Temaet omhandler respondenternes vurdering af såvel det faglige- som det sociale studiemiljø samt en vurdering af de studerendes generelle tilpashed på uddannelsen.

Der er et godt fagligt miljø

• Respondenterne vurderer helt generelt, at der er en godt fagligt miljø på deres respektive uddannelser, og vurderingen er stabil over tid 2021 (89%), (2020 (90%), 2018 (91%) og 2016 (87%).

Der er et godt socialt miljø

• Færre respondenter vurderer, at de er ’Enig’ eller ’Helt enig[1]’ i, at der er et godt socialt miljø på deres respektive uddannelser ift. vurderingen af det faglige miljø 2021 (78%), (2020 (78%), 2018 (83%) og 2016 (79%))
• Andelen af respondenter, der er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i, at der er et godt socialt miljø er højest på Nat (89%) efterfulgt af Tech (81%), HE (79%), BSS (76%) og lavest på AR (74%).
• 83% af de akademiske bachelorer vurderer, at de er ’Enig’ eller ’Meget enig’ i, at der er et godt socialt miljø. Det gælder for 79% af professionsbachelorerne og 72% af kandidatrespondenterne.

Jeg føler mig generelt rigtig godt tilpas på min uddannelse

• I 2018 vurderede 82%, at de var ’Enig’ eller ’Meget enig’ i, at de generelt føler sig rigtig godt tilpas på uddannelsen. Det faldt i 2020 til 79%, og igen i 2021 hvor 75% har vurderet, at de var ’Enig’ eller ’Helt enig’ i, at de generelt føler sig rigtig godt tilpas på uddannelsen.

Såvel i AU’s tidligere undersøgelser som i Danmarks Studieundersøgelse er studerende på AU blevet spurgt, om de har oplevet at føle sig ensomme på studiet.

Har du prøvet at føle dig ensom på studiet?

• Næsten halvdelen (45%) af respondenterne har oplevet ’Nogle gange´, ’Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig ensomme på studiet, hvilket svarer til niveauet i 2020.
• Færrest respondenter blandt professionsbachelorerne (40%) har oplevet ’Nogle gange´, ’Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig ensomme på studiet, mens det samme gælder for 44% af de akademiske bachelorer og 46% af kandidatrespondenterne. 
• 48 % af de kvindelige respondenter har oplevet ’Nogle gange´, ’Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig ensomme på studiet. Det gælder for 39% af de mandlige respondenter.
• Andelen af studerende, der oplever at føle sig ensomme på studiet er steget i perioden 2014-2020. Særligt i perioden 2018 til 2020 ses en stigning. Andelen af respondenter, der svarer, at de ’Nogle gange’, Ofte’ eller ’Altid’ har oplevet at føle sig ensomme, er steget fra 40% i 2018 til 46% i 2020 – en stigning på 6 procentpoint.

Stress har været på dagsordenen de seneste år. Det gælder i alle dele af vores samfund – også i uddannelsessektoren. Det er også et tema i Danmarks Studieundersøgelse.

• 19% af respondenterne oplever ’Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig stressede i dagligdagen. De kvindelige respondenter (22%) oplever dette i højere grad end de mandlige (14%).
• Respondenterne angiver i 2021 i lighed med 2020-undersøgelsen, at egne forventninger til præstationer på uddannelsen er den væsentligste årsag til oplevet pres i undersøgelsesperioden.
• Andelen af studerende, der oplever stress i dagligdagen er stort set uforandret i de seneste 4 målinger.

Spørgsmålet om studerendes oplevelse af stress i forbindelse med eksamen er i 2021 udgået fra undersøgelsen.

Som det også var tilfælde i 2018 og i 2020, blev de studerende i 2021 bedt om at angive antal hele timer, de bruger i gennemsnittet på en typisk uge med undervisning – fordelt på en række forskellige aktiviteter (undervisning , forberedelse og praktik).

• Det gennemsnitlige tidsforbrug for de studerende på AU er angivet til at være 36,4 t/u i 2021. Det er et fald på 0,9 timer om ugen i forhold til 2020, hvor de studerende angav at bruge 37,3 t/u, og et fald på 2,3 t/u i forhold til 2018, hvor de studerende angav, at de brugte 38,7 timer på en typisk uge.
• Der er forskel i angivelse af tidsforbrug på de 5 fakulteter. De studerende på Tech angiver, at de anvender 41,2 t/u, på Nat angives 40,1 t/u, på HE angives 38,7 t/u, på BSS angives 35,1 t/u og på AR angiver de studerende, at de anvender 32,7 t/u. Der er tale om fald i de studerendes anslåede tidsforbrug på samtlige fakulteter.
• De studerende, der har lønnet arbejde anvender gennemsnitligt 10,9 t/u på dette.
• De studerende, der har frivilligt arbejde anvender gennemsnitligt 4,4 t/u på dette.

Under sexisme vises respondenternes svar på flg. spørgsmål:
I hvilket omfang er du inden for de sidste 12 måneder blevet udsat for følgende under din nuværende uddannelse:

• Dit udseende eller køn er blevet kommenteret på en måde, du fandt ubehagelig eller stødende
• Udsat for uønsket seksuel opmærksomhed (f.eks. kommentarer, uønskede fysiske berøringer eller kys)
• Blevet rørt ved, omfavnet eller kysset på en måde, du ikke ønskede

Under 2% af respondenterne angiver, at de har oplevet gentagne tilfælde af sexisme inden for det seneste år. Overordnet viser resultaterne det samme billede som ved undersøgelsen i 2020.

• 2% (199 respondenter) svarer, at de har oplevet ’dagligt, ugentligt eller månedligt,’ at deres køn er blevet kommenteret på en måde, de fandt ubehagelig eller stødende inden for de seneste 12 måneder. 8% (826 respondenter) har oplevet det, men ’sjældnere’.
• Knap 1% (88 respondenter) har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed ’dagligt, ugentligt eller månedlig’, og 4% (441 respondenter) har oplevet det men ’sjældnere’.
•  0,5% (51 respondenter) svarer, at de har oplevet at blive rørt ved, omfavnet eller kysset på en måde, de ikke ønskede ’dagligt, ugentligt eller månedligt’, og 3% (338 respondenter) svarer, at de har oplevet det – men ’sjældnere’.
• Langt de fleste har oplevet, at sexismen har fundet sted ’i andre studierelevante sammenhænge’ efterfulgt af ’på uddannelsesstedet.’

• 63% af respondenterne svarer, at det er medstuderende, der har udsat dem for kommentarer om udseende eller køn på en måde, de fandt ubehageligt eller stødende, 17% svarer underviserne, og 24% svarer andre.
• Mere end 74% af respondenterne svarer, at det er medstuderende, der har udsat dem for hhv. uønsket seksuel opmærksomhed (f.eks. kommentarer, uønskede fysiske berøringer eller kys) og/eller hhv. berøring, omfavnelse eller kys på en måde, du ikke ønskede.

Som det var tilfældet i 2020 skal det bemærkes, at det er studerende fra begge køn, der svarer, at de er blevet udsat for sexisme eller uønsket seksuel opmærksomhed. Det gælder for samtlige spørgsmål under denne overskrift. Der er dog en tendens til, at flere kvindelige respondenter oplever at have været udsat for sexisme end de mandlige respondenter.

Under forskelsbehandling vises respondenternes svar på flg. spørgsmål:
I hvilket omfang er du inden for de sidste 12 måneder blevet udsat for følgende under din nuværende uddannelse:

• Forskelsbehandlet (f.eks. på grund af seksuel orientering, religion, køn, etnicitet, handicap)

Overordnet viser resultaterne det samme billede som ved undersøgelsen i 2020.

• 3% (275 respondenter) vurderer, at de ’dagligt, ugentligt eller månedligt’ har været udsat for forskelsbehandling (f.eks. pga. seksuel orientering, religion, køn, etnicitet, handicap). 8% (802 respondenter) har oplevet, at det har fundet sted men ’sjældnere’.
• Hovedparten af de respondenter i 2021, der har oplevet stødende, grove og nedladende kommentarer og/eller forskelsbehandling’, svarer som i 2020, at det har fundet sted på ’uddannelsesstedet’ og/eller ’i ’andre studierelevante sammenhænge’. Ligesom flest svarer, at det er deres medstuderende, der har udsat dem for det. Det næst hyppigste svar er, at det er underviserne, der har udsat dem for det.