Lempelse af beslutning om projektorienteret forløb

Praksisændring er udsat til forårssemesteret 2024.

Der blev mandag den 31. oktober udsendt besked om ny praksis for godkendelse af projektorienteret forløb.

Udmeldingen har medført en lang række henvendelser, særligt fra studerende, der skal skrive speciale i foråret 2023, og som ikke på nuværende tidspunkt i deres studieforløb kan nå at gennemføre et projektorienteret forløb på andre tidspunkter end i efterårssemesteret 2023.

På den baggrund har Instituttet sammen med BSS Studier rettet henvendelse til juristerne i AU Uddannelse, som har godkendt, at den nye praksis indfases med et semesters forsinkelse.

Det vil altså fortsat være et krav, at projektorienteret forløb skal afvikles inden for den normerede studietid (1. til 4. semester på kandidatuddannelsen/1. til 5. semester, hvis du har rammeudvidelse) – dog vil den nye praksis først træde i kraft fra forårssemesteret 2024

Hvis du har søgt vejledning og planlagt projektorienteret forløb efter 4. semester (5. semester ved rammeudvidelse) i foråret 2024 (eller senere), vil du fortsat være nødsaget til at tilpasse dit studieprogram, således at det følger den nye praksis. Det kan fx være ved i stedet at tage projektorienteret forløb i foråret eller efteråret 2023. Har du brug for hjælp til planlægning af dit studieforløb, er du velkommen til at kontakte studievejledningen.

Vi beklager den usikkerhed og forvirring, som dette kan have medført.

Har du yderligere spørgsmål til beslutningen, kan du kontakte studieleder Lars Thorup Larsen

Med venlig hilsen
Aarhus BSS Studier