Uddannelseskvalitet har været genstand for mange drøftelser og forsøg på definitioner over de seneste år. Danmarks Studieundersøgelse indeholder et spørgsmål, hvor de studerende bliver bedt om at svare på uddannelsens samlede kvalitet.

Det bør bemærkes, at vurderingen naturligvis ikke kan stå alene, når man skal vurdere uddannelseskvaliteten. Vurderingen af udsagnet i sig selv kan nærmere ses som et udtryk for en umiddelbar overordnet tilfredshed med uddannelsen generelt.

Hovedresultater

Kvaliteten af min uddannelse er samlet set høj

• 88% af respondenterne vurderer i 2023, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i at kvaliteten af deres uddannelse samlet set er høj, hvilket i store stræk svarer til resultatet i 2016 (87%), 2018 (91%) og 2020 (90%).
• Der ses fakultetsforskelle. Respondenterne fra AR (86%), BSS (88%), HE (92%), Nat (94%) og Tech (81%) vurderer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i at kvaliteten af deres uddannelse samlet set er høj.
• Respondenterne fra AR, BSS, HE og Nat vurderer i store træk uddannelseskvaliteten som i 2020, men på Tech ses imidlertid en lavere vurdering i 2023 på 80% mod 89% i 2020.
• Der ses ikke forskel på køn ift. vurdering af uddannelseskvaliteten.
• 83% af respondenterne på professionsbachelorniveau svarer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i, at kvaliteten af deres uddannelse samlet set er høj. Det gælder for 89% af respondenterne på de akademiske bacheloruddannelser og 87% af respondenterne på kandidatuddannelserne.

Klik her for uddybende notat (PDF)

Nedenfor ses udvalgte resultater fra Danmarks Studieundersøgelse om respondenternes vurdering af såvel det faglige som det sociale studiemiljø, en vurdering af de studerendes generelle tilpashed på uddannelsen samt deres viden om, hvor de kan søge støtte og vejledning, hvis de mistrives.

Hovedresultater:

Der er et godt fagligt miljø

• Respondenterne vurderer helt generelt, at der er et godt fagligt miljø på deres respektive uddannelser, og vurderingen er stabil over tid 2023 (88%), 2021 (89%), 2020 (90%), 2018 (91%) og 2016 (87%).

Der er et godt socialt miljø

• Færre, men stadig langt hovedparten af respondenterne vurderer, at de er enige i, at der er et godt socialt miljø på deres respektive uddannelser ift. vurderingen af det faglige miljø. Det gælder for 78% i 2023, 2021 og 2020, for 83% i 2018 og for 79% i 2016.
• Andelen af respondenter, der er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i, at der er et godt socialt miljø er højest på HE (85%) efterfulgt af Nat (84%), Tech (78%), AR (76%) og lavest på BSS (73%).
• 83% af de akademiske bachelorer vurderer, at de er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i, at der er et godt socialt miljø. Det gælder for 75% af professionsbachelorerne og 72% af kandidatrespondenterne.

Jeg føler mig generelt rigtig godt tilpas på min uddannelse

• I 2023 vurderer 80%, at de enige i, at de generelt føler sig rigtig godt tilpas på uddannelsen. Det er en stigning ift. 2021, hvor 75% af respondenterne svarede, at de var enige i udsagnet.

Jeg ved, hvor jeg kan få støtte og vejledning på min uddannelse, hvis jeg ikke trives

• 75% svarer, at de ved, hvor de kan få støtte og vejledning på uddannelsen, hvis de ikke trives. Andelen er forholdsvis ens på fire af fakulteterne - Nat (79%), Tech (73%), HE (77%) og AR (79%), mens BSS skiller sig ud ved, at blot 68% angiver det samme.
• Der er forskelle mellem de danske og internationale respondenter. 76% af de danske respondenter svarer, at de ved, hvor de kan få støtte og vejledning, det gælder for blot 66% af de internationale studerende.

Klik her for uddybende notat (PDF)

Desværre er ensomhed ikke en ny problemstilling blandt studerende på de videregående uddannelser. Emnet har derfor været et fast tema i såvel AU’s tidligere Studiemiljøundersøgelse (SMU) som i Danmarks Studieundersøgelse.

Hovedresultater:

Har du prøvet at føle dig ensom på studiet?:

• 43% af respondenterne angiver, at de ’Nogle gange´, ’Ofte’ eller ’Altid’ har oplevet at føle sig ensomme på studiet. Billedet er ret ensartet for fire af fakulteterne, hvor ml. 41%-43% svarer, at de har oplevet at føle sig ensomme på studiet, men det er 47% på BSS.
• 42 % af såvel respondenter fra professionsbachelorerne som fra de akademiske bachelorer svarer, at de ’Nogle gange´, ’Ofte’ eller ’Altid’ har oplevet at føle sig ensomme på studiet. 46% af respondenterne fra kandidatuddannelserne svarer, at de ’Nogle gange´, ’Ofte’ eller ’Altid’ har oplevet at føle sig ensomme på studiet.
• 46 % af de kvindelige respondenter har oplevet ’Nogle gange´, ’Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig ensomme på studiet. Det gælder for 39% af de mandlige respondenter.
• Blandt de danske respondenter svarer 41% at de ’Nogle gange’, ’Ofte’ eller ’Altid’ føler sig ensomme, det gælder for hele 62% af de internationale respondenter.

• Ser man på udviklingen i oplevet ensomhed i perioden 2018-2023 steg andelen af studerende, der oplever ’Nogle gange’, Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig ensomme på studiet særligt i perioden fra 2018 (40%) til 2020 (46%). Stigningen i den periode kan forklares med corona-restriktioner og den stærkt reducerede mulighed for social kontakt og fysisk fremmøde på universitetet. I 2021 lød tallet på 45% og ved årets måling i 2023 på 43%.

Klik her for uddybende notat (PDF)

Stress har været på dagsordenen de seneste år. Det gælder i alle dele af vores samfund – også i uddannelsessektoren.

I Danmarks Studieundersøgelse er de studerende på AU blevet spurgt, om de har oplevet henholdsvis stærke stress-symptomer i forbindelse med dagligdagen og stærke stress-symptomer i forbindelse med eksamen.

De studerende er også blevet spurgt om, hvorvidt de i den seneste tid har følt sig presset af en række på forhånd udvalgte forhold. Det gælder både forhold, der vedrører uddannelsen og forhold uden for uddannelsen.

Hovedresultater:

• 16% af respondenterne oplever ’Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig stressede i hverdagen, hvilket er et fald ift. 2020, hvor 20% svarede det samme. De kvindelige respondenter (18%) oplever i højere grad ’Ofte og Altid’ at føle sig stressede i hverdagen end de mandlige respondenter (12%). For internationale studerende gælder det for hele 25%.
• Andelen af respondenter, der oplever stress, stiger markant i forbindelse med eksamen (38%). Også her er der betydelige forskelle mellem kønnene, idet 44% af de kvindelige respondenter mod 28% af de mandlige ’Ofte’ eller ’Altid’ oplever stærke stresssymptomer i forbindelse med eksamen.  Det gælder for 44% af de internationale studerende. Andelen af studerende, der oplever stress i forbindelse med eksamen, er stort set uforandret i de seneste 3 målinger.
• Blandt en række på forhånd opstillede mulige årsager angiver respondenterne, at deres egne forventninger til præstationer på uddannelsen er den væsentligste årsag til, at de oplever at føle sig pressede i undersøgelsesperioden.

Klik her for uddybende notat (PDF)

De studerendes tidsforbrug på uddannelserne har været omdiskuteret de seneste år. Og de studerende er i forbindelse med Danmarks Studieundersøgelse blevet bedt om at angive deres forbrug af tid på deres respektive uddannelser. Tidsforbruget har indgået i spørgeskemaet siden 2018 med samme målemetode.

Hovedresultater:

Tidsforbrug på uddannelsen

• Det gennemsnitlige tidsforbrug for AU’s studerende er angivet til at være 36,0 t/u. Det er 0,4 timer mindre end ved seneste måling i 2021 og 2,7 timer mindre end i 2018, hvor respondenterne angav, at de brugte 38,7 timer på en typisk uge i semesteret med undervisning og selvstudium (eksamensperioden er ikke medtaget). Der er forskel i det angivne tidsforbrug på de 5 fakulteter. Respondenterne på Tech angiver, at de anvender 40,5 t/u, på HE angives 39,1 t/u, på NAT angives 38,8 t/u, på BSS angives 34,3 t/u og på AR angiver respondenterne, at de anvender 33,1 t/u.
• Siden seneste måling i 2021 ses et fald i angivne t/u på Nat, BSS og Tech og en lille stigning på AR og HE.
• Set over perioden 2018 til 2023 ses generelt et fald i angivet tidsforbrug. De største fald i angivelsen af anvendte timer/ugen i perioden fra 2018-2023 ses på HE, hvor respondenterne angiver, at de bruger 3,7 færre timer om ugen, på BSS og Nat ses et fald på 3,6 t/u, på Tech et fald på 2,4 t/ugen og på Arts et fald på 1,3 t/ugen.

Tidsforbrug på lønnet og frivilligt arbejde

• 57% af respondenterne svarer, at de har lønnet arbejde og anvender gennemsnitligt 10,9 t/u på dette.
• 28% af respondenterne svarer, at de har frivilligt arbejde og anvender gennemsnitligt 4,6 t/u på dette.

Klik her for uddybende notat (PDF)

Særligt omfanget af feedback har været genstand for mange drøftelser de seneste år, og feedback har derfor også været en del af Ministeriets undersøgelser siden 2016.

I 2020 blev temaet udvidet med 4 spørgsmål, og såvel i 2020 og i 2023 har AU’s studerende haft mulighed for at svare på 5 spørgsmål vedrørende emnet. Spørgsmålene falder ind under to kategorier og omfatter dels 3 spørgsmål, der omhandler værdien af den givne feedback, dels 2 spørgsmål, der vedrører omfanget af den givne feedback.

Hovedresultater:

Værdi af feedback

• 50% af respondenterne vurderer, at de er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i, at deres undervisere giver brugbar feedback. Det svarer til niveauet i 2020. Der er dog store fakultetsforskelle. Hele 61% af respondenterne fra Nat erklærer sig ’Enig’ eller ’Helt enig’ i udsagnet, mens det gælder for blot 37% af respondenterne på HE.
• 47% af respondenterne svarer, at de er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i, at det, de ikke helt har forstået, bliver gjort tydeligere af den feedback, de får. Igen ses der store forskelle fakulteterne imellem. Mens AR, BSS og Tech placerer sig forholdsvis tæt omkring AU-gennemsnittet, så vurderer 61% af respondenterne fra Nat og kun 34% fra HE, at de er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i udsagnet.
• På spørgsmålet om, hvorvidt den feedback, de studerende får, hjælper dem til at arbejde videre med det, de skal lære, svarer 64%, at det er de ’Enig’ eller ’Helt enig’ i. Også her er der store fakultetsforskelle.  Flest på Nat (76%), og færrest på HE (53%) angiver, at den feedback de får, hjælper dem til at arbejde videre med det, de skal lære.

Omfang af feedback:

• 38% af respondenterne vurderer, at de er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i at de løbende får feedback på det, de laver på uddannelsen. Det gælder for knap hver fjerde respondent fra HE (24%) og for knap en tredjedel af respondenterne fra BSS (31%). 42% af respondenterne fra AR er enige i, at de får løbende feedback. Det gælder for knap halvdelen af respondenterne fra Tech (49%), og for 59 % af respondenterne på Nat.
• Samlet set svarer 41%, at de er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i, at de får nok feedback på uddannelsen. Det er lidt mindre end i 2020, hvor 46 % svarede, at de fik tilstrækkeligt feedback. Også her ses store forskelle fakulteterne imellem. 28% af respondenterne fra HE vurderer, at de får feedback nok på det, de laver på uddannelsen – 62% af respondenterne på Nat svarer det samme.

Klik her for uddybende notat (PDF)

Aarhus Universitet har gennem flere år undersøgt temaerne diskrimination, mobning og chikane (herunder sexchikane).

Herunder vises hovedresultaterne for en række af spørgsmålene inden for hver enkelt tema.

Hovedresultater

• Der ses ikke umiddelbart store forskelle ift. resultaterne fra undersøgelsen i 2020 på overordnet niveau. Det er ikke muligt at lave en direkte sammenligning af resultater fra de to undersøgelser, da der i spørgeskemaet fra 2023 er føjet en svarkategori til samtlige spørgsmål. Det drejer sig om svarkategorien ’ønsker ikke at svare’, hvilket en vis andel respondenter benytter sig af.

Diskrimination, vold og trusler

• 2% (171 respondenter) vurderer, at de har oplevet ’dagligt, ugentligt eller månedligt’ at få stødende, grove eller nedladende kommentarer ifm. deres nuværende uddannelse inden for de seneste 12 måneder, 8% har oplevet det, men sjældnere, og 91% svarer, at de ’aldrig’ har oplevet det.
• 3% (334 respondenter) svarer, at de ’dagligt, ugentligt eller månedligt’ har oplevet at blive forskelsbehandlet (f.eks. pga. seksuel orientering, religion, køn, etnicitet, handicap) inden for de seneste 12 måneder, 9% har oplevet det, men sjældnere, og 88% af respondenterne svarer, at de ’aldrig’ har oplevet det. Der ses en forskel på svarfordelingen blandt de danske og de internationale studerende. Hvor 89% af de danske respondenter svarer, at de ’aldrig’ har oplevet at blive forskelsbehandlet (f.eks. pga. seksuel orientering, religion, køn, etnicitet, handicap), gælder det for 78% af de internationale respondenter.
• 143 respondenter har svaret, at de har været udsat for trusler om vold eller har oplevet truende adfærd (ugentligt, dagligt, månedligt eller sjældnere), og 86 respondenter har svaret, at de er blevet slået, skubbet eller sparket etc. (ugentligt, dagligt, månedligt eller sjældnere).
• Hovedparten af de respondenter, der har oplevet stødende, grove og nedladende kommentarer og/eller forskelsbehandling’, svarer, at det har fundet sted på ’uddannelsesstedet’ og/eller ’i ’andre studierelevante sammenhænge’. Flest svarer, at det er deres medstuderende, der har udsat dem for det. Det næsthyppigste svar er, at det er underviserne, der har udsat dem for det.
• Hovedparten af respondenterne, der har oplevet at blive udsat for trusler om vold og truende adfærd og/eller slået, skubbet eller sparket, svarer, at det er sket ’i andre studierelevante sammenhænge’, og de svarer, at det primært er medstuderende eller andre, der har udsat dem for det.

Sexisme og chikane

• Knap 2% (196 respondenter) svarer, at de har oplevet ’dagligt, ugentligt eller månedligt,’ at deres køn er blevet kommenteret på en måde, de fandt ubehagelig eller stødende inden for de seneste 12 måneder. 8% har oplevet det, men ’sjældnere’, og 90% svarer, at de aldrig har oplevet dette.
• 1,1% (121 respondenter) har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed ’dagligt, ugentligt eller månedlig’, 5% har oplevet det men ’sjældnere’, og 94% svarer, at de aldrig har været udsat for dette.
• 0,6% (65 respondenter) svarer, at de har oplevet at blive rørt ved, omfavnet eller kysset på en måde, de ikke ønskede ’dagligt, ugentligt eller månedligt’, og 4% svarer, at de har oplevet det men ’sjældnere’, og 95% svarer, at de aldrig har oplevet dette.
• Langt de fleste har oplevet, at sexismen har fundet sted ’i andre studierelevante sammenhænge’ efterfulgt af ’på uddannelsesstedet.’
• 66% af respondenterne, der har været udsat for kommentarer om udseende eller køn på en måde, de fandt ubehagelig, svarer, at det er medstuderende, der har udsat dem for det, 18% svarer andre, og 16% svarer undervisere.
• Mere end 72% af dem, der har været udsat for hhv. uønsket seksuel opmærksomhed (f.eks. kommentarer, uønskede fysiske berøringer eller kys) og/eller hhv. berøring, omfavnelse eller kys på en måde, du ikke ønskede, svarer, at det er medstuderende, der har udsat dem for det - 19% svarer ’andre’.

Klik her for uddybende notat (PDF)