Tidligere undersøgelser af studiemiljøet

Her kan du se resultaterne af de tidligere undersøgelser af studiemiljøet på Aarhus Universitet (fra 2020 Danmarks Studieundersøgelse).

Resultater fra Danmarks Studieundersøgelse

Resultater 2023

Danmarks Studieundersøgelse blev udsendt til 31.578 fuldtidsstuderende på Aarhus Universitet, og 10.800 har responderet på undersøgelsen, hvilket giver en overordnet svarprocent på 34,2%.

Kvalitet

Uddannelseskvalitet har været genstand for mange drøftelser og forsøg på definitioner over de seneste år. Danmarks Studieundersøgelse indeholder et spørgsmål, hvor de studerende bliver bedt om at svare på uddannelsens samlede kvalitet.

Det bør bemærkes, at vurderingen naturligvis ikke kan stå alene, når man skal vurdere uddannelseskvaliteten. Vurderingen af udsagnet i sig selv kan nærmere ses som et udtryk for en umiddelbar overordnet tilfredshed med uddannelsen generelt.

Hovedresultater

Kvaliteten af min uddannelse er samlet set høj

  • 88% af respondenterne vurderer i 2023, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i at kvaliteten af deres uddannelse samlet set er høj, hvilket i store stræk svarer til resultatet i 2016 (87%), 2018 (91%) og 2020 (90%).
  • Der ses fakultetsforskelle. Respondenterne fra AR (86%), BSS (88%), HE (92%), Nat (94%) og Tech (81%) vurderer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i at kvaliteten af deres uddannelse samlet set er høj.
  • Respondenterne fra AR, BSS, HE og Nat vurderer i store træk uddannelseskvaliteten som i 2020, men på Tech ses imidlertid en lavere vurdering i 2023 på 80% mod 89% i 2020.
  • Der ses ikke forskel på køn ift. vurdering af uddannelseskvaliteten.
  • 83% af respondenterne på professionsbachelorniveau svarer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i, at kvaliteten af deres uddannelse samlet set er høj. Det gælder for 89% af respondenterne på de akademiske bacheloruddannelser og 87% af respondenterne på kandidatuddannelserne.

Klik her for uddybende notat (PDF)

Studiemiljø, tilpashed og støtte

Nedenfor ses udvalgte resultater fra Danmarks Studieundersøgelse om respondenternes vurdering af såvel det faglige som det sociale studiemiljø, en vurdering af de studerendes generelle tilpashed på uddannelsen samt deres viden om, hvor de kan søge støtte og vejledning, hvis de mistrives.

Hovedresultater:

Der er et godt fagligt miljø

  • Respondenterne vurderer helt generelt, at der er et godt fagligt miljø på deres respektive uddannelser, og vurderingen er stabil over tid 2023 (88%), 2021 (89%), 2020 (90%), 2018 (91%) og 2016 (87%).

Der er et godt socialt miljø

  • Færre, men stadig langt hovedparten af respondenterne vurderer, at de er enige i, at der er et godt socialt miljø på deres respektive uddannelser ift. vurderingen af det faglige miljø. Det gælder for 78% i 2023, 2021 og 2020, for 83% i 2018 og for 79% i 2016.
  • Andelen af respondenter, der er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i, at der er et godt socialt miljø er højest på HE (85%) efterfulgt af Nat (84%), Tech (78%), AR (76%) og lavest på BSS (73%).
  • 83% af de akademiske bachelorer vurderer, at de er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i, at der er et godt socialt miljø. Det gælder for 75% af professionsbachelorerne og 72% af kandidatrespondenterne.

Jeg føler mig generelt rigtig godt tilpas på min uddannelse

  • I 2023 vurderer 80%, at de enige i, at de generelt føler sig rigtig godt tilpas på uddannelsen. Det er en stigning ift. 2021, hvor 75% af respondenterne svarede, at de var enige i udsagnet.

Jeg ved, hvor jeg kan få støtte og vejledning på min uddannelse, hvis jeg ikke trives

  • 75% svarer, at de ved, hvor de kan få støtte og vejledning på uddannelsen, hvis de ikke trives. Andelen er forholdsvis ens på fire af fakulteterne - Nat (79%), Tech (73%), HE (77%) og AR (79%), mens BSS skiller sig ud ved, at blot 68% angiver det samme.
  • Der er forskelle mellem de danske og internationale respondenter. 76% af de danske respondenter svarer, at de ved, hvor de kan få støtte og vejledning, det gælder for blot 66% af de internationale studerende.

Klik her for uddybende notat (PDF)

Ensomhed

Desværre er ensomhed ikke en ny problemstilling blandt studerende på de videregående uddannelser. Emnet har derfor været et fast tema i såvel AU’s tidligere Studiemiljøundersøgelse (SMU) som i Danmarks Studieundersøgelse.

Hovedresultater:

Har du prøvet at føle dig ensom på studiet?:

  • 43% af respondenterne angiver, at de ’Nogle gange´, ’Ofte’ eller ’Altid’ har oplevet at føle sig ensomme på studiet. Billedet er ret ensartet for fire af fakulteterne, hvor ml. 41%-43% svarer, at de har oplevet at føle sig ensomme på studiet, men det er 47% på BSS.
  • 42 % af såvel respondenter fra professionsbachelorerne som fra de akademiske bachelorer svarer, at de ’Nogle gange´, ’Ofte’ eller ’Altid’ har oplevet at føle sig ensomme på studiet. 46% af respondenterne fra kandidatuddannelserne svarer, at de ’Nogle gange´, ’Ofte’ eller ’Altid’ har oplevet at føle sig ensomme på studiet.
  • 46 % af de kvindelige respondenter har oplevet ’Nogle gange´, ’Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig ensomme på studiet. Det gælder for 39% af de mandlige respondenter.
  • Blandt de danske respondenter svarer 41% at de ’Nogle gange’, ’Ofte’ eller ’Altid’ føler sig ensomme, det gælder for hele 62% af de internationale respondenter.
  • Ser man på udviklingen i oplevet ensomhed i perioden 2018-2023 steg andelen af studerende, der oplever ’Nogle gange’, Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig ensomme på studiet særligt i perioden fra 2018 (40%) til 2020 (46%). Stigningen i den periode kan forklares med corona-restriktioner og den stærkt reducerede mulighed for social kontakt og fysisk fremmøde på universitetet. I 2021 lød tallet på 45% og ved årets måling i 2023 på 43%.

Klik her for uddybende notat (PDF)

Stress

Stress har været på dagsordenen de seneste år. Det gælder i alle dele af vores samfund – også i uddannelsessektoren.

I Danmarks Studieundersøgelse er de studerende på AU blevet spurgt, om de har oplevet henholdsvis stærke stress-symptomer i forbindelse med dagligdagen og stærke stress-symptomer i forbindelse med eksamen.

De studerende er også blevet spurgt om, hvorvidt de i den seneste tid har følt sig presset af en række på forhånd udvalgte forhold. Det gælder både forhold, der vedrører uddannelsen og forhold uden for uddannelsen.

Hovedresultater:

  • 16% af respondenterne oplever ’Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig stressede i hverdagen, hvilket er et fald ift. 2020, hvor 20% svarede det samme. De kvindelige respondenter (18%) oplever i højere grad ’Ofte og Altid’ at føle sig stressede i hverdagen end de mandlige respondenter (12%). For internationale studerende gælder det for hele 25%.
  • Andelen af respondenter, der oplever stress, stiger markant i forbindelse med eksamen (38%). Også her er der betydelige forskelle mellem kønnene, idet 44% af de kvindelige respondenter mod 28% af de mandlige ’Ofte’ eller ’Altid’ oplever stærke stresssymptomer i forbindelse med eksamen.  Det gælder for 44% af de internationale studerende. Andelen af studerende, der oplever stress i forbindelse med eksamen, er stort set uforandret i de seneste 3 målinger.
  • Blandt en række på forhånd opstillede mulige årsager angiver respondenterne, at deres egne forventninger til præstationer på uddannelsen er den væsentligste årsag til, at de oplever at føle sig pressede i undersøgelsesperioden.

Klik her for uddybende notat (PDF)

Tidsforbrug

De studerendes tidsforbrug på uddannelserne har været omdiskuteret de seneste år. Og de studerende er i forbindelse med Danmarks Studieundersøgelse blevet bedt om at angive deres forbrug af tid på deres respektive uddannelser. Tidsforbruget har indgået i spørgeskemaet siden 2018 med samme målemetode.

Hovedresultater:

Tidsforbrug på uddannelsen

  • Det gennemsnitlige tidsforbrug for AU’s studerende er angivet til at være 36,0 t/u. Det er 0,4 timer mindre end ved seneste måling i 2021 og 2,7 timer mindre end i 2018, hvor respondenterne angav, at de brugte 38,7 timer på en typisk uge i semesteret med undervisning og selvstudium (eksamensperioden er ikke medtaget). Der er forskel i det angivne tidsforbrug på de 5 fakulteter. Respondenterne på Tech angiver, at de anvender 40,5 t/u, på HE angives 39,1 t/u, på NAT angives 38,8 t/u, på BSS angives 34,3 t/u og på AR angiver respondenterne, at de anvender 33,1 t/u.
  • Siden seneste måling i 2021 ses et fald i angivne t/u på Nat, BSS og Tech og en lille stigning på AR og HE.
  • Set over perioden 2018 til 2023 ses generelt et fald i angivet tidsforbrug. De største fald i angivelsen af anvendte timer/ugen i perioden fra 2018-2023 ses på HE, hvor respondenterne angiver, at de bruger 3,7 færre timer om ugen, på BSS og Nat ses et fald på 3,6 t/u, på Tech et fald på 2,4 t/ugen og på Arts et fald på 1,3 t/ugen.

Tidsforbrug på lønnet og frivilligt arbejde

  • 57% af respondenterne svarer, at de har lønnet arbejde og anvender gennemsnitligt 10,9 t/u på dette.
  • 28% af respondenterne svarer, at de har frivilligt arbejde og anvender gennemsnitligt 4,6 t/u på dette.

Klik her for uddybende notat (PDF)

Feedback

Særligt omfanget af feedback har været genstand for mange drøftelser de seneste år, og feedback har derfor også været en del af Ministeriets undersøgelser siden 2016.

I 2020 blev temaet udvidet med 4 spørgsmål, og såvel i 2020 og i 2023 har AU’s studerende haft mulighed for at svare på 5 spørgsmål vedrørende emnet. Spørgsmålene falder ind under to kategorier og omfatter dels 3 spørgsmål, der omhandler værdien af den givne feedback, dels 2 spørgsmål, der vedrører omfanget af den givne feedback.

Hovedresultater:

Værdi af feedback

  • 50% af respondenterne vurderer, at de er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i, at deres undervisere giver brugbar feedback. Det svarer til niveauet i 2020. Der er dog store fakultetsforskelle. Hele 61% af respondenterne fra Nat erklærer sig ’Enig’ eller ’Helt enig’ i udsagnet, mens det gælder for blot 37% af respondenterne på HE.
  • 47% af respondenterne svarer, at de er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i, at det, de ikke helt har forstået, bliver gjort tydeligere af den feedback, de får. Igen ses der store forskelle fakulteterne imellem. Mens AR, BSS og Tech placerer sig forholdsvis tæt omkring AU-gennemsnittet, så vurderer 61% af respondenterne fra Nat og kun 34% fra HE, at de er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i udsagnet.
  • På spørgsmålet om, hvorvidt den feedback, de studerende får, hjælper dem til at arbejde videre med det, de skal lære, svarer 64%, at det er de ’Enig’ eller ’Helt enig’ i. Også her er der store fakultetsforskelle.  Flest på Nat (76%), og færrest på HE (53%) angiver, at den feedback de får, hjælper dem til at arbejde videre med det, de skal lære.

Omfang af feedback:

  • 38% af respondenterne vurderer, at de er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i at de løbende får feedback på det, de laver på uddannelsen. Det gælder for knap hver fjerde respondent fra HE (24%) og for knap en tredjedel af respondenterne fra BSS (31%). 42% af respondenterne fra AR er enige i, at de får løbende feedback. Det gælder for knap halvdelen af respondenterne fra Tech (49%), og for 59 % af respondenterne på Nat.
  • Samlet set svarer 41%, at de er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i, at de får nok feedback på uddannelsen. Det er lidt mindre end i 2020, hvor 46 % svarede, at de fik tilstrækkeligt feedback. Også her ses store forskelle fakulteterne imellem. 28% af respondenterne fra HE vurderer, at de får feedback nok på det, de laver på uddannelsen – 62% af respondenterne på Nat svarer det samme.

Klik her for uddybende notat (PDF)

Diskrimination, sexisme og chikane

Aarhus Universitet har gennem flere år undersøgt temaerne diskrimination, mobning og chikane (herunder sexchikane).

Herunder vises hovedresultaterne for en række af spørgsmålene inden for hver enkelt tema.

Hovedresultater

  • Der ses ikke umiddelbart store forskelle ift. resultaterne fra undersøgelsen i 2020 på overordnet niveau. Det er ikke muligt at lave en direkte sammenligning af resultater fra de to undersøgelser, da der i spørgeskemaet fra 2023 er føjet en svarkategori til samtlige spørgsmål. Det drejer sig om svarkategorien ’ønsker ikke at svare’, hvilket en vis andel respondenter benytter sig af.

Diskrimination, vold og trusler

  • 2% (171 respondenter) vurderer, at de har oplevet ’dagligt, ugentligt eller månedligt’ at få stødende, grove eller nedladende kommentarer ifm. deres nuværende uddannelse inden for de seneste 12 måneder, 8% har oplevet det, men sjældnere, og 91% svarer, at de ’aldrig’ har oplevet det.
  • 3% (334 respondenter) svarer, at de ’dagligt, ugentligt eller månedligt’ har oplevet at blive forskelsbehandlet (f.eks. pga. seksuel orientering, religion, køn, etnicitet, handicap) inden for de seneste 12 måneder, 9% har oplevet det, men sjældnere, og 88% af respondenterne svarer, at de ’aldrig’ har oplevet det. Der ses en forskel på svarfordelingen blandt de danske og de internationale studerende. Hvor 89% af de danske respondenter svarer, at de ’aldrig’ har oplevet at blive forskelsbehandlet (f.eks. pga. seksuel orientering, religion, køn, etnicitet, handicap), gælder det for 78% af de internationale respondenter.
  • 143 respondenter har svaret, at de har været udsat for trusler om vold eller har oplevet truende adfærd (ugentligt, dagligt, månedligt eller sjældnere), og 86 respondenter har svaret, at de er blevet slået, skubbet eller sparket etc. (ugentligt, dagligt, månedligt eller sjældnere).
  • Hovedparten af de respondenter, der har oplevet stødende, grove og nedladende kommentarer og/eller forskelsbehandling’, svarer, at det har fundet sted på ’uddannelsesstedet’ og/eller ’i ’andre studierelevante sammenhænge’. Flest svarer, at det er deres medstuderende, der har udsat dem for det. Det næsthyppigste svar er, at det er underviserne, der har udsat dem for det.
  • Hovedparten af respondenterne, der har oplevet at blive udsat for trusler om vold og truende adfærd og/eller slået, skubbet eller sparket, svarer, at det er sket ’i andre studierelevante sammenhænge’, og de svarer, at det primært er medstuderende eller andre, der har udsat dem for det.

Sexisme og chikane

  • Knap 2% (196 respondenter) svarer, at de har oplevet ’dagligt, ugentligt eller månedligt,’ at deres køn er blevet kommenteret på en måde, de fandt ubehagelig eller stødende inden for de seneste 12 måneder. 8% har oplevet det, men ’sjældnere’, og 90% svarer, at de aldrig har oplevet dette.
  • 1,1% (121 respondenter) har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed ’dagligt, ugentligt eller månedlig’, 5% har oplevet det men ’sjældnere’, og 94% svarer, at de aldrig har været udsat for dette.
  • 0,6% (65 respondenter) svarer, at de har oplevet at blive rørt ved, omfavnet eller kysset på en måde, de ikke ønskede ’dagligt, ugentligt eller månedligt’, og 4% svarer, at de har oplevet det men ’sjældnere’, og 95% svarer, at de aldrig har oplevet dette.
  • Langt de fleste har oplevet, at sexismen har fundet sted ’i andre studierelevante sammenhænge’ efterfulgt af ’på uddannelsesstedet.’
  • 66% af respondenterne, der har været udsat for kommentarer om udseende eller køn på en måde, de fandt ubehagelig, svarer, at det er medstuderende, der har udsat dem for det, 18% svarer andre, og 16% svarer undervisere.
  • Mere end 72% af dem, der har været udsat for hhv. uønsket seksuel opmærksomhed (f.eks. kommentarer, uønskede fysiske berøringer eller kys) og/eller hhv. berøring, omfavnelse eller kys på en måde, du ikke ønskede, svarer, at det er medstuderende, der har udsat dem for det - 19% svarer ’andre’.

Klik her for uddybende notat (PDF)

Resultater 2021

9.926 AU-studerende besvarede undersøgelsen, hvilket svarer til 30,4 procent af de adspurgte.

Studiemiljø og tilpashed på uddannelsen

Temaet omhandler respondenternes vurdering af såvel det faglige- som det sociale studiemiljø samt en vurdering af de studerendes generelle tilpashed på uddannelsen.

Der er et godt fagligt miljø

  • Respondenterne vurderer helt generelt, at der er en godt fagligt miljø på deres respektive uddannelser, og vurderingen er stabil over tid 2021 (89%), (2020 (90%), 2018 (91%) og 2016 (87%).

Der er et godt socialt miljø

  • Færre respondenter vurderer, at de er ’Enig’ eller ’Helt enig[1]’ i, at der er et godt socialt miljø på deres respektive uddannelser ift. vurderingen af det faglige miljø 2021 (78%), (2020 (78%), 2018 (83%) og 2016 (79%))
  • Andelen af respondenter, der er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i, at der er et godt socialt miljø er højest på Nat (89%) efterfulgt af Tech (81%), HE (79%), BSS (76%) og lavest på AR (74%).
  • 83% af de akademiske bachelorer vurderer, at de er ’Enig’ eller ’Meget enig’ i, at der er et godt socialt miljø. Det gælder for 79% af professionsbachelorerne og 72% af kandidatrespondenterne.

Jeg føler mig generelt rigtig godt tilpas på min uddannelse

  • I 2018 vurderede 82%, at de var ’Enig’ eller ’Meget enig’ i, at de generelt føler sig rigtig godt tilpas på uddannelsen. Det faldt i 2020 til 79%, og igen i 2021 hvor 75% har vurderet, at de var ’Enig’ eller ’Helt enig’ i, at de generelt føler sig rigtig godt tilpas på uddannelsen.

[1] Af harmoniseringsårsager ift. til den samlede undersøgelser er der ændret i ydersvarkategorier på enkelte spørgsmål i uddannelseszoom fra hhv. meget enig, hhv. meget uenig til hhv. helt enig, hhv.  helt uenig. På trods af dette sammenlignes data her årene imellem, når der ses på udviklingen.

Ensomhed

Såvel i AU’s tidligere undersøgelser som i Danmarks Studieundersøgelse er studerende på AU blevet spurgt, om de har oplevet at føle sig ensomme på studiet.

Har du prøvet at føle dig ensom på studiet?

  • Næsten halvdelen (45%) af respondenterne har oplevet ’Nogle gange´, ’Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig ensomme på studiet, hvilket svarer til niveauet i 2020.
  • Færrest respondenter blandt professionsbachelorerne (40%) har oplevet ’Nogle gange´, ’Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig ensomme på studiet, mens det samme gælder for 44% af de akademiske bachelorer og 46% af kandidatrespondenterne. 
  • 48 % af de kvindelige respondenter har oplevet ’Nogle gange´, ’Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig ensomme på studiet. Det gælder for 39% af de mandlige respondenter.
  • Andelen af studerende, der oplever at føle sig ensomme på studiet er steget i perioden 2014-2020. Særligt i perioden 2018 til 2020 ses en stigning. Andelen af respondenter, der svarer, at de ’Nogle gange’, Ofte’ eller ’Altid’ har oplevet at føle sig ensomme, er steget fra 40% i 2018 til 46% i 2020 – en stigning på 6 procentpoint.

Stress

Stress har været på dagsordenen de seneste år. Det gælder i alle dele af vores samfund – også i uddannelsessektoren. Det er også et tema i Danmarks Studieundersøgelse.

  • 19% af respondenterne oplever ’Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig stressede i dagligdagen. De kvindelige respondenter (22%) oplever dette i højere grad end de mandlige (14%).
  • Respondenterne angiver i 2021 i lighed med 2020-undersøgelsen, at egne forventninger til præstationer på uddannelsen er den væsentligste årsag til oplevet pres i undersøgelsesperioden.
  • Andelen af studerende, der oplever stress i dagligdagen er stort set uforandret i de seneste 4 målinger.

Spørgsmålet om studerendes oplevelse af stress i forbindelse med eksamen er i 2021 udgået fra undersøgelsen.

Tidsforbrug

Som det også var tilfælde i 2018 og i 2020, blev de studerende i 2021 bedt om at angive antal hele timer, de bruger i gennemsnittet på en typisk uge med undervisning – fordelt på en række forskellige aktiviteter (undervisning , forberedelse og praktik).

  • Det gennemsnitlige tidsforbrug for de studerende på AU er angivet til at være 36,4 t/u i 2021. Det er et fald på 0,9 timer om ugen i forhold til 2020, hvor de studerende angav at bruge 37,3 t/u, og et fald på 2,3 t/u i forhold til 2018, hvor de studerende angav, at de brugte 38,7 timer på en typisk uge.
  • Der er forskel i angivelse af tidsforbrug på de 5 fakulteter. De studerende på Tech angiver, at de anvender 41,2 t/u, på Nat angives 40,1 t/u, på HE angives 38,7 t/u, på BSS angives 35,1 t/u og på AR angiver de studerende, at de anvender 32,7 t/u. Der er tale om fald i de studerendes anslåede tidsforbrug på samtlige fakulteter.
  • De studerende, der har lønnet arbejde anvender gennemsnitligt 10,9 t/u på dette.
  • De studerende, der har frivilligt arbejde anvender gennemsnitligt 4,4 t/u på dette.

Sexisme og forskelsbehandling

Under sexisme vises respondenternes svar på flg. spørgsmål:
I hvilket omfang er du inden for de sidste 12 måneder blevet udsat for følgende under din nuværende uddannelse:

  • Dit udseende eller køn er blevet kommenteret på en måde, du fandt ubehagelig eller stødende
  • Udsat for uønsket seksuel opmærksomhed (f.eks. kommentarer, uønskede fysiske berøringer eller kys)
  • Blevet rørt ved, omfavnet eller kysset på en måde, du ikke ønskede

Under 2% af respondenterne angiver, at de har oplevet gentagne tilfælde af sexisme inden for det seneste år. Overordnet viser resultaterne det samme billede som ved undersøgelsen i 2020.

  • 2% (199 respondenter) svarer, at de har oplevet ’dagligt, ugentligt eller månedligt,’ at deres køn er blevet kommenteret på en måde, de fandt ubehagelig eller stødende inden for de seneste 12 måneder. 8% (826 respondenter) har oplevet det, men ’sjældnere’.
  • Knap 1% (88 respondenter) har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed ’dagligt, ugentligt eller månedlig’, og 4% (441 respondenter) har oplevet det men ’sjældnere’.
  •  0,5% (51 respondenter) svarer, at de har oplevet at blive rørt ved, omfavnet eller kysset på en måde, de ikke ønskede ’dagligt, ugentligt eller månedligt’, og 3% (338 respondenter) svarer, at de har oplevet det – men ’sjældnere’.
  • Langt de fleste har oplevet, at sexismen har fundet sted ’i andre studierelevante sammenhænge’ efterfulgt af ’på uddannelsesstedet.’
  • 63% af respondenterne svarer, at det er medstuderende, der har udsat dem for kommentarer om udseende eller køn på en måde, de fandt ubehageligt eller stødende, 17% svarer underviserne, og 24% svarer andre.
  • Mere end 74% af respondenterne svarer, at det er medstuderende, der har udsat dem for hhv. uønsket seksuel opmærksomhed (f.eks. kommentarer, uønskede fysiske berøringer eller kys) og/eller hhv. berøring, omfavnelse eller kys på en måde, du ikke ønskede.

Som det var tilfældet i 2020 skal det bemærkes, at det er studerende fra begge køn, der svarer, at de er blevet udsat for sexisme eller uønsket seksuel opmærksomhed. Det gælder for samtlige spørgsmål under denne overskrift. Der er dog en tendens til, at flere kvindelige respondenter oplever at have været udsat for sexisme end de mandlige respondenter.

Under forskelsbehandling vises respondenternes svar på flg. spørgsmål:
I hvilket omfang er du inden for de sidste 12 måneder blevet udsat for følgende under din nuværende uddannelse:

  • Forskelsbehandlet (f.eks. på grund af seksuel orientering, religion, køn, etnicitet, handicap)

Overordnet viser resultaterne det samme billede som ved undersøgelsen i 2020.

  • 3% (275 respondenter) vurderer, at de ’dagligt, ugentligt eller månedligt’ har været udsat for forskelsbehandling (f.eks. pga. seksuel orientering, religion, køn, etnicitet, handicap). 8% (802 respondenter) har oplevet, at det har fundet sted men ’sjældnere’.
  • Hovedparten af de respondenter i 2021, der har oplevet stødende, grove og nedladende kommentarer og/eller forskelsbehandling’, svarer som i 2020, at det har fundet sted på ’uddannelsesstedet’ og/eller ’i ’andre studierelevante sammenhænge’. Ligesom flest svarer, at det er deres medstuderende, der har udsat dem for det. Det næst hyppigste svar er, at det er underviserne, der har udsat dem for det.

Resultater 2020

Resultaterne af Danmarks Studieundersøgelse 2020 danner bl.a. grundlag for universitetets undervisningsmiljøvurdering, der gennemføres hvert 3. år.

Spørgeskemaet blev i 2020 udsendt til 33.381 fuldtidsstuderende på Aarhus Universitet. 11.133 studerende besvarede undersøgelsen, hvilket giver en overordnet svarprocent på 33,4%

Undersøgelsesresultaterne kan i 2020 være påvirket af corona-restriktioner og periodevis nedlukning af AU. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført fra 20. oktober til 15. december 2020. I dette tidsrum var universitetet underlagt en række corona-restriktioner af betydning for undervisningen, men var ikke lukket fysisk ned.

I forlængelse af forårets nedlukning gennemførte universitetet i forsommeren 2020 en undersøgelse af omlægningen til online undervisning og eksamen. Formålet med undersøgelsen var at drage læring af disse erfaringer for at styrke AU’s fremadrettede tilgang til digitaliseret undervisning og eksamen. Rapport og hovedkonklusioner kan findes: https://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/hvad-laerte-vi-af-foraarets-corona-undervisning.

Uddannelsernes kvalitet

Uddannelseskvalitet har været genstand for mange drøftelser og forsøg på definitioner over de seneste år. Ministeriets studenterundersøgelse indeholder et spørgsmål, hvor de studerende bliver bedt om at svare på uddannelsens samlede kvalitet. Det bør bemærkes at vurderingen naturligvis ikke kan stå alene, når uddannelseskvalitet skal vurderes. Vurderingen af udsagnet i sig selv kan nærmere ses som et udtryk for en umiddelbar overordnet tilfredshed med uddannelsen generelt.

Hovedresultater:

Kvaliteten af min uddannelse er samlet set høj:

  • Såvel i 2016, 2018 og 2020 har de studerende vurderet, at kvaliteten af deres uddannelse samlet set er høj. 90% af respondenterne vurderer i 2020, at de er ’Meget enig’ eller ’Enig’ i at kvaliteten af deres uddannelse samlet set er høj, hvilket i store stræk svarer til resultatet i 2016 (87%) og 2018 (91%).
  • Der ses mindre fakultetsforskelle. Respondenterne fra AR (87%), BSS (89%), HE (92%), Nat (95%) og Tech (89%) vurderer, at de er ’Meget enig’ eller ’Enig’ i at kvaliteten af deres uddannelse samlet set er høj.
  • Der ses ikke forskelle mellem uddannelsesniveauer og køn.

Click here for an in-depth note

Studiemiljø - tilpashed og støtte

Nedenfor vises udvalgte resultater fra studenterundersøgelsen fra efteråret 2020, der omhandler respondenternes vurdering af såvel det faglige- som det sociale studiemiljø, en vurdering af de studerendes generelle tilpashed på uddannelsen samt deres viden om, hvor de kan søge støtte og vejledning, hvis de mistrives.

Hovedresultater:

Der er et godt fagligt miljø

  • Respondenterne vurderer helt generelt, at der er et godt fagligt miljø på deres respektive uddannelser, og vurderingen er stabil over tid 2020 (90%), 2018 (91%) og 2016 (87%).

Der er et godt socialt miljø

  • Færre respondenter vurderer, at de er ’Enig’ eller ’Meget enig’ i, at der er et godt socialt miljø (2020 (78%), 2018 (83%) og 2016 (79%)) på deres respektive uddannelser ift. vurderingen af det faglige miljø.
  • Andelen af respondenter, der er ’Enig’ eller ’Meget enig’ i, at der er et godt socialt miljø er højest på Nat (87%) efterfulgt af HE (82%), Tech (82%), AR (76%) og lavest på BSS (73%).
  • 82% af de akademiske bachelorer vurderer, at de er ’Enig’ eller ’Meget enig’ i, at der er et godt socialt miljø. Det gælder for 80% af professionsbachelorerne og 72% af kandidatrespondenterne.

Jeg føler mig generelt rigtig godt tilpas på min uddannelse

  • I 2018 vurderede 82%, at de var ’Enig’ eller ’Meget enig’ i, at de generelt føler sig rigtig godt tilpas på uddannelsen. Der ses et lille fald i 2020, hvor det gælder for 79% af respondenterne.

Jeg ved, hvor jeg kan få støtte og vejledning på min uddannelse, hvis jeg ikke trives

  • 72% svarer, at de ved, hvor de kan få støtte og vejleding på uddannelsen, hvis de ikke trives. Andelen er forholdsvis ens på fire af fakulteterne - Nat (77%), Tech (75%), HE (74%) og AR (75%), mens BSS skiller sig ud ved, at kun 64% angiver det samme.
  • 77% af respondenterne fra professionsbachelorerne angiver, at de ved, hvor de kan få støtte og vejledning på uddannelsen. Det gælder for 74% af respondenterne blandt de akademiske bachelorer og 67% af kandidatrespondenterne.

Klik her for uddybende notat.

Corona-trivsel

Grundet corona-situationens betydning for trivslen indeholder Ministeriets studenterundersøgelse, som noget særligt i 2020, fire spørgsmål vedrørende corona og nedlukningen af uddannelses-sektoren. Omdrejningspunktet er den studerendes trivsel under corona og omhandler dels forårets nedlukning, dels dagligdagen i efteråret, hvor spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført.

Hovedresultater:

Jeg havde det svært under forårets corona-nedlukning:

  • Flertallet af respondenterne (63%) har svaret, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i, at de havde det svært under forårets corona-nedlukning. På landsplan er tallet 59%.
  • 68% af respondenterne blandt de akademiske bachelorerne vurderer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i udsagnet, mens det gælder for hhv. 59% af professionsbachelorerne og 57% af kandidaterne. Fordelingen mellem uddannelsesniveauerne svarer til resultaterne på landsplan.

Nedlukningen har ikke forsinket mig i mit uddannelsesforløb:

  • 76% erklærer sig ’Helt enig’ eller ’Enig’ i, at nedlukningen ikke har skabt forsinkelser i studieforløbet. På landsplan vurderer 64%, at nedlukningen ikke har skabt forsinkelser.

I dag fungerer min hverdag på uddannelsen godt på trods af corona-situationen:

  • 67% af respondenterne svarer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i udsagnet – på landsplan er det 66%.
  • 77% af professionsbachelorerne vurderer, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i, at deres hverdag fungerer på trods af corona situationen. Det gælder for kun 63% af de akademiske bachelorer. For kandidatrespondenterne er andelen 69%. På landsplan er der også flest respondenter blandt professionsbachelorerne (68%), der er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i, at deres hverdag fungerer trods corona-situationen og færrest blandt de akademiske bachelorer (62%).

Corona-situationen fjerner noget af glæden ved at uddanne sig:

  • 78% angiver, at de er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i, at corona-situationen har fjernet noget af glæden ved at uddanne sig. På landsplan gælder det for 70% af respondenterne på de videregående uddannelser.
  • 82% af respondenterne blandt de akademiske bachelorer, 76% blandt kandidatrespondenterne og 68% af respondenterne blandt professionsbachelorerne er ’Helt enig’ eller ’Enig’ i, at corona-situationen har fjernet noget af glæden ved at uddanne sig.  På landsplan gælder det for at 77% af de akademiske bachelorer, 74% af kandidatrespondenterne og 66% af professionsbachelorerne.

Klik her for uddybende notat.

Ensomhed

Ensomhed er ikke en ny problemstilling blandt studerende på de videregående uddannelser. Emnet har derfor også været et fast tema i såvel AU’s tidligere Studiemiljøundersøgelse (SMU) som i den omfattende studenterundersøgelse, der gennemføres af Uddannelses- og forskningsministeriet hvert andet år – senest i efteråret 2020.

Hovedresultater:

Har du prøvet at føle dig ensom på studiet?:

  • Næsten halvdelen (46%) af respondenterne har oplevet ’Nogle gange´, ’Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig ensomme på studiet. Det gælder for 43% af de studerende på landets videregående uddannelser. Flest respondenter på BSS har oplevet at føle sig ensom (50%) og færrest på Tech (39%)
  • Færrest respondenter blandt professionsbachelorerne (39%) har oplevet ’Nogle gange´, ’Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig ensomme på studiet, mens det samme gælder for 48% af de akademiske bachelorer og 47% af kandidatrespondenterne. Andelen blandt begge typer af bachelorer svarer til landsgennemsnittet – mens andelen af kandidatrespondenter på landsplan (51%) er en smule højere end på AU.
  • 50 % af de kvindelige respondenter har oplevet ’Nogle gange´, ’Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig ensomme på studiet. Det gælder for 40% af de mandlige respondenter.
  • Andelen af studerende, der oplever at føle sig ensomme på studiet er steget i perioden 2014-2020. Særligt i perioden 2018 til 2020 ses en stigning. Andelen af respondenter, der svarer, at de ’Nogle gange’, Ofte’ eller ’Altid’ har oplevet at føle sig ensomme, er steget fra 40% i 2018 til 46% i 2020 – en stigning på 6 procentpoint. På landsplan ses også en stigning fra 35% i 2018 til 43% i 2020.

Klik her for uddybende notat.

Stress

Stress har været på dagsordenen de seneste år. Det gælder i alle dele af vores samfund – også i uddannelsessektoren. Det har derfor været et tema i såvel AU’s tidligere Studiemiljøundersøgelse (SMU) som i den omfattende studenterundersøgelse, der gennemføres af Uddannelses- og forskningsministeriet, senest i efteråret 2020.

I ovennævnte undersøgelser er de studerende på AU blevet spurgt, om de har oplevet henholdsvis stærke stress-symptomer i forbindelse med dagligdagen og stærke stress-symptomer i forbindelse med eksamen. Som noget nyt er der desuden i år tilføjet spørgsmål om, hvorvidt den studerende i den seneste tid har følt sig presset af en række på forhånd udvalgte forhold. Det gælder både forhold, der vedrører uddannelsen og forhold uden for uddannelsen.

Hovedresultater:

  • 20% af respondenterne oplever ’Ofte’ eller ’Altid’ at føle sig stressede i hverdagen. De kvindelige respondenter (23%) oplever dette i højere grad end de mandlige (16%)
  • Andelen af respondenter der oplever stress stiger markant i forbindelse med eksamen (39%)  . Også i den forbindelse er der betydelige forskelle mellem kønnene, idet 45% af de kvindelige respondenter mod 30% af de mandlige ’Ofte’ eller ’Altid’ oplever stærke stress symptomer i forbindelse med eksamen.   
  • Respondenterne angiver, at egne forventninger til præstationer på uddannelsen er den væsentligste årsag til oplevet pres i undersøgelsesperioden. Andelen af studerende, der oplever stress i hverdagen samt i forbindelse med eksamen er stort set uforandret i de seneste 3 målinger.

Klik her for uddybende notat.

Feedback

Feedback har været genstand for mange drøftelser de seneste år, og feedback har indgået i Ministeriets spørgeskemaundersøgelse siden 2016 med et enkelt spørgsmål. I 2020 har de studerende på Aarhus Universitet haft mulighed for at svare på yderligere 4 spørgsmål, der vedrører feedback. Årets studenterundersøgelse omfatter dermed 5 spørgsmål vedrørende feedback. Spørgsmålene falder ind under to kategorier og omfatter, dels 3 spørgsmål der omhandler værdien af den givne feedback, dels 2 spørgsmål der vedrører omfanget af den givne feedback.

Hovedresultater:

Værdi af feedback

  • På AU vurderer 49% af respondenterne, at de er ’Enig’ eller ’Meget enig’ i, at deres undervisere giver brugbar feedback. Hele 61% af respondenterne fra Nat erklærer sig ’Enig’ eller ’Meget enig’ i udsagnet – det gælder for blot 29% af respondenterne på HE
  • 45% af respondenterne svarer, at de er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i, at det, de ikke helt har forstået, bliver gjort tydeligere af den feedback, de får. Igen ses der store forskelle fakulteterne imellem. Hvor AR, BSS og Tech placerer sig forholdsvis tæt omkring AU gennemsnittet, så vurderer 62% af respondenterne fra Nat og kun 29% fra HE, at de er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i udsagnet.
  • På spørgsmålet om. hvorvidt den feedback, de studerende får, hjælper dem til at arbejde videre med det, de skal lære svarer 66%, at det er de ’Enig’ eller ’Helt enig’ i. Også her er der store fakultetsforskelle.  Flest på Nat (78%), og færrest på He (49%) angiver, at den feedback de får, hjælper dem til at arbejde videre med det, de skal lære

Omfang af feedback:

  • Mindre end hver 5. blandt respondenterne fra HE (19%) vurderer, at de er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i at de får løbende feedback på det, de laver. Det gælder for knap 1/3 af respondenterne fra BSS (30%), 44% på AR og over halvdelen af respondenterne fra Tech (51%) og Nat (66%).
  • Samlet set svarer 46% af de er ’Enig’ eller ’Helt enig’ i, at de får nok feedback på uddannelsen. Det gælder dog for blot 28% af respondenterne fra HE - men for hele 70% af respondenterne    

Klik her for uddybende notat.

De studerendes tidsforbrug

De studerendes tidsforbrug på uddannelserne har været omdiskuteret de seneste år. Og de studerende er i forbindelse med Ministeriets studenterundersøgelse også blevet bedt om at angive deres forbrug af tid på deres respektive uddannelser. Tidsforbruget indgik i spørgeskemaet i 2018 med samme målemetode.

Hovedresultater:

  • Det gennemsnitlige tidsforbrug for de studerende på AU er angivet til at være 37,3 t/u i 2020, hvilket er 1,4 timer mindre end i 2018, hvor de studerende angav, at de brugte 38,7 timer på en typisk uge.
  • Der er forskel i angivelse af tidsforbrug på de 5 fakulteter. De studerende på Tech angiver, at de anvender 42,7 t/u, på Nat angives 41,4 t/u, på HE angives 39,1 t/u, på BSS angives 36,2 t/u og AR angiver de studerende, at de anvender 33,9 t/u.
  • De studerende, der har lønnet arbejde (53%), anvender gennemsnitligt 10,9 t/u på dette.
  • De studerende, der har frivilligt arbejde (24%), anvender gennemsnitligt 4,7 t/u på dette.

Klik her for uddybende notat.

Diskrimination, sexisme og chikane

Studenterundersøgelsen indeholder en række spørgsmål vedrørende diskrimination, sexisme og chikane.

Hovedresultater 

Diskrimination, vold og trusler:
Under 3% af respondenterne angiver, at de har oplevet gentagne tilfælde af diskrimination, vold og trusler inden for det seneste år:

  • 2% (226 respondenter) vurderer, at de har oplevet ’dagligt, ugentligt eller månedligt’ at få stødende, grove eller nedladende kommentarer ifm. deres nuværende uddannelse inden for de sidste 12 måneder. 8,3% har oplevet, at det har fundet sted, men ’sjældnere’.
  • 2,8% (309 respondenter) vurderer, at de ’dagligt, ugentligt eller månedligt’ har været udsat for forskelsbehandling (f.eks. pga. seksuel orientering, religion, køn, etnicitet, handicap). 6,5% har oplevet, at det har fundet sted men ’sjældnere’.
  • 108 respondenter har svaret, at de har været udsat for trusler om vold eller har oplevet truende adfærd (ugentligt, dagligt, månedligt eller sjældnere), og 72 respondenter har svaret, at de er blevet slået, skubbet eller sparket etc. (ugentligt, dagligt, månedligt eller sjældnere).
  • Hovedparten af de respondenter, der har oplevet stødende, grove og nedladende kommentarer og/eller forskelsbehandling’, svarer, at det har fundet sted på ’uddannelsesstedet’ og/eller ’i ’andre studierelevante sammenhænge’. Flest svarer, at det er deres medstuderende, der har udsat dem for det. Det næst hyppigste svar er, at det er underviserne, der har udsat dem for det.
  • Hovedparten af respondenterne, der har oplevet at blive udsat for trusler om vold og truende adfærd og/eller slået, skubbet eller sparket, svarer, at det er sket ’i andre studierelevante sammenhænge’, og de svarer, at det primært er medstuderende eller andre, der har udsat dem for det.

 Gennemgående ses, at færre nystartede bachelorer fra 2020 svarer, at de har været udsat for diskrimination, vold og trusler set i forhold til den samlede respondentgruppe. En mulig forklaring herpå kan være den digitale studiestart.    

Sexisme
Under 2% af respondenterne angiver, at de har oplevet gentagne tilfælde af sexisme inden for det seneste år .

  • 1,8% (202 respondenter) svarer, at de har oplevet ’dagligt, ugentligt eller månedligt,’ at deres køn er blevet kommenteret på en måde, de fandt ubehagelig eller stødende inden for de seneste 12 måneder. 6,8% (752 respondenter) har oplevet det, men ’sjældnere’.
  • 0,9% (101 respondenter) har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed ’dagligt, ugentligt eller månedlig’, og 3,8% (422 respondenter) har oplevet det men ’sjældnere’.
  • 0,4% (50 respondenter) svarer, at de har oplevet at blive rørt ved, omfavnet eller kysset på en måde, de ikke ønskede ’dagligt, ugentligt eller månedligt’, og 2,7% (300 respondenter) svarer, at de har oplevet det – men ’sjældnere’.
  • Langt de fleste har oplevet, at sexismen har fundet sted ’i andre studierelevante sammenhænge’ efterfulgt af ’på uddannelsesstedet.’
  • 69% af respondenterne svarer, at det er medstuderende, der har udsat dem for kommentarer om udseende eller køn på en måde, de fandt ubehageligt eller stødende, 19% svarer underviserne, og 18% svarer andre.
  • Mere end 70% svarer, at det er medstuderende, der har udsat dem for hhv. uønsket seksuel opmærksomhed (f.eks. kommentarer, uønskede fysiske berøringer eller kys) og/eller hhv. berøring, omfavnelse eller kys på en måde, du ikke ønskede - 22% svarer ’andre’.

Det skal bemærkes, at det er studerende fra begge køn, der svarer, at de er blevet udsat for sexisme eller uønsket seksuel opmærksomhed. Det gælder for samtlige spørgsmål under denne overskrift. Der er dog en tendens til, at flere kvindelige respondenter oplever at have været udsat for sexisme end de mandlige respondenter.

Som det var tilfældet ifm. diskrimination vold og trusler, ses også at færre nystartede bachelorer fra 2020 svarer, at de har været udsat for sexisme set i forhold til den samlede respondentgruppe. Også her kan en mulig forklaring herpå være den digitale studiestart.

Klik her for uddybende notat.

Metode

Klik her for metodenotat.

Resultater af AU's egen studiemiljøundersøgelse

Rapporter 2014

Opfølgning på undersøgelsen i 2014

Som opfølgning på studiemiljøundersøgelsen 2014 er der foretaget en række tiltag - både på universitetsniveau og i fagmiljøerne.

Indsatser og indsatsområde på Arts efter 2014

På baggrund af studiemiljøundersøgelsen 2014 har man på Arts haft særligt fokus på de studerendes faglige trivsel.

Der er fulgt op på undersøgelsen både på institutniveau og mere lokalt på fagniveau, og blandt de konkrete initiativer, der er blevet til på baggrund af undersøgelsen, kan nævnes:

Mere systematisk etablering af læsegrupper på kandidatuddannelserne med det formål styrke det faglige fællesskab og forebygge ensomhed blandt studerende.

Arbejde med udvikling og etablering af feedbackformer, der kan imødekomme de studerendes ønske om feedback inden for universitetets økonomiske rammer.

Styrkelse af det faglige fællesskab på fagene ved at understøtte relationen mellem kandidatstuderende og VIP. På nogle fag har man etableret mentorordninger, hvor undervisere fungerer som mentorer eller personlige kandidatvejledere for enkelte eller grupper af studerende.

Rapporter 2011

Yderligere rapporter

I den sjette rapport i serien gennemgås metoden bag Studiemiljø2011, herunder udsendelsesstrategi, svarprocent, statistisk usikkerhed, udredning af uddannelsernes organisering mm. Sidst i rapporten findes spørgeskemaet i sin fulde længde.

Rapport nr. 6 Teknisk rapport

Den syvende rapport er en særskilt analyse af de kvalitative og kvantitative svar, som studerende med handikap har afgivet.

Rapport nr. 7 Handikaprapport

I Bilagsrapport A findes en sammenligning af samtlige variable, som gik igen i både 2007- og 2011-undersøgelsen.

Bilagsrapport A

I Bilagsrapport B findes en sammenligning af alle parametre opdelt på bachelor og kandidatstuderende.

Bilagsrapport B

I januar 2012 er der foretaget en statistisk undersøgelse af faktorstrukturen bag de spørgsmål, som indgår i Studiemiljø2011. Rapporten er skrevet af Kim J. Herrmann og Anna Bager. Faktorrapporten er foretaget med henblik på forbedring af spørgeskemaet samt forskning i undervisningsmiljø.

Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet