Som studerende kan du have brug for eller lyst til at opfylde studieordningens bestemmelse på en særlig måde – det kan være, at du:
I sådanne tilfælde har du brug for at lave en meritansøgning.
Du skal søge dit studienævn om at få godkendt, at et studieelement / kursus fra en anden videregående uddannelse (i ind- eller udland) kommer til at indgå i (meriteres til) din uddannelse.
Vær opmærksom på, at du skal bruge de beståede kurser m.v. til merit i din uddannelse, og du er dermed forpligtet til at oplyse om beståede kurser fra udlandet eller fra andre danske uddannelsesinstitutioner
Når du søger ind på en bachelor- eller kandidatuddannelse og har kurser fra en uafsluttet uddannelse på samme niveau, som du tror kan være meritgivende på det nye studie, skal det fremgå af din ansøgning om optagelse via optagelse.dk. Har du udfyldt i ansøgningen om optagelse, at du har gennemført dele af en anden uafsluttet uddannelse, vil dette automatisk indgå i en vurdering af din startmerit efter, at du har takket ja til studiepladsen.
Du vil ifm. studiestart modtage et brev fra Studienævnet om, hvorvidt de vurderer, at du får merit for de afsluttede kursusaktiviteter fra tidligere uddannelser. Indtil at du modtager svar fra Studienævnet, bør du følge undervisningen i alle kurser på din nye uddannelse.
Hvis du vurderer, at du har afsluttet meritgivende aktiviteter, som kan indgå i dit sidefag, skal du have foretaget en faglig vurdering af de mulige meritgivende kurser. Dette kan først ske efter, at du er blevet indskrevet og optaget på kurser gennem tompladsordningen, så det er vigtigt, at du ved opstarten af sidefaget tilmelder dig kurser, der ikke samtidig indgår i en meritvurdering ved Studienævnet.
Når du søger om merit skal du først og fremmest orientere dig i studieordningen for sidefaget. Du kan finde studieordninger i menuen under 'Undervisning' > 'Studieordninger'.
Som en del af din ansøgning om merit, skal du selv komme med et udkast til, hvilke kurser du mener, at du kan få merit for. Du kan orientere dig i kursuskataloget og ud fra kataloget sammenligne med de kurser, som du allerede har gennemført. Du finder kursuskataloget her
Når du har dannet dig et overblik over studieordning, kurser og udkast til merit, kan du sende en ansøgning med dine forslag til merit via mitstudie.au.dk.
I ansøgningen skal du redegøre for, hvordan indholdet af dit kursus dækker indholdet i det kursus, som du søger merit for. Hertil skal du vedlægge dokumentation for beståede kurser på dansk/engelsk samt kursusbeskrivelser.
Du vil modtage et svar fra Studienævnet, om du har fået merit inden for 6-8 uger.
Når du har fået svar på din meritansøgning, skal du kontakte studievejlederen for din uddannelse, som vil hjælpe med at lægge en endelig studieplan for, hvilke kurser du skal følge for at gennemføre et sidefag.
Meritproceduren består af følgende trin:
Når du har gennemført pågældende kursus/kurser og fået dokumentation på det, skal du søge dit studienævn om endelig godkendelse af meritoverførslen. Du sender din ansøgning via mitstudie.au.dk. Husk at vedlægge relevant dokumentation.
Hvis du ønsker at søge om gæstefag i forbindelse med din uddannelse, kan du finde en udførlig vejledning i hovedmenuen under menupunktet "Indskrivning på gæstefag".