ja, så søg om at blive mentor.

Søg om at blive mentor

tilmeldingmentor

Kontaktoplysninger
Vejledning
Når du har trykket send, bliver du stillet videre til en side, hvor du skal tjekke dine oplysninger. Er alle dine indtastede oplysninger korrekte, skal du trykke på "Næste". Du vil modtage en bekræftelsesmail på den mail, du har opgivet i skemaet, og det er vigtigt, at du har angivet din korrekte AU-mailadresse.

Hvad går mentorordningen ud på?

Mentorordningen er lavet for at øge fokus på den faglige integration, hvor ældre studerende vejler og støtter de nye studerende. 

Mentorordningen skal med andre ord ses som en del af den samlede vifte af initiativer for at sikre et godt studiemiljø og fastholde og motivere de studerende.  

Til dig der er 1. års bachelorstuderende

Som deltager i en mentorgruppe vil du sammen med din læsegruppe få tilknyttet en eller flere mentorer, der er ældre studerende.

Forløbet vil vare det 1. semester, og I vil mødes 3-4 gange. 

Hvad er formålet med en mentorgruppe? 

Formålet er at styrke dine studiekompetencer, så du vil blive rustet til at læse på universitetet. Det skulle gerne give dig nogle redskaber til at klare de udfordringer, der altid vil være ved et nyt studie.

Til møderne vil i diskutere forskellige aktuelle temaer. Det er mere vigtigt, at I får taget hånd om de ting, der volder jer udfordringer i dagligdagen. 

Her er nogle eksempler på temaer i kan komme omkring i mentorgruppen: 

  • At gå fra at være elev til at være studerende.
  • Hvordan lærer jeg bedst?: Læringsstrategier og planlægning. Herunder også lidt om opgaveskrivning.
  • At deltage i undervisningen: Mod og usikkerhed i forhold til deltagelse i undervisningen. Feedback og peer-feedback. Formål og progression i kurserne.
  • Store skriftlige opgaver: Disponering af tid og indhold i store skriftlige opgaver - herunder formalia og akademisk sprog

Til dig der gerne vil være mentor

Som mentor får du ikke løn, men du får et kort kursus, og når projektet er færdigt, får du en anbefaling.

Opgaverne er, gennem kendskab til forskellige studietekniske metoder, at kunne støtte de nye studerende i arbejdet med akademisk opgaveskrivning og facilitere gruppeprocesser.

Ved rekrutteringen lægges der vægt på følgende:

  • At du har vist gode akademiske resultater
  • At du har kendskab til studieteknik
  • At du er motiveret for projektet
  • At du har tid i efterårssemesteret til at være en del af mentorordningen