Microsoft 365 (M365) skaber de ideelle muligheder for samarbejde i et projekt, en fælles opgave eller et organisatorisk behov.
De mange forskellige tjenester i M365 tilbyder et utal af muligheder for at samarbejde effektivt på tværs i grupper og enheder, hvor deltagerne kan samarbejde om dokumenter og dele viden med hinanden - og vel at mærke gøre det på en sikker måde, hvor der er styr på hvor og hvordan data bliver opbevaret.
Nedenfor kan du læse mere om de M365 tjenester, der er gjort tilgængelige for alle på AU. Efterhånden som vi ruller flere tjenester ud, vil denne side blive opdateret.
Microsoft 365 (tidligere Office 365) kan beskrives som en digital værktøjskasse, der består af de redskaber, som du kender fra Office-pakken, fx Outlook, Word, PowerPoint, Excel og OneNote.
Forskellen på Office-pakken på din computer og Microsoft 365, som ligger ’i skyen’ er, at produkterne i Microsoft 365 fungerer både offline og online. Det vil sige, at du kan tilgå og arbejde med dine filer fra en hvilken som helst enhed, fx en smartphone eller tablet med internetforbindelse og en browser. Hvis du arbejder offline med en fil i Microsoft 365, bliver den synkroniseret med online-versionen, når du har internetforbindelse igen.
En af helt store gevinster ved Microsoft 365 er netop, at det ligger i skyen. Det betyder nemlig, at alle redskaberne er integreret og kan ’tale sammen’. Det skal forstås på den måde, at ligegyldigt hvilket redskab, du arbejder med, så vil du have adgang til alle dine data.
AU har indgået en databehandleraftale med Microsoft, hvilket betyder, at alle uden problemer kan benytte redskaberne i M365, så længe der ikke er tale om fortrolige eller følsomme informationer, som systemet ikke er godkendt til at håndtere. Der gælder nemlig særlige regler for håndtering, opbevaring og deling af almindelige og følsomme personoplysninger (GDPR) samt fortrolige oplysninger (klassifikation af data).
Alle studerende på AU har et personligt OneDrive, som er et virtuelt drev, hvor man kan placere/gemme sine egne dokumenter og filer.
Fordelen ved at gemme dine dokumenter i OneDrive er, at de bliver gemt ’i skyen’. Du kan derfor både tilgå dem fra din egen computer, en app på din smartphone eller i en browser på din tablet.
I udgangspunktet er filerne i OneDrive kun synlige for dig, men du kan vælge at dele en eller flere fil(er) med andre.
Microsoft Teams giver mulighed for holde møder og chatte/føre samtaler med hinanden.
Samtidig kan Teams anvendes til at arbejde sammen i grupper, hvor man chatte, føre samtaler, afholde virtuelle møder og dele filer og opgaver med hinanden.
Med Teams har gruppen en fælles hukommelse, som er nem at søge i. Teams er særligt velegnet til uformel kommunikation og har en række funktioner, der i hør grad ligner noget, man kender fra sociale medier.
Hvor OneDrive kan forstås som ens personlige drev er SharePoint hele gruppens sted til deling af dokumenter og filer.
Alle filer, som man gemmer i SharePoint har delt ejerskab, hvilket betyder, at den enkelte fil i bund og grund er ejet af alle medlemmer af SharePoint-sitet.
Fordi alle gruppemedlemmer har adgang til alle filer på SharePoint-sitet, er det det oplagte sted at samarbejde om dokumenter.
OneNote hjælper dig med at holde styr på dine noter.
OneNote er et effektivt værktøj, som kan gøre din dagligdag lettere. En OneNote kan deles med andre, så I er flere om at skrive i noterne sammen. Dermed bliver noterne ikke væk, og I kan altid finde dem igen.
OneNote findes både som en browser udgave, kan downloades til din computer, og så kan det selvfølgelig bruges på mobiltelefonen.
Office-Online består af Outlook, Word, Excel og PowerPoint, som man kender fra Office-pakken.
De enkelte produkter er simplificeret og optimeret til at fungere i en række internet-browsere. Det betyder, at du kan tilgå filer i Word, Excel og PowerPoint fra en hvilken som helst enhed, fx smartphone eller tablet, med en browser og internetforbindelse, uden at du behøver installere software på enheden.
Forskellen på Office-pakken, som ligger lokalt på din computer, og Office-online, som ligger ’i skyen’ er, at flere personer, kan arbejde sammen om en fil samtidigt.