Jobbet som cheftutor indebærer en lang række opgaver og er i høj grad en koordinerende funktion, hvor det gælder om at få de rigtige parter involveret i planlægningen. Økonomi er også en stor og ansvarsfuld post, og det er cheftutorerne, der er ansvarlig for budgetterne, og for at de overholdes. I det følgende afsnit kan I læse om de konkrete opgaver, I som tutorer er ansvarlige for at udføre, samt hvem der er de relevante samarbejdspartnere i forhold til de konkrete opgaver.
Cheftutorerne er ansvarlige for at rekruttere tutorer. Vær bevidste om jeres rekrutteringsprocedurer af nye tutorer, så I får de personer, der er bedst egnede til opgaven. Det betyder, at de nye tutorer ikke nødvendigvis er en del af vennekredsen hos de erfarne tutorer.
Når I planlægger de forskellige aktiviteter til introdagene og hytteturen, kan det være en god idé at tænke tilbage på jeres eget introforløb:
Det er også en god ide at tænke over, om arrangementerne med alkohol giver mening for dem, der ikke drikker.
Hvis I har behov for inspiration til arrangementstyper, er I meget velkomne til at kontakte Vejledning og Studieinformationen ved Dorte Lindvald på dortelp@au.dk.
Husk at checke op på hyttebestilling ved studenterstudievejlederne.
På hytteturen på de enkelte uddannelser er der mange traditioner for forskellige aktiviteter. Det skal der være plads til! Men det er også en god idé løbende at overveje, hvordan aktiviteterne opleves af nye studerende, der endnu ikke er en del af uddannelseskulturen.
Derfor opfordres I til at diskutere formålet med de forskellige aktiviteter, og hvordan formålet harmonerer med studieintroduktionens overordnede formål – blandt andet med fokus på at være inkluderende og inviterende overfor de nye studerende.
Alkohol spiller ofte en stor rolle på hytteturen, men I kan overveje at indføre alkoholfrie zoner på hytteturen, da vi skal være opmærksomme på de nye studerende, som ikke ønsker at deltage i for meget med alkohol. Der opfordres fx til, at teambuilding foregår uden alkohol, og ved festerne om aften kunne der evt. være et rum/et sted, hvor man ikke nyder alkohol men kaffe/the osv.
Vær meget opmærksomme på, at I står til rådighed for de nye studerende og er sociale med dem, så hytteturen ikke udvikler sig til en fest for tutorerne. Hvis der er behov for et fagligt indslag på hytteturen, kunne det være en idé at lave en kort workshop om eksempelvis læsegrupper. Dorte Lindvald vil meget gerne hjælpe med at klæde tutorer på til at afholde workshoppen.
Udlån af biler foregår via institutterne, og hvis I gerne vil have flere informationer og høre om mulighed for at låne en bil, må I derfor kontakte det enkelte institut - se boksen nedenfor.
Aarhus Universitet er selvforsikret, og alle skyldspådragende ulykker skal derfor betales af institutterne selv. Tjenestebiler må som udgangspunkt alene føres af medarbejdere, der foretager kørsel i universitetets tjeneste.
Hvis I har spørgsmål til eller brug for hjælp til noget ved institutterne eller har brug for at booke et lokale, så se nedenstående skema for kontaktoplysninger:
Fag | Kontakt på institut | Lokaleleje |
Idræt | Martin Hawkins 87168614 | Dorthe Warthou 87167578 |
Odontologi | Mariann Bøje 87168156 | Thejs R. Andersen 22175711 |
Folkesundhedsvidenskab | Annette Bachmann 87167986 | Anne Mette Andersen 87167863 |
Medicin | Sofie Thinggaard stinggaard@au.dk tlf. 40287464 |
Inden cheftutorerne slutter deres store arbejde, skal der rekrutteres nye cheftutorer. Det kan gøres enten ved et evaluerende møde med de frivillige tutorer, ved opslag eller ved at spørge/prikke relevante personer. Vejledning og Studieinformation vil altid meget gerne være behjælpelig.
Vejledning og Studieinformation er ansvarlig for evaluering af studiestarten. Vi skal bruge jeres rusprogram til udarbejdelse af evalueringen, og derfor skal I sende dette til Dorte Lindvald. Vi udsender mails med link til online evaluering til de nye studerende, og vi har derfor brug for info om, hvornår I afholder det sidste studiestartsarrangement. Se punktet Deadlines for frister for indsendelse af program og dato.