Processpil

Processpil er juridiske konkurrencer i procedure. Deltagerne får udleveret en fiktiv sag og skal herefter udarbejde processkrifter og efterfølgende deltage i mundtlige procedurer.

Omfanget varierer afhængig af konkurrencen, men alle er enige om, at det er en god og anderledes måde at få juraen ind under huden på. Samtidig er det også en god måde at lære andre studerende at kende.

Du får en kompetent vejledning og er ikke overladt til dig selv, du lærer at procedere for et kompetent dommerpanel, og ikke mindst indgår du i et team og får nogle rigtig gode oplevelser med dine medstuderende og vejledere.

Deltagerne i processpillene kan desuden benytte retssalen på Juridisk Institut til at træne og simulere retssager i.


Hugo Sinzheimer Moot

  • Hugo Sinzheimer Moot er et EU-retligt processpil med deltagelse fra 13 universiteter i Europa.
  • Poul Schmith/Kammeradvokaten er samarbejdspartner for Hugo Moot processpillet.
  • Processpillet vedrører EU-arbejdsretlige emner, f.eks. hindringer for fri bevægelighed, diskrimination og ligebehandling, lovvalgsregler og fundamentale rettigheder. Faget foregår på engelsk.
  • Kurset ligger i forårssemesteret hvert år, og holdet udvælges i november. Deltagerne skal udarbejde processkrifter og deltage i mundtlige forhandlinger ved finalen. Deltagerne får vejledning af coaches fra instituttet og fra Poul Schmith/
    Kammeradvokaten.
  • Deltagerne kan gå til eksamen i faget. Det vægter op til 20 ECTS.

Praktiske oplysninger

  • Deltagerne i processpil kan i et vist omfang få et lokale til rådighed på instituttet
  • Instituttet har sin egen retssal, som deltagerne kan benytte.
  • Deltagerne kan anvende BSS's biblioteksfaciliteter på samme vilkår som instituttets ansatte.

Læs mere

________________________

Bachelorprojekt og speciale

Find information og vejledning til, hvordan du kommer i mål med dit bachelorprojekt eller speciale.

Studieliv og faciliteter

Få et overblik over læsepladser, hvor du henter glemte sager, eller hvor du kan aktivere dit studiekort som adgangskort.

Få hjælp og vejledning

Få hjælp og vejledning til dit studieforløb hos studievejledningen på Aarhus BSS