En projektkontrakt er en aftale mellem dig som studerende, din vejleder og din uddannelse.
Det er via projektkontrakten din vejleder fagligt godkender din problemformulering.
Projektkontrakten danner ramme for individuelle projekter, og bruges bl.a. til opsætning af din eksamen i WISEflow.
Du skal være opmærksom på:
Afleveringsdatoen i din kontrakt er gældende. Vil du ændre din afleveringsdato, kræver de en ny godkendt kontrakt.
Du kan forvente, at du skal lave en projektkontrakt i forbindelse med:
Bachelorprojekt
Speciale
Projekter, erhvervsprojekter og andre individuelle forløb
Du skal i de fleste tilfælde lave en projektkontrakt, når du tager et projekt-kursus. Hvis du er i tvivl, om du skal lave en kontrakt, kan du læse kursusbeskrivelsen i kursuskataloget eller spørge din vejleder.
Du skal altid angive din hovedvejleder i din projektkontrakt. Hvis du har flere vejledere, vil din hovedvejleder være den, der repræsenterer din uddannelse.
Din hovedvejleder får automatisk adgang til din eksamensaflevering, når den er afleveret i WISEflow.
Når din kontrakt er godkendt, kan du ikke ændre i den.
Du kan i stedet lave en ny kontrakt. Når den er blevet godkendt af din vejleder og din uddannelsesansvarlige, træder din nye kontrakt i stedet for den gamle.
Når du har sendt din kontrakt til godkendelse afventer den enten din vejleder eller din uddannelsesansvarlige.
Du vil altid kunne se hvilken status din kontrakt har i Kontraktgeneratoren. Du kan kontakte enten din vejleder eller din uddannelsesansvarlige, hvis du har spørgsmål vedr. Hvornår din kontrakt bliver godkendt.
Adgang til Kontraktgeneratoren kræver en sikker AU-internetforbindelse.
Du skal derfor sørge for enten at:
Logge ind mens du er på AU’s netværk Eduroam
Hent og aktiver AU’s VPN
Du kan finde vejledning og link til download af VPN her. Hvis du har problemer med VPN eller Eduroam, kan du kontakte IT-supporten.
Hvis du oplever problemer med Kontraktgeneratoren, kan du kontakte Kontrakt Generator-supporten via: kontraktgenerator.nat-tech@au.dk.
Her kan du læse, hvordan du skal forholde dig til brugen af generative artificial intelligence (GAI) i forbindelse med dine studier på Aarhus Universitet.
Vær opmærksom på, at der ifm. GAI, er noget, du skal gøre, noget, du ikke må gøre, og noget, du bør gøre. Sæt dig derfor godt ind reglerne - og orientér dig i anbefalingerne til, hvordan du bruger GAI mest hensigtsmæssigt.