Ca. ni ud af ti AU-studerende vurderer, at der er godt fagligt miljø

• 90% af de studerende på AU vurderer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i at der er et godt fagligt miljø. Det er på niveau med resultatet i 2023 (88%), 2021 (89%), 2020 (90%) og 2018 (91%).
• Vurderingen af det faglige miljø høj blandt både bachelorer (92%), professionsbachelorer (89%) og kandidater (88%)
• Vurderingen er høj på tværs af alle fakulteter: Nat (93%), Health (92%), Tech (90%), Arts (89%) og Aarhus BSS (87%)

Ca. fire ud af frem AU-studerende vurderer, at der er et godt socialt miljø

• 82% af de studerende på AU vurderer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i at der er et godt socialt miljø. Det er flere end i 2023, 2021 og 2020 (78%) og på niveau med resultatet i 2018 (83%).
• Vurderingen af det sociale miljø er højest blandt bachelorer (86%) og professionsbachelorer (85%), efterfulgt af kandidater (77%).
• Vurderingen er særligt høj blandt de studerende på Health (89%), Nat (87%) og Tech (86%), efterfulgt af Arts (80%) og Aarhus BSS (76%)

Andel AU-studerende, der vurderer at kunne få hjælp og støtte fra medstuderende, stiger

• 87% af de studerende på AU vurderer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i at de kan få hjælp og støtte fra medstuderende, når de har brug for det. Det er flere end i 2023 (84%) og i 2021 (82%).
• Andelen er størst blandt professionsbachelorer (90%) og bachelorer (89%), efterfulgt af kandidater (84%)
• Andelene varierer på tværs af fakulteter: Health (92%), Nat (90%), Tech (89%), Arts (87%) og Aarhus BSS (81%).

Andel AU-studerende, der oplever at samarbejde med andre studerende, og generelt har det godt med at arbejde sammen med andre studerende, stiger

• 68% af de studerende på AU vurderer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i at de ofte samarbejder med andre studerende om at løse opgaver på studiet. Det er flere end i 2023 (64%) og 2021 (63%).
• Andelen er noget større for professionsbachelorer (81%) sammenlignet med for bachelorer (69%) og kandidater (62%)
• Andelen er størst på Tech (80%), Health (72%) og Nat (70%), efterfulgt af Arts (65%) og Aarhus BSS (58%).
• 86% af de studerende på AU vurderer, at ’Helt enig’ eller ’Enig’ i at de generelt har det godt med at arbejde sammen med andre studerende. Det er flere end i 2023 (80%) og 2021 (81%).
• Andelen varierer på tværs af uddannelsestype: professionsbachelorer (89%), bachelorer (87%) og kandidater (84%).
• Andelen er størst på Health (90%) og Tech (88%), efterfulgt af Nat (85%), Arts (84%) og Aarhus BSS (82%).

Ca. ni ud af ti AU-studerende vurderer, at underviserne er entusiastiske for det de underviser i

• 90% af de studerende på AU vurderer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i at underviserne virker entusiastiske for det de underviser i. Det er samme resultat som i 2023 (90%).
• Andelen varierer på tværs af uddannelsestype: bachelorer (91%), kandidater (89%) og professionsbachelorer (86%)
• Andelen varierer på tværs af fakulteter: Arts (95%), Nat (90%), Health (89%), Aarhus BSS (885) og Tech (83%).

Andel AU-studerende der vurderer, at der er gode muligheder for at drøfte vigtige faglige emner med underviserne, og at underviserne er gode til at inddrage de studerende, stiger

• 74% af de studerende på AU vurderer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i at der er gode muligheder for at drøfte vigtige faglige emner med underviserne. Det er flere end i 2023 (71%) og 2021 (70%).
• Andelen er noget større for professionsbachelorer (80%) sammenlignet med bachelorer (73%) og kandidater (72%)
• Andelen er størst på Arts (80%), Tech (80%) og Nat (79%), efterfulgt af Health (68%) og Aarhus BSS (62%).
• 67% af de studerende på AU vurderer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i at underviserne er gode til at inddrage de studerende i undervisningen. Det er flere end i 2023 (64%) og 2021 (63%).
• Andelen er nogenlunde ens på tværs af uddannelsestype: bachelorer (68%), kandidater (66%) og professionsbachelorer (65%)
• Andelen er størst på Arts (81%), efterfulgt af Health (71%), Nat (62%), Tech (60%) og Aarhus BSS (53%).

Ca. fire ud af fem AU-studerende vurderer, at deres udbytte af undervisningen er højt

• 79% af de studerende på AU vurderer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i at deres udbytte af undervisningen er højt. Det er flere end i 2023 (74%), færre end i 2021 (85%) og på niveau med resultaterne for 2020 (80%) og 2018 (81%).
• Vurderingen af udbyttet af undervisningen er nogenlunde ens på tværs af uddannelsestype: bachelorer (80%), kandidater (79%) og professionsbachelorer (77%)
• Andelen varierer på tværs af fakulteter: Nat (84%), Arts (81%), Health (80%), Tech (78%) og Aarhus BSS (76%). 

Andel AU-studerende der vurderer, at den feedback de får, hjælper dem til at arbejde videre med det de skal lære, stiger

• 68% af de studerende på AU vurderer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i at den feedback de får, hjælper dem til at arbejde videre med det, de skal lære. Det er lidt flere end i 2023 (64%) og 2021 (66%).
• Vurderingen af brugbar feedback er nogenlunde ens på tværs af uddannelsestype: professionsbachelorer (70%), bachelorer (68%) og kandidater (67%). 
• Vurderingen er særligt høj på Nat (78%), Arts (75%) og Tech (71%) og noget lavere på Health (54%) og Aarhus BSS (61%).

Omkring to tredjedele af de AU-studerende vurderer, at uddannelsen har givet dem en fornemmelse af, hvordan fagpersoner arbejder på området, og at underviserne lægger vægt på at det lærte kan anvendes i en ny kontekst eller på praktiske problemstillinger

• 68% af de studerende på AU vurderer, at uddannelsen har givet dem en fornemmelse af, hvordan fagpersoner arbejder på området. Det er flere end i 2023 (58%).
• Andelen er størst for kandidater (73%) og professionsbachelorer (72%), efterfulgt af bachelorer (64%)
• Andelen er højest på Health (73%), efterfulgt af Arts (68%), Tech (68%), Nat (67%) og Aarhus BSS (61%)
• 63% af de studerende på AU vurderer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i at underviserne lægger vægt på, at de studerende kan anvende det lærte i en ny kontekst eller på praktiske problemstillinger. Det er på niveau med resultaterne for 2023 (61%).
• Andelen er noget større blandt professionsbachelorer (73%) sammenlignet med bachelorer (61%) og kandidater (60%)
• Andelen er højest på Health (69%) og Tech (68%), efterfulgt af Arts (63%), Nat (60%) og Aarhus BSS (53%). 

AU-studerendes tidsforbrug på uddannelsen er faldende

• De studerende på AU angiver at bruge i gennemsnit 35,2 timer i ugen på deres uddannelse (eksamensperioden er ikke medtaget). Det er lavere end i 2023 (36,0), 2021 (36,4), 2020 (37,3) og 2018 (38,7). 
• Tidsforbruget på uddannelsen er højest for professionsbachelorer (39,5 t/u), efterfulgt af bachelorer (35,8 t/u) og kandidater (33,5 t/u)
• De studerende på Tech (38,8 t/u), Health (38,3 t/u) og Nat (38,0 t/u) bruger over 37 timer i ugen på deres uddannelse, efterfulgt af Aarhus BSS (33,2 t/u) og Arts (31,3 t/u). 
• I perioden 2021 til 2025 er er faldet i de studerendes angivelse af tidsforbrug på uddannelsen størst på Tech (2,4 færre t/u), Nat (2,1 færre t/u), Aarhus BSS (1,9 færre t/u), Arts (1,1 færre t/u) og Health (0,4 færre t/u).

AU-studerendes tidsforbrug på lønnet og frivilligt arbejde er stabilt på i hhv. 11 t/u (gns.) og 4,5 t/u (gns.)

• 57% af de studerende på AU svarer, at har lønnet arbejde, og at de bruger i gennemsnit 11,0 timer i ugen på det. Det er på niveau med 2023 og 2021 (10,9 t/u)
• Tidsforbruget på lønnet arbejde er højest for kandidater (12,1 t/u), efterfulgt af professionsbachelorer (10,3) og bachelorer (9,1 t/u).
• De studerende på Aarhus BSS (13,5 t/u) og Arts (11,1 t/u) angiver at bruge flest timer på lønnet arbejde, efterfulgt af Tech (9,9 t/u), Health (9,3 t/u) og Nat (9,0 t/u)
• 27% af de studerende på AU svarer, at de har frivilligt arbejde, og at de bruger i gennemsnit 4,5 timer i ugen på det. Det er på niveau med 2023 (5,0 t/u) og 2021 (4,4 t/u).
• Tidsforbruget på frivilligt arbejde er højest for kandidater (4,9 t/u), efterfulgt af professionsbachelorer (4,5) og bachelorer (4,2 t/u).
• De studerende på Aarhus BSS (5,1 t/u) angiver at bruge flest timer på frivilligt arbejde, efterfulgt af Arts (4,5 t/u), Health (4,4 t/u), Tech (4,3 t/u) og Nat (4,1 t/u).

Andel AU-studerende, der generelt føler sig rigtig godt tilpas på deres uddannelse, stiger

• 85% af de studerende på AU vurderer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i at de generelt føler sig rigtig godt tilpas på deres uddannelse. Det er bedre end i 2023 (80%) og 2021 (75%).
• Vurderingen er ens på tværs af uddannelsestype: professionsbachelorer (85%), bachelorer (85%), kandidater (85%)
• Vurderingen er en smule lavere på Aarhus BSS (81%) sammenlignet med de øvrige fakulteter: Health (88%), Nat (86%), Tech (85%), Arts (85%). 
• 89% af de studerende på AU angiver, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i at hvis der er noget der er svært på uddannelsen, så prøver de igen. Spørgsmålet er ikke tidligere stillet.
• Vurderingen er ens på tværs af uddannelsestype: professionsbachelorer (89%), bachelorer (89%) og kandidater (90%)
• Vurderingen er en smule lavere på Arts (86%) sammenlignet med de øvrige fakulteter: Health (93%), Nat (90%), Tech (90%), Aarhus BSS (89%).
• 76% svarer, at de ved hvor de kan få støtte og vejledning på uddannelsen, hvis de ikke trives. Det er på niveau med resultatet i 2023 (75%).
• Andelen er ens på tværs af uddannelsestype: professionsbachelorer (76%), bachelorer (76%), kandidater (74%)
• Andelen er noget lavere på Aarhus BSS (66%) sammenlignet med de øvrige fakulteter: Health (80%), Arts (79%), Nat (79%), Tech (74%)

Ca. 1 ud af 8 AU-studerende vurderer, at de ’ofte’ eller ’altid’ er ensomme

• 12% af de studerende på AU vurderer, at de ’Ofte’ eller ’Altid’ oplever at føle sig ensomme på studiet. Det er lidt færre end i 2023 (14%), 2021 (15%).
• Lidt flere kandidater oplever ensomhed (14%), sammenlignet med bachelorer (12%) og professionsbachelorer (10%).
• Færrest oplever ’Ofte’ eller ’Altid’ ensomhed på Health (8%), Tech (9%) og Nat (12%), mens lidt flere oplever ensomhed ’Ofte’ eller ’Altid’ på Arts (13%), Aarhus BSS (16%).

Ca. 1 ud af 5 AU-studerende vurderer, at de ’ofte’ eller ’altid’ oplever stærke stress-symptomer ifm. deres studie i dagligdagen

• 20% af de studerende på AU vurderer, at de ’Ofte’ eller ’Altid’ oplever stærke stress-symptomer i forbindelse med deres studie i dagligdagen. Det er flere end i 2023 (15%) og på niveau med 2021 (19%), 2020 (21%) og 2018 (19%).
• Andelen er nogenlunde ens på tværs af uddannelsestyper: kandidater (21%), professionsbachelorer (20%) og bachelorer (19%)
• Lidt færre oplever ’Ofte’ eller ’Altid’ stress på Tech (18%), sammenlignet med de øvrige fakulteter: Arts (20%), Aarhus BSS (21%), Health (21%) og Nat (21%). 
• Blandt en række på forhånd opstillede mulige årsager angiver 69% af de studerende på AU at deres ’egne forventninger til mine præstationer på uddannelsen’ er den væsentligste årsag til, at de i de seneste uger har følt sig presset. Denne årsag til oplevet pres er topscoren på tværs af alle fakulteter efterfulgt af ’tanker om, jeg skal lave efter min uddannelse’ (51%).

Omfang

Andel AU-studerende der vurderer, at de oplever mobning, chikane og diskrimination mv. er stabil

De studerende er blevet spurgt til i ’I hvilket omfang er du inden for de sidste 12 måneder blevet udsat for følgende under din nuværende uddannelse’ efterfulgt af en foruddefineret liste med 7 udsagn omhandlende mobning, chikane og diskrimination mv.  

• 94%-100% af AU’s studerende vurderer, at de ’Aldrig’ eller ’Sjældent’ oplever mobning, chikane, diskrimination mv.

• 0%-5% af AU’s studerende vurderer, at de ’Månedligt, Ugentligt, Dagligt’ oplever mobning, chikane, diskrimination mv.

Sidstnævnte svar fordeler sig som følger:

• Blevet ignoreret eller udelukket fra studiefællesskabet: 3% månedligt (330 stud.), 1% ugentligt (163 stud.), 1% dagligt (89 stud.)
• Negativ forskelsbehandling: 2% månedligt (203 stud.), 1% ugentligt (75 stud.) og 0% dagligt (23 stud.)
• Uønsket seksuel opmærksomhed: 1% månedligt (74 stud.), 0% dagligt (20 stud.) og 0% dagligt (8 stud.)
• Fået stødende, grove eller nedladende kommentarer: 1% månedligt (130 stud.), 0% ugentligt (50 stud.) og 0% dagligt (7 stud.)
• Dit udseende eller køn er blevet kommenteret på en måde, du fandt ubehagelig eller stødende: 1% månedligt (125 stud.), 0% ugentligt (42 stud.) og 0% dagligt (8 stud.)
• Oplevet truende adfærd: 0% månedligt (19 stud.), 0% ugentligt (4 stud.) og 0% dagligt (3 stud.)
• Oplevet fysisk vold som f.eks. slag, skub eller spark: 0% månedligt (11 stud.), 0% ugentligt (3 stud.), 0% dagligt (2 stud).

Hvem

AU-studerende angiver, at det hovedsageligt er ’medstuderende’ der udsætter dem for mobning, chikane og diskrimination mv.

De studerende, der har svaret, at de er blevet udsat for mobning, chikane og diskrimination mv. inden for de seneste 12 måneder, er blevet spurgt om, hvem der udsatte dem for dette.

• For alle udsagn vedr. mobning, chikane og diskrimination mv. svarer AU-studerende, at det hovedsageligt er ’medstuderende’, der har udsat dem for dette
• For udsagnene ’oplevet truende adfærd’ og ’oplevet fysisk vold’ svarer en stor andel foruden ’medstuderende’ (hhv. 39% og 42%) også ’ønsker ikke at svare’ (hhv. 23% og 32%)
• For udsagnet ’negativ forskelsbehandling’ svarer en stor andel foruden ’medstuderende’ (48%) også at ’undervisere’ har udsat dem for dette (28%).

Hvor

AU-studerende angiver, at ’negativ forskelsbehandling’ samt ’stødende, grove eller nedladende kommentarer’ hovedsageligt finder sted på uddannelsesstedet, mens ’uønsket seksuel opmærksomhed’ og ’’Dit udseende eller køn er blevet kommenteret på en måde, du fandt ubehagelig eller stødende’ finder sted i andre studierelaterede sammenhænge. For udsagnet ’Blevet ignoreret eller udelukket fra studiefællesskabet’ svarer en stor andel begge steder

De studerende, der har svaret, at de er blevet udsat for chikane og diskrimination mv. inden for de seneste 12 måneder, er blevet spurgt om, hvor de blev udsat for dette.

Andel AU-studerende, der svarer ’På uddannelsesstedet’:

• ’Negativ forskelsbehandling’: 53%
• Blevet ignoreret eller udelukket fra studiefællesskabet: 46%
• Fået stødende, grove eller nedladende kommentarer: 44%
• ’Dit udseende eller køn er blevet kommenteret på en måde, du fandt ubehagelig eller stødende’: 39%
• Oplevet truende adfærd: 26%
• ’Uønsket seksuel opmærksomhed’: 23%
• Oplevet fysisk vold som f.eks. slag, skub eller spark: 17%

Andel AU-studerende, der svarer ’I andre studierelaterede sammenhænge’:

• ’Uønsket seksuel opmærksomhed’: 63%
• Blevet ignoreret eller udelukket fra studiefællesskabet: 56%
• ’Dit udseende eller køn er blevet kommenteret på en måde, du fandt ubehagelig eller stødende’: 51%
• Oplevet truende adfærd: 45%
• Oplevet fysisk vold som f.eks. slag, skub eller spark: 43%
• Fået stødende, grove eller nedladende kommentarer: 43%
• ’Negativ forskelsbehandling’: 42%

Andel AU-studerende, der svarer ’Ønsker ikke at svare’:

• Oplevet fysisk vold som f.eks. slag, skub eller spark: 42%
• Oplevet truende adfærd: 33%
• Fået stødende, grove eller nedladende kommentarer: 21%
• ’Uønsket seksuel opmærksomhed’: 21%
• ’Dit udseende eller køn er blevet kommenteret på en måde, du fandt ubehagelig eller stødende’: 19%
• ’Negativ forskelsbehandling’: 18%
• Blevet ignoreret eller udelukket fra studiefællesskabet: 15%

60% af de studerende på AU er tilfredse med indeklimaet, rengøringen, toiletforholdene og sikkerheden

De studerende er blevet spurgt til, om de synes at indeklimaet, rengøringen, toiletforholdene og sikkerheden på deres uddannelsesinstitution er tilfredsstillende. Det er muligt at vælge flere svar.

Tilfredshed med det hele

• 60% af de studerende på AU er tilfreds med det hele (indeklimaet, rengøringen, toiletforholdene og sikkerheden)
• De mest tilfredse er de studerende på Nat (66%) og Health (64%), efterfulgt af Arts (59%), Aarhus BSS (59%) og Tech (55%)

Utilfredshed med indeklimaet

• 35% af de studerende på AU er ikke tilfredse indeklimaet i de lokaler, hvor de oftest har undervisning (lyd, lys, luft og temperatur). Der er variationer på tværs af fakulteter, hvor de studerende på Tech er mest utilfredse med indeklimaet: Tech (42%), Arts (38%), Aarhus BSS (34%), Health (29%) og Nat (29%)

Utilfredshed med toiletforholdene

• 10% af de studerende på AU er ikke tilfredse med toiletforholdene (antal toiletter, placering, stand, rengøring etc.). Der er variationer på tværs af fakulteter, hvor de studerende på Aarhus BSS er mest utilfredse med toiletforholdene: Aarhus BSS (15%), Health (12%) og Tech (9%), Arts (8%) og Nat (7%)

Utilfredshed med rengøringen

• 3% af de studerende på AU er ikke tilfredse med rengøringen i undervisningslokalerne, grupperummene og fællesarealerne. Der er variationer på tværs af fakulteter, hvor de studerende på Aarhus BSS er mest utilfredse med rengøringen: Aarhus BSS (5%), Health (3%), Tech (3%), Arts (3%) og Nat (2%)

Utilfredshed med sikkerheden

• 1% af de studerende på AU er ikke tilfredse med sikkerheden (ødelagt inventar, udstikkende ledninger, defekte maskiner etc.). Der er ikke variation på tværs af fakulteter.

Knap fire ud af fem AU-studerende synes, at de fysiske rammer er tilfredsstillende

De studerende er blevet spurgt til, om de synes at de fysiske rammer på deres uddannelsesinstitution er tilfredsstillende (herunder pladsforhold, indretning, inventar og udsmykning).

• 78% er tilfredse med de fysiske rammer (’Ja’), mens 22% ikke tilfredse med de fysiske rammer (’Nej)
• Der er variationer på tværs af fakulteter: Nat (82%), Aarhus BSS (82%), Health (77%), Arts (75%) og Tech (75%)

De studerende der har angivet, at de ikke er tilfredse med de fysiske rammer, er blevet stillet tre yderligere spørgsmål vedr. pladsforhold, inventar og udsmykning:

• 37% er ’Helt uenig’ eller ’Uenig’ i at der er tilstrækkelig plads i undervisningslokalerne
• 38% er ’Helt uenig’ eller ’Uenig’ i at inventaret i undervisningslokalerne er tilstrækkelig og egnet til undervisningen
• 25% er ’Helt uenig’ eller ’Uenig’ i at de fysiske rammer på uddannelsesinstitutionen er indbydende og rare at opholde sig i

Dimittendernes vurdering af uddannelsens relevans er stabilt høj

• 76% af AU's dimittender svarer, at de er 'Helt enig' eller 'Enig' i, at deres uddannelse har rustet dem til deres job. Dette er på niveau med 2023 og 2021.
• Andelen, der svarer 'Helt enig' eller 'Enig', er højest på Tech, Nat og Health (hhv. 86%, 84% og 84%), mens BSS og Arts ligger lidt lavere end gennemsnittet (hhv. 75% og 66%).
• Dimittender fra professionsbachelorer er markant mere enige i, at uddannelsen har rustet dem til job (85%) end dimittender fra kandidatuddannelserne (75%).

Dimittenderne oplever fortsat overensstemmelse mellem det lærte og det jobmæssigt efterspurgte

• 67% svarer, at de er 'Helt enig' eller 'Enig' i, at der er overensstemmelse mellem det de har lært og de kompetencer der efterspørges. Niveauet på den oplevede faglige sammenhæng er stabil fra 2021 til 2025.
• Andelen, der svarer 'Helt enig' eller 'Enig' er højest blandt dimittender fra Health, Tech og Nat (hhv. 76%, 76% og 73%) og lavest blandt dimittender fra BSS og Arts (hhv. 65% og 57%).
• Dimittender fra professionsbachelorer er mere enige i, at der er overensstemmelse (77%) end dimittender fra kandidatuddannelser (66%).

Dimittender tilegner sig især stærke teoretiske kompetencer og evne til at tilegne sig viden og tænke kritisk

• Kompetencematchene er stort set uændrede fra 2021 til 2025.
• Der ses dog positive udviklinger i match mellem tilegnede og efterspurgte kompetencer for bl.a. 'evne til at arbejde projektorienteret' (fra -7% i 2021 til -1% i 2025) og 'evne til at arbejde med virkelige problemstillinger og løsninger' (fra -32% 2021 til -24% i 2025).
• Kompetencematchene er generelt større hos dimittender fra professionsbachelorer end hos dimittender fra kandidatuddannelser. Der er ligeledes forskelle fakulteterne imellem, hvor bl.a. matchene på 'evne til at formidle mundtligt' og 'evne til at samarbejde' er størst på Nat og Tech. Der ses ligeledes de største match på 'evne til at være kritisk tænkende' og 'evne til at tilegne mig ny viden' på BSS og Tech og de tilsvarende mindste match på Arts. Matchet på 'evne til at arbejde projektorienteret' er omvendt størst på Arts og mindst på BSS og Nat.

Tilegnelse af ny viden og analytiske evner er de mest anvendte kompetencer blandt AU's dimittender

• Struktureret arbejde og formidling er ligeledes stabilt blandt de mest valgte kompetencer.
• Dimittender fra Arts vælger især formidlingsevner som anvendt kompetence. Hos dimittender fra BSS er det analytiske kompetencer, mens det for dimittender fra Health er menneskelige kompetencer. På Nat og Tech er der størst andel af dimittender, der vælger tilegnelse af ny viden som anvendt kompetence.
• Professionsbachelorer vælger oftest tilegnelse af ny viden og tekniske kompetencer som anvendte kompetencer, mens dimittender fra kandidatuddannelser især vælger analytiske kompetencer og ligeledes tilegnelse af ny viden.

Deltagelsen i iværksætteri under uddannelsesforløb er lav

• 17% af AU's dimittender svarer, at de har deltaget i iværksætteri‑ eller entreprenørskabsaktiviteter under studiet.
• Deltagelsen i iværksætteri‑ eller entreprenørskabsaktiviteter er markant højere på Tech (36%) end på AU's øvrige fakulteter. Herefter følger Arts og BSS, der er relativt høje (hhv. 15% og 16%) sammenlignet med Nat og Health (hhv. 8% og 9%).
• Dimittender fra professionsbachelorer har markant højere grad deltaget i iværksætteri‑ eller entreprenørskabsaktiviteter under studiet (35%) end dimittender fra kandidatuddannelser (15%).

Kun omkring en fjerdedel oplever fokus på jobsøgning fra AU

• 27% af AU's dimittender har oplevet fokus på jobsøgning frem mod afslutningen af deres studie.
• Oplevelsen af fokus på jobsøgning er forholdsvist ens blandt dimittender fra Arts, BSS, Nat og Tech, hvor 27-30% svarer 'Helt enig' eller 'Enig'. Blandt dimittender fra Health er det 16%.
• 35% af professionsbachelorerne svarer 'Helt enig' eller 'Enig' i, at der var fokus på jobsøgning, mens det er 26% blandt dimittender fra kandidatuddannelser.

Omkring halvdelen af AU's dimittender begynder at søge job før dimission

• 49% af AU's dimittender begynder jobsøgningen, før de afslutter deres uddannelse.
• Det er især dimittender fra BSS, der begynder jobsøgning før afslutning af uddannelsen (61%).
• 23% af dimittenderne fra Health svarer, at de ikke har søgt job. Disse dimittender er ikke nødvendigvis ledige, men kan have fået job på anden vis end at søge job i traditionel forstand.

• Tidspunktet for jobsøgning er forholdsvist ens for kandidatdimittender og professionsbachelorer.

Omkring halvdelen finder deres første job via et stillingsopslag

• 48% af AU's dimittender finder deres job via et stillingsopslag, mens 17% forsatte på den arbejdsplads, de havde haft studiejob. Kun 1% bliver selvstændige.
• På tværs af fakulteter er det især gennem stillingsopslag, at dimittenderne finder deres første job (især på Arts og BSS, hhv. 53% og 54%). Dimittender fra Nat ligger højt i kategorien 'Forsatte i job på arbejdsplads fra opgave/speciale/projekt/praktik' (19%) og dimittender fra BSS ligger højt i kategorien 'Forsatte i job på arbejdsplads fra studiejob' (27%).
• Blandt kandidatdimittender er det 49%, der finder job gennem stillingsopslag, mens det hos professionsbachelorer kun er 36%.

Overvejelser om job og karriere intensiveres markant op til og efter dimission

• 35% af dimittenderne svarer i 2025, at de 'I høj grad' eller 'I meget høj grad' gjorde sig tanker om job og karriere før studiestart. Det stiger til 82% efter dimission.
• Samme udvikling går igen blandt dimittender fra alle fakulteter    og blandt både professionsbachelorer og dimittender fra kandidatuddannelser.
• Før uddannelsen er der flest, der svarer 'Helt enig' eller 'Enig' blandt dimittender fra Health, mens andel efter dimission er størst blandt dimittender fra Arts.

Ca. én ud af tre finder overgangen til arbejdsmarkedet svær

• 41% af AU's dimittender vurderer, at overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet var svær.
• Det er især Arts og Health, der oplever overgangen som svær, hvor hhv. 50 % og 52% svarer 'Helt enig' eller 'Enig'.
• Kandidatdimittender svarer i højere grad end professionsbachelorer, at overgangen var svær (hhv. 42% og 31% 'Helt enig' og 'Enig').